Klimakrisen presser ’Ishavets kæmpe’: Levesteder risikerer at forsvinde helt
4.6.2025 10:37:53 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Klimaforandringerne udgør en alvorlig trussel mod grønlandshvalens levesteder, som reduceres med op til 75 procent inden århundredets udgang. Det viser ny fremskrivning fra Københavns Universitet.

Den vejer op til 100 ton, er 18 meter lang og kan blive mere end 200 år gammel.
Denne havets kæmpe, grønlandshvalen, boltrer sig i dag i klodens kolde, nordligste vande.
Men grønlandshvalens levesteder – og dermed grønlandshvalen selv – er alvorligt truet af klimaforandringerne: Ifølge en fremskrivning udarbejdet af forskere fra Københavns Universitet risikerer hvalens levesteder at blive reduceret med op til 75 procent inden år 2100.
”Vores studie viser, at 65 til 75 procent af grønlandshvalens habitat vil forsvinde i løbet af dette århundrede. Det kommer til at have enorm betydning for udbredelsen af grønlandshvalen og dens mulighed for at eksistere fremadrettet,” siger studiets førsteforfatter ph.d. Nicholas Freymueller fra Globe Institute ved Københavns Universitet og Environment Institute, University of Adelaide.
En af de fire nulevende bestande af grønlandshvaler holder til i det Okhotske Hav, der ligger mellem det østlige Sibirien og Japan. Forskerne forventer, at det levested vil forsvinde helt.
”I det Okhotske Hav vil hvalens egnede sommerhabitat sandsynligvis forsvinde allerede inden år 2060. Det betyder, at arten ikke længere vil have egnede levesteder i regionen,” tilføjer Nicholas Freymueller.
Isen forsvinder
Det forsvindende isdække er den altoverskyggende årsag til, at grønlandshvalens levesteder forsvinder.
”Grønlandshvaler har gennem årtusinder foretrukket at søge føde i havisen,” forklarer Nicholas Freymueller, der sammen med sine forskningskolleger har brugt computermodeller, fossiler og logbøger fra hvalfangerskibe til at kortlægge grønlandshvalens sommerhabitat gennem 11.700 år og fastslå, hvor og hvor store levestederne har været gennem tiden.
“Når vi sammenligner vores viden om isdækket siden afslutningen af sidste istid for 11.700 år siden med forekomsterne af fossiler fra grønlandshvaler og hvalfangeres registrering af fangster, kan vi se, at grønlandshvalen igennem mange tusinde år har foretrukket at leve i de områder, hvor havisdækket om sommeren er 15-30 procent,” forklarer medforfatter professor Eline Lorenzen fra Globe Institute.
Forskerne har udregnet, at hvalens levesteder har været relativt stabile gennem tiden på trods af betydelige klimaforandringer – indtil for ganske nylig.
”Havisens udbredelse i Arktis er indskrænket markant i de senere år, og det vil accelerere i de kommende årtier og føre til yderligere tab af grønlandshvalens sommerhabitat,” påpeger Eline Lorenzen.
Historisk data kan hjælpe
Endelig fandt forskerne, at de få områder med potentielt egnede levesteder, der forventes at være tilbage i år 2100, for det meste vil ligge uden for de områder, hvor grønlandshvalen lever i dag. Også det vil presse grønlandshvalen.
“I fremtiden vil der stadig være områder i Arktis, der har det rigtige procentvise isdække. Men det er udenfor kontinentalsoklen, hvor vandet er meget dybere, og derfor er der ikke lige så meget at spise,” siger Eline Lorenzen.
Det er viden, der kan få direkte betydning for, hvordan man forsøger at bevare arten for fremtiden.
”Vores modeller bidrager med afgørende viden for artens forvaltning globalt ved at kortlægge omfanget og området af de habitater, der sandsynligvis vil gå tabt i løbet af de kommende årtier. Studiet viser, hvordan viden om fortiden kan forbedre vores forudsigelser om fremtiden, når det kommer til arters sårbarhed over for klimaforandringerne.”
Læs studiet ”21st Century Sea Ice Loss Will Upend 11,700 Years of Stable Habitat for Bowhead Whales”.
_______
FAKTA: Grønlandshvalen
Grønlandshvalen, Balaena mysticetus, er en af de tungeste hvaler på kloden. Den kan blive op til 18 meter lang og er den eneste bardehval, der tilbringer hele sit liv i arktiske farvande.
Grønlandshvalen er en af de få hvaler, der bruger sang til at kommunikere med andre af sin art.
Kilde: Grønlands Naturinstitut
Kontakter
Eline LorenzenProfessor
Tlf:+45 26 70 10 24elinelorenzen@sund.ku.dkNicholas FreymuellerPh.d.
Tlf:+61 0483 079 971nicholas.freymueller@adelaide.edu.auWilliam Brøns PetersenPressemedarbejder
Tlf:93 56 55 80william.petersen@sund.ku.dkBilleder

Om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Ny skala måler befolkningens mentalt sundhedsfremmende adfærd15.6.2026 10:04:20 CEST | Pressemeddelelse
Med ni spørgsmål kan KU-forskere nu måle mentalt sundhedsfremmende adfærd og blandt andet få indblik i, hvordan det påvirker vores trivsel.
H.M. Dronningen overværer symposium om Danmark som forsknings- og innovationsnation inden for kvindesundhed på Københavns Universitet11.6.2026 12:22:20 CEST | Presseinvitation
Hvordan kan Danmark blive et internationalt kraftcenter for forskning, innovation og behandling inden for kvindesundhed? Onsdag den 17. juni samler Københavns Universitet og Region Hovedstaden centrale aktører fra forskning, sundhedsvæsen, erhvervsliv og fonde til et symposium om, hvordan Danmark kan styrke sin position inden for forskning og innovation i kvinders sundhed under temaet: Women’s health – from priority to power position. Arrangementet overværes af H.M. Dronningen, der ankommer umiddelbart inden arrangementets begyndelse, hvor det vil være muligt for pressen at tage billeder. Kvinders sundhed har i årtier været et underprioriteret område i forskning og innovation. Det har haft betydning for både viden, diagnostik og behandling. Samtidig peger et stigende antal internationale analyser på, at investeringer i kvinders sundhed kan skabe betydelige gevinster for både folkesundheden og samfundsøkonomien. Danmark har stærke forskningsmiljøer, omfattende sundhedsdata og et tæt sam
AI-gigafabrikker kræver politiske valg – ikke kun teknologiske investeringer11.6.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
EU vil bygge enorme AI-gigafabrikker, og Danmark har meldt sig på banen. Men ifølge et nyt forskningsbrief fra CAISA - Det Nationale Center for AI i Samfundet - mangler der en bred politisk og demokratisk samtale om, hvilke formål og konsekvenser sådanne anlæg skal have.
Børn bliver bedre til brøkregning ved at spille basketball i undervisningen10.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når brøkregning sættes sammen med en basketball, forbedrer folkeskoleelever deres matematikevner. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet, og forskeren bag opfordrer til at integrere princippet i undervisningen i folkeskolen.
Dansk intelligenstest kan undervurdere tosprogede unges evner10.6.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Selv højtuddannede unge, der er vokset op og uddannet i Danmark, risikerer at blive vurderet for lavt, når deres IQ testes. Ny forskning peger på skjult kulturel bias i en af de mest brugte intelligensmålinger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum