Bakterier fra køer viser lovende resultater i behandling af MRSA-infektioner
Geder, heste og køer bærer på en bakterie, der kan blive et effektivt våben mod stigende antibiotikaresistens i samfundet. Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at signalstoffer fra bakterien kan behandle infektioner forsaget af multiresistente stafylokok-bakterier i en dyremodel lige så effektivt som antibiotika.

Forestil dig to mennesker, der taler over et walkie-talkie-sæt. Deres kommunikation afhænger af, at de er tunet ind på den samme frekvens. Hvis andre forsøger at kommunikere i nærheden, kan der opstå støj på linjen, og vigtige beskeder kan gå tabt.
Nogenlunde sådan foregår det også i bakteriernes verden. Bakterier kommunikerer nemlig på deres egne ”frekvenser”, når de for eksempel skal orkestrere et angreb på kroppen ved at inficere et sår. Men samtidig kan andre bakteriearter forstyrre kommunikationen, hvilket omvendt svækker deres evne til at koordinere og angribe.
Nu har forskere fra Københavns Universitet i et nyt studie lavet den hidtil største kortlægning af de frekvenser – eller signalstoffer – som stafylokok-bakterier bruger, når de taler sammen.
Stafylokokker er en familie af bakterier, der blandt andet lever på vores hud. En art, gule stafylokokker, findes også i en antibiotikaresistent variant, kendt som MRSA. MRSA er derfor vanskeligere at behandle end almindelige stafylokokker.
Forskerne brugte herefter deres nye viden til effektivt at kurere en MRSA-infektion.
”Med vores kortlægning kan vi se, hvilke signalstoffer der er mest effektive mod MRSA. Vi fandt, at et signal fra en anden stafylokokvariant, Staphylococcus simulans, var meget potent over for MRSA. Oprindeligt er signalstoffet isoleret fra en bakteriestamme fra en ko, men det findes også i bakterier på geder, heste og hos mennesker,” siger Christian Adam Olsen, professor på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet og en af forfatterne bag det nye studie.
Forskerne testede i et museforsøg, om signalstoffet fra Staphylococcus simulans også kunne forstyrre MRSA-signalerne og forhindre infektion. Det kunne det.
”I forsøget viste vi, at med en enkelt dosis af det her signalstof kunne musene overkomme en MRSA-hudinfektion på lige fod med mus som blev behandlet dagligt med en antibiotikasalve, som i dag blandt andet bruges mod hudinfektioner med stafylokokker,” siger postdoc Benjamin Svejdal Sereika-Bejder, der også står bag det nye studie.
Nyt våben mod antibiotikaresistens?
Antibiotikaresistens er et voksende problem i samfundet, og derfor er der også stor interesse i at finde alternative behandlinger mod bakterieinfektioner. Derfor undersøgte forskerne også, om bakterierne ville udvikle resistens over for behandling med signalstoffet.
”Der er ikke tidligere nogen, der har testet, om stafylokokker udvikler resistens mod behandlingen med disse signalstoffer, som vi ser det med antibiotikabehandling. I vores forsøg kunne vi se, at bakterierne ikke udviklede resistens under laboratoriebetingelser, selv efter 15 dage. Dette er meget lovende, men vil kræve yderligere afprøvning i dyreforsøg,” siger postdoc Benjamin Svejdal Sereika-Bejder.
Med denne alternative teknik svækker man bakteriernes evne til at kommunikere effektivt, men man slår dem ikke ihjel, som ellers er tilfældet, når man behandler med antibiotika. Bakterierne får lov at leve videre, men har sværere ved at orkestrere et angreb på immunsystemet.
”Forklaringen er formentlig, at der derfor ikke er noget evolutionært pres på bakterierne for at udvikle resistens, da de ikke ser signalstofferne som værende farlige for dem. De er også vant til at møde dem fra andre bakterier i deres naturlige miljø,” siger Christian Adam Olsen.
Læs studiet “Mapping of quorum sensing interaction network of commensal and pathogenic staphylococci”.
–––––––
FAKTA: Stafylokokker og MRSA
Stafylokokker er en udbredt bakteriefamilie, der lever på vores hud og i vores slimhinder. Den vigtigste art er gule stafylokokker, Staphylococcus aureus. Den findes også i en antibiotikaresistent variant, kendt som MRSA.
Normalt er stafylokokker ikke farlige, men kan blive det, hvis de trænger ind i kroppen ved at inficere et sår, eller hvis de kommer ind i blodbanen. En infektion med stafylokokker kan behandles med penicillin, mens MRSA-infektioner kræver specielle typer antibiotika og er derfor vanskeligere at behandle.
Kilder: Professor Christian Adam Olsen og sundhed.dk
Kontakter
Christian Adam OlsenProfessorInstitut for Lægemiddeldesign og Farmakologi
Tlf:22 28 20 06cao@sund.ku.dkBenjamin Svejdal Sereika-BejderPostdocInstitut for Lægemiddeldesign og Farmakologi
Tlf:35 33 65 67benjamin.bejder@sund.ku.dkWilliam Brøns PetersenPressemedarbejder
Tlf:93 56 55 80william.petersen@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Kæmpe DNA-studie kortlægger 37.000 års sygdomshistorie9.7.2025 17:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie kortlægger fortidens infektionssygdomme og gør os klogere på, hvornår menneskets tætte forhold til dyr ændrede vores helbredsbetingelser for altid.
Vaccine forklædt som virus snyder kroppen til stærkere immunitet19.6.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
En mere effektiv vaccineteknologi kan være på vej, efter forskere fra Københavns Universitet i et studie på mus viser, at de med en tilføjelse til mRNA-vaccinen kan forbedre dens virkning. Det kan blive et stærkt redskab under den næste pandemi. Næste skridt er at teste teknologien på mennesker.
Nu kan forskere give flere kvinder svar på, om de har arvelig risiko for bryst- og æggestokkræft17.6.2025 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere på Københavns Universitet har udviklet en ny genredigeringsmetode, der gør det muligt oftere end tidligere at afgøre, om en patient har arvet en øget risiko for at udvikle kræft, allerede inden sygdommen viser sig. På Rigshospitalet har forskere nu afprøvet metoden, og de vurderer, at den kan redde liv verden over.
Klimakrisen presser ’Ishavets kæmpe’: Levesteder risikerer at forsvinde helt4.6.2025 10:37:53 CEST | Pressemeddelelse
Klimaforandringerne udgør en alvorlig trussel mod grønlandshvalens levesteder, som reduceres med op til 75 procent inden århundredets udgang. Det viser ny fremskrivning fra Københavns Universitet.
Nyopdagede ‘molekylære fingeraftryk’ kan styrke behandling og diagnosticering af diabetes28.5.2025 08:40:35 CEST | Pressemeddelelse
Ny viden om insulinresistens kan bane vejen for bedre behandlinger og tidlig påvisning af type 2-diabetes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum