Seks forhandlere havde fyrværkeri der ikke må sælges
Siden 15. december, hvor sæsonens fyrværkerisalg startede, har Sikkerhedsstyrelsen kontrolleret fyrværkeriet på cirka 140 salgssteder landet over. Og resultaterne fra kontrollen viser, at langt de fleste forhandlere har godt styr på, hvilket fyrværkeri det er tilladt at sælge.
Der var i år blot seks steder, hvor der blev fundet fyrværkeri, som ikke må sælges, fordi det er fyrværkeriartikler, der tidligere er blevet kontrolleret og hvor der er stillet krav om at stoppe salget.
- Det er stadig seks steder for mange, der ikke har styr på reglerne. Men sammenlignet med sidste år, hvor vi på 26 steder fandt fyrværkeri, det ikke var lovligt at sælge, er det et positivt resultat af kontrollen i år, siger kontorchef Nicoline Zederkof Jensen fra Sikkerhedsstyrelsen.
Tallene fra kontrollen i 2023 og 2024 kan ikke sammenlignes direkte, da der i 2023 blev kontrolleret lidt mere end 200 salgssteder. Da blev der 11 steder fundet fyrværkeri, hvor salget var blevet krævet stoppet. Men derudover blev der i 2023 også på 15 salgssteder fundet fyrværkeri uden den krævede CE-mærkning.
- I år er der ikke fundet noget fyrværkeri uden CE-mærkning, så det har forhandlerne fået godt styr på. Nu mangler vi blot, at de sidste også får styr på, at de ikke sætter produkter til salg, selv om salget er stoppet af sikkerhedsmæssige årsager, siger Nicoline Zederkof Jensen.
De forhandlere, der ved et tilsyn fra Sikkerhedsstyrelsen har fået besked om, at fyrværkeriartikler, især batterier, ikke må sælges, har fjernet fyrværkeriet fra salgsstederne. Efter nytår vil Sikkerhedsstyrelsens jurister vurdere, om forseelserne skal føre til politianmeldelse og bødekrav.
- Det vigtigste lige nu er, at vores tilsyn bidrager til, at der ikke bliver solgt farligt fyrværkeri til forbrugerne. Der kan alligevel være nogen, der oplever, at fyrværkeri opfører sig usikkert. Hvis det sker, vil vi i Sikkerhedsstyrelsen meget gerne have en anmeldelse. Den kan sendes via hjemmesiden Produkter.dk, siger Nicoline Zederkof Jensen.
Nøgleord
Kontaktoplysninger
Sikkerhedsstyrelsens pressevagt
Tlf.: 2238 4451
Mail: presse@sik.dk
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Sådan anmelder du farligt eller defekt fyrværkeri1.1.2025 10:16:39 CET | Pressemeddelelse
Hvert år fejler fyrværkeri på nytårsdagen. Ikke alle fejl bliver opdaget under test. Derfor har du som forbruger muligheden for at hjælpe med at finde fejlene og sikre, at de produkter ikke kommer tilbage på markedet til næste nytår. Se her, hvordan du anmelder fyrværkeri.
Sikkerheden skal tages frem sammen med fyrværkeriet30.12.2024 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Affyringsperioden begynder i morgen, hvor det bliver tilladt at fyre fyrværkeri af til og med den 1. januar. Men man skal huske sikkerheden, uanset om man antænder, eller bare er tilskuer.
Blæsevejr og regn kan sende fyrværkeri på farlig kurs nytårsaften30.12.2024 08:38:27 CET | Pressemeddelelse
Vejrudsigten lyder på blæst og regn. Det påvirker, hvordan fyrværkeri opfører sig, og man skal derfor være ekstra opmærksom i morgen, når man omgås fyrværkeri.
Børn og unge under 18 år udgør knap halvdelen af alle fyrværkeriskader til nytår27.12.2024 12:55:28 CET | Pressemeddelelse
Lige under halvdelen af alle de tilskadekomne ved nytåret 2023/2024 var under 18 år, og en stor del var ikke gamle nok til selv at kunne købe fyrværkeri. Derfor bringer Sikkerhedsstyrelsen igen i år fokus på fyrværkerisikkerhed.
Det er først på tirsdag og onsdag, at du må fyre af27.12.2024 08:45:14 CET | Pressemeddelelse
Med nytåret lige om hjørnet står mange klar med fyrværkeriet, men vent lidt endnu. Den nye affyringsperiode er nemlig ændret fra tidligere år. Tidligere år startede affyringsperioden den 27. december, men i år er det først fra den 31. december.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum