Professor får 21 millioner til forskning i AI indenfor retssystemer
RUC-professor Jesper Ryberg har netop modtaget en bevilling på 21 millioner fra Carlsbergfondet. Han skal undersøge de etiske og retssikkerhedsmæssige udfordringer, der opstår i forbindelse med brug af kunstig intelligens i retssystemer.

Der er stor udvikling i brugen af kunstig intelligens. Men hvordan bør AI bruges inden for retssystemer? Kan man fx forestille sig, at dommere benytter AI, når de skal udmåle straf til kriminelle? Eller kan man forestille sig, at menneskelige dommere i nogle straffesager helt erstattes af en robot-dommer?
Det er nogle af de spørgsmål, som professor i etik og retsfilosofi Jesper Ryberg skal se nærmere på i et nyt forskningsprojekt. Formålet er at danne verdens første forskningscenter, der skal forske i de etiske og retssikkerhedsmæssige udfordringer, der rejser sig i forbindelse med brug af kunstig intelligens i retssystemer.
Etiske dilemmaer
”Brugen af AI rejser en lang række etiske udfordringer. Hvordan skal man fx takle det forhold, at algoritmer kan være biased? Er det et problem i retlig sammenhæng, at man ikke altid kan gennemskue, hvordan en AI når frem til sine anbefalinger? Og hvordan kan forbrydelser beskrives på en ensartet måde, så en AI kan give ensartede anbefalinger i straffesager?” spørger han.
RUC-forskeren forklarer, at fordi kunstig intelligens bliver stadig mere udbredt, må vi forvente, at AI i den nærmeste fremtid vil spille en rolle i strafudmålingen. AI har allerede fundet vej til det strafferetlige arbejde i udlandet, og spørgsmålene om, hvornår og hvordan AI bør anvendes ved strafudmåling, rejser mange teoretisk underbelyste udfordringer.
”Med centret vil vi vurdere og udvikle løsninger på en række af de mest teoretisk og praktisk presserende udfordringer i forbindelse med anvendelsen af AI i det strafferetlige system,” siger Jesper Ryberg.
Projektet kommer til at løbe i fem år. Udover Jesper Ryberg er også professor i etik og retsfilosofi Thomas Søbirk Petersen fra Roskilde Universitet tilknyttet projektet.
Nøgleord
Kontakter
Jesper RybergProfessor i etik og retsfilosofiRoskilde Universitet
Tlf:46 72 24 45ryberg@ruc.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Flere kvote 2-ansøgere til Roskilde Universitet for tredje år i træk17.3.2025 10:11:11 CET | Pressemeddelelse
Antallet af ansøgninger i kvote 2 er 10 procent højere end sidste år. Rektor udtrykker glæde over, at RUC’s tværfaglige uddannelser og nye stærke kandidatuddannelser tiltrækker stadigt flere unge.
Sia fra DR-programmet ’Cheferne’: ”Gruppearbejdet på RUC er for mig helt unikt"4.3.2025 07:10:39 CET | Pressemeddelelse
Sia Seidler Berro fik bl.a. ros for at være "dygtig til at spille andre gode” af dommerne i programmet ’Cheferne – jagten på talentet' på DR1. Her fortæller hun, hvordan hun bruger sin uddannelse fra RUC i ledelsesgerningen.
Hjælp til sårbare forældre rammer alt for ofte ved siden af27.2.2025 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning undersøger samarbejde mellem familier og sundhedsplejersker og socialrådgivere i de første 1000 dage af barnets liv.
Ny rapport: Mediernes innovationsstøtte lever stort set op til sit formål19.2.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Innovationsstøtte har hjulpet eksisterende nyhedsmedier til at udvikle sig digitalt og nye nyhedsmedier til at blive etableret, viser ny rapport fra Center for Nyhedsforskning ved Roskilde Universitet.
Ekspertliste - sikkerhedspolitik13.2.2025 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
Find en ekspert med indsigt i blandt andet nedrustning, Taiwan, USA-forholdet, Panamakanalen, klima og meget andet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum