Alexandra Instituttet

Carletti: De små skridt sætter også motiverende fodspor

Del

Arbejdet med ESG er for mange virksomheder en forandringsproces, som både påvirker aktiviteter og formidling. For Carletti blev deres Afkoblings-projekt med fokus på kommunikation et vigtigt trin på bæredygtighedstrappen. 

Det er meget værdifuldt, når andre holder et spejl op for os, lyder det fra Falke Løvsø fra Carletti – så vi både kan se, hvor vi allerede er langt, og hvor der er plads til forbedring. Resultatet blev et gennemarbejdet projekt om, hvordan vi kan strukturere og formidle vores bæredygtighedskommunikation
Det er meget værdifuldt, når andre holder et spejl op for os, lyder det fra Falke Løvsø fra Carletti – så vi både kan se, hvor vi allerede er langt, og hvor der er plads til forbedring. Resultatet blev et gennemarbejdet projekt om, hvordan vi kan strukturere og formidle vores bæredygtighedskommunikation

For halvandet år siden oprettede den danske slikproducent Carletti en ny stilling. Ansvaret for ESG -projekterne kom hermed til at ligge hos Gitta Walsted, der primært havde erfaring som projektleder. Nu kunne arbejdet begynde med først at samle og dermed også fortælle om de mange tiltag, Carletti allerede havde sat i gang for at møde øget krav om bæredygtighed fra både kunder og EU-lovgivning. Ansat af en direktør, CEO Niels Petersen, der kunne og ville bane vejen.

Som ESG-projektleder har jeg en central rolle i at koordinere og drive vores strategiske bæredygtighedsprojekter. Det er motiverende at se konkrete resultater, hvor vi tager bæredygtighed skridt for skridt og forener arbejdet med grøn omstilling uden at slippe fokus på bundlinjen. Mange af de nye lovgivningsmæssige krav er dog så nye, at jeg ofte står lidt alene på kontoret for bæredygtighed – hvilket gør det ekstra værdifuldt at kunne videndele og sparre med andre, siger Gitta Walsted, der er Project Manager ved Carletti.

Derfor greb hun chancen, da Industriens Fonds projekt Afkobling 2030 annoncerede forløb for netop bæredygtighed og ledelse. Specielt fangede tilbuddet om en workshop med ledelsen om formidling hendes interesse. I samarbejde med Ida Storm Jansen fra Alexandra Insitituttet startede de et projekt, der skulle skabe overblik over, hvad der allerede lå af opgaver og tiltag.

Da jeg kom ind i denne nye rolle, blev jeg nysgerrig på sparring omkring den grønne omstilling og ser så tilbuddet om en workshop i projektet Afkobling. Det er fantastisk at arbejde i netværk og videndele og det er en stor del af at arbejde med ESG, hvor du taler med kunder, leverandører, fødevarernetværk, medarbejdere og chefer. Det var meget givende at blive en del af denne familie i Afkobling. Og vi fandt hurtigt frem til, at der ligger værdi i at kommunikere ESG både eksternt men også internt, siger Gitta Walsted.

Det var primært fælles interesse for bæredygtighed samt viden fra GTS-institutterne (danske forsknings- og teknologiinstitutter, der fremmer innovation ved at bygge bro mellem forskning og erhvervsliv), som tiltalte Gitta.

ESG og bæredygtighed er et stort forandringsprojekt for virksomheder. Det går på tværs og er en ny måde at arbejde på. Jeg og mine kolleger er i forløbet blevet opmærksomme på, at der ofte ikke er en hurtig to do-liste. Jeg har fokus på at skabe overblikket og kan dykke ned i compliance og lovgivning, men det interne arbejde om ESG skal drives af hele virksomheden, understreger Gitta.

Her henviser hun til alt fra underleverandører til egne medarbejdere, der skal vide, at de sammen er på en vigtig mission. Medarbejderne skal være motiveret og stolte ellers risikerer de, at ESG ender ud i kedelig compliance. Hun forklarer, at det kan tage lang tid inden, man ser resultaterne, og man møder ofte en forståelig skepsis om: Virker det overhovedet det, vi gør?

Vi ved ikke, hvad vi skal leve op til, før det skal træde i kraft. Det kan gøre det svært at holde motivationen oppe. Men medarbejderne skal også kende til krav og til vores aktivitet. Og specielt til, hvorfor deres indsats batter. Til hvilken nytte skal vi lave ekstra stamdata eller sortere vores affald. Men så viser det sig, at fordi vi gør det på denne måde, er vi allerede godt med. Den succes fremmer forbedringskulturen.

Kommunikationsworkshop

Carletti deltog i tre labs under Afkobling-projektet: ét om strategi, hvor prøvehandlingen fokuserede på kommunikation, ét om emballage og ét om design og adfærd.

Det blev Marketingchef Falke Løvsø og Gitta Walsted, som tog teten på prøvehandlingen om kommunikation, hvor omdrejningspunktet var workshop for ledergruppen. Marketingchef Falke Løvsø, der er kommunikationsansvarlig hos Carletti, har i flere år arbejdet med kommunikation, herunder også bæredygtighed.

Ida Storm Jansen fra Alexandra Instituttet bidrog med ideer til, hvordan vi kunne gøre det enkelt at kommunikere om bæredygtighed på en konsistent og effektiv måde, fortæller Falke Løvsø.

Workshop og dialog skabte grundlaget for det videre arbejde. Prøvehandlingen i kommunikation begyndte med en kortlægning af alle eksisterende bæredygtighedsinitiativer på tværs af virksomhedens afdelinger. Gennem en række møder med ledergruppen blev listen over tiltag gradvist udbygget. Samtidig blev interessenter og ønsker til kommunikation – både indhold og formater – kortlagt. Resultatet blev en omfattende liste med 33 konkrete initiativer, der spænder fra elbiler og citronsommerfugle til SBTi og CO2-reduktion.

Det er meget værdifuldt, når andre holder et spejl op for os – så vi både kan se, hvor vi allerede er langt, og hvor der er plads til forbedring. Resultatet blev et gennemarbejdet projekt om, hvordan vi kan strukturere og formidle vores bæredygtighedskommunikation, understreger Falke.

I forbindelse med prøvehandlingen fik Carletti en rapport der indeholdt svar på, hvad andre gør, hvad de selv gør, og hvad de kunne gøre. Det blev et katalog af ideer til, hvordan de kommunikerer budskaber, en række anbefalinger og en tidsplan. Så processen bliver forankret undervejs.

Det er vigtigt for os, at vi kan tilpasse til vores kommunikationsniveau, behov og ressourcer. Det er en proces i en trin-model, som vi selv bestemmer hastigheden af. Ida har lavet et udkast til plan for hver måned, som med tiden bliver en årscyklus. Det er et godt planlægningsværktøj, som vi allerede er i gang med at implementere, siger Falke Løvsø.

Om Afkobling 2030

Afkobling 2030 er et otte-årigt program finansieret af Industriens Fond, der hjælper produktionsvirksomheder med høje ambitioner for bæredygtighed med at afkoble deres værdiskabelse fra deres klima- og miljøbelastning. I programmet bliver den bæredygtige omstilling en løftestang til at forfølge nye forretningsmuligheder, der styrker virksomhedernes konkurrencekraft – uden at skade planeten.

Lab for Bæredygtig strategi og ledelse

At lede bæredygtige transformationsprocesser kræver ny viden og en innovativ tilgang til ledelse, strategi og forretningsudvikling. I dette lab giver vi Alexandra Instituttet de nødvendige kompetencer og konkrete værktøjer til at lede strategiske transformationsprocesser og skabe engagement og involvering på tværs af kunder, medarbejdere og værdikæde.  Deres ledelseseksperter giver kompetencer og værktøjer til at lede forandringsprocesser og skabe opbakning på tværs af kunder, medarbejdere og forsyningskæder.

Alexandra Instituttet

100 eksperter under ét tag 

Alexandra Instituttet hjælper offentlige og private virksomheder med at anvende den nyeste it-forskning og teknologi. Vores udgangspunkt er samfundsmæssige problemstillinger og behov for at omsætte den nyeste forskning til innovative løsninger. 

Hos os finder du stærke kompetencer inden for blandt andet Visual computing, kunstig intelligens, IoT, cybersikkerhed, interaktionsdesign og smarte produkter. 

Vi arbejder i et tværfagligt miljø og er et hold af højtkvalificerede specialister, der hurtigt kan forstå din organisations og dine brugeres problemstillinger.

Vi er Danmarks eneste Godkendte Teknologiske Service-institut specialiseret i it og digitalisering.

Følg pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet

Global producent af klimaudstyr til landbruget har fået hjælp til at finde fælles fodslag inden for IoT-sikkerhed25.10.2024 12:06:07 CEST | Pressemeddelelse

Der er mange spørgsmål, der melder sig, når man som producent digitaliserer og kobler de fysiske produkter til nettet. Hvem har ansvaret og hvordan gør man cybersikkerhed til en integreret del af hele produktudviklingen. De spørgsmål fik SKOV, der har specialiseret sig i at fremstille køle- og ventilationsanlæg til svine- og fjerkræstalde, hjælp til ved at deltage i et af de udviklingskurser i cybersikkerhed, som Industriens Fond udbyder i samarbejde med Alexandra Instituttet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye