Forskere finder pumpen til hjernens ’vaskemaskine’ – det kan gøre din søvn bedre
Mens vi sover, bliver vores hjerne renset for affaldsstoffer. Nu har forskere fra Københavns Universitet fundet ud af, hvad der driver processen bag. Opdagelsen kan give os bedre søvn og tidlig behandling af hjernesygdomme som Alzheimers.

Dårlig søvn blevet en folkesygdom. En tredjedel af voksne danskere sover for lidt, og det er et problem, for god søvn er altafgørende for vores sundhed.
Centralt for god søvn er en proces, der finder sted, når vi sover: Det glymfatiske system renser hjernen for de affaldsstoffer, der ophober sig i løbet af dagen. Derfor kaldes processen også for ”hjernens vaskemaskine”. Hvis ikke hjernen får nok søvn og skylles igennem, påvirker det vores hukommelse, indlæringsevne og helbred.
Indtil nu har man ikke vidst, hvad der driver det glymfatiske system. Men nu har forskere fra Københavns Universitet for første gang fundet den bagvedliggende mekanisme – en slags pumpe til hjernens vaskemaskine.
”Det er virkelig interessant, fordi vi kan bruge den viden til bedre at forstå effekten af søvn og forebygge søvnrelaterede sygdomme og neurodegenerative sygdomme, hvor affaldsstoffer i hjernen spiller en stor rolle,” siger postdoc Natalie Hauglund, der er førsteforfatter på studiet fra Center for Translational Neuromedicine.
Neurodegenerative sygdomme er sygdomme, hvor hjernens celler langsomt bliver nedbrudt, for eksempel ved sygdomme som Alzheimers, Parkinsons sygdom og ALS.
Konkret har forskerne i det nye studie vist, at nogle specielle, langsomme hjernebølger spiller en helt central rolle i det glymfatiske system.
”Det er langsomme oscillationer i et signalstof i hjernen, der hedder noradrenalin, som får blodkarrene i hjernen til at trække sig sammen og udvide sig. Dermed fungerer det som en slags pumpe i det glymfatiske system, der renser hjernen for affaldsstoffer,” forklarer Natalie Hauglund.
Opdagelse kan give bedre søvn
Med nyopdagelsen kommer forskerne til at kunne forstå søvn meget bedre, fortæller professor Maiken Nedergaard, der er sidsteforfatter på studiet:
”I lyset af, at en betydelig del af befolkningen lider af søvnforstyrrelser, repræsenterer opdagelsen et vigtigt skridt fremad. Det åbner nye muligheder for at forstå og behandle søvnrelaterede lidelser, og det understreger, hvor vigtig god søvn er,” siger hun.
I studiet undersøgte forskerne også, hvilken effekt sovemedicin, i det her tilfælde virkningsstoffet zolpidem, havde på søvnkvaliteten.
”Det er meget almindelig receptpligtig medicin, som gør det nemmere at falde i søvn. Vi fandt ud af, at noradrenalin-niveauet var meget lavere, og at de langsomme hjernebølger var væk, hvilket nedsætter effekten af det glymfatiske system. Det lader til, at den søvn, man får af at tage sovemedicinen, ikke har den samme gode effekt på hjernen, som normal, restituerende søvn har,” siger Natalie Hauglund, som tilføjer:
”Det er vigtigt at finde ud af, om der måske findes andre typer af søvnmedicin, som ikke har den her effekt. Det vil også betyde, at læger får lidt bedre forudsætninger for at udskrive søvnmedicin til forskellige patienter.”
Kan vi forebygge Alzheimers?
Tidligere forskning har også vist, at søvnmangel kan kobles til demenssygdomme. Og selvom det ligger lidt ude i fremtiden, åbner forskernes opdagelse for at kunne forebygge og behandle neurodegenerative lidelser, fortæller Natalie Hauglund:
”Hvis man har et dårligt glymfatisk system, bliver hjernen ikke renset ordentligt, og man har tidligere vist, at der er en sammenhæng mellem en ophobning af affaldsstoffer i hjernen og sygdomme som Alzheimers.”
Der kan den nye forståelse af det glymfatiske system hjælpe forskere med at forstå, hvornår systemet ikke virker, som det bør.
”Hvis vi på et tidligt tidspunkt kan se, at der er et eller andet i pumpefunktionen, der ikke fungerer ordentligt, at der er tegn på, at der er sygdom på vej, så kan man gå ind og behandle, før der opstår et reelt problem,” siger Natalie Hauglund.
Læs studiet ”Norepinephrine-mediated slow vasomotion drives glymphatic clearance during sleep.”
---
FAKTA: Hjernens vaskemaskine
Det glymfatiske system er et system, der findes i vores hjerne, som renser den for affaldsstoffer, der ophober sig i løbet af dagen. Det gør det ved at pumpe en hjernevæske kaldet cerebrospinalvæske rundt, når vi sover. Derfor kaldes systemet også for ”hjernens vaskemaskine”.
FAKTA: Sådan gjorde de
For at kunne lave naturtro målinger af hjerneaktivteten hos musene i forsøgene har forskerne bag studiet har udviklet en ny teknologi kaldet ”flow fiber photometry”. Teknikken gør det muligt for forskerne at blive klogere på det glymfatiske system, når musene er vågne og sover og dermed undgå brugen af anæstesi, som ellers påvirker udskillelsen af noradrenalin og påvirker blodkarrenes ”pumpeeffekt”. Dermed fik forskerne et meget bedre billede af, hvad der sker i hjernen under søvn, ligesom musene kunne bevæge sig frit i deres bure og heller ikke skulle fikseres under forsøgene.
Kontakter
Maiken NedergaardProfessor
Tlf:+45 35 33 22 31nedergaard@sund.ku.dkNatalie HauglundPostdoc
Tlf:+45 31 13 30 25natalie.hauglund@dpag.ox.ac.ukWilliam Brøns PetersenPressemedarbejder
Tlf:93 56 55 80william.petersen@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Vaccine forklædt som virus snyder kroppen til stærkere immunitet19.6.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
En mere effektiv vaccineteknologi kan være på vej, efter forskere fra Københavns Universitet i et studie på mus viser, at de med en tilføjelse til mRNA-vaccinen kan forbedre dens virkning. Det kan blive et stærkt redskab under den næste pandemi. Næste skridt er at teste teknologien på mennesker.
Nu kan forskere give flere kvinder svar på, om de har arvelig risiko for bryst- og æggestokkræft17.6.2025 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere på Københavns Universitet har udviklet en ny genredigeringsmetode, der gør det muligt oftere end tidligere at afgøre, om en patient har arvet en øget risiko for at udvikle kræft, allerede inden sygdommen viser sig. På Rigshospitalet har forskere nu afprøvet metoden, og de vurderer, at den kan redde liv verden over.
Klimakrisen presser ’Ishavets kæmpe’: Levesteder risikerer at forsvinde helt4.6.2025 10:37:53 CEST | Pressemeddelelse
Klimaforandringerne udgør en alvorlig trussel mod grønlandshvalens levesteder, som reduceres med op til 75 procent inden århundredets udgang. Det viser ny fremskrivning fra Københavns Universitet.
Nyopdagede ‘molekylære fingeraftryk’ kan styrke behandling og diagnosticering af diabetes28.5.2025 08:40:35 CEST | Pressemeddelelse
Ny viden om insulinresistens kan bane vejen for bedre behandlinger og tidlig påvisning af type 2-diabetes.
Forskere kortlægger 7.000 år gammel genfejl, der beskytter mod HIV9.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Moderne HIV-medicin er baseret på en udbredt genfejl. Nu har forskere opsporet, hvor og hvornår mutationen opstod – og hvordan den beskyttede vores forfædre mod datidens sygdomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum