Sikkerheden skal tages frem sammen med fyrværkeriet
Affyringsperioden begynder i morgen, hvor det bliver tilladt at fyre fyrværkeri af til og med den 1. januar. Men man skal huske sikkerheden, uanset om man antænder, eller bare er tilskuer.

Selvom mange er klar med bomberør og raketter, skal vi stadig huske sikkerheden. Fra den 31. december til og med den 1. januar kan det nye år skydes ind med fyrværkeri. I de to dage kan privatpersoner fyre deres fyrværkeri af. Men det er vigtigt at huske sikkerheden, både som antænder og som tilskuer.
- I år er første år med den nye affyringsperiode. Den er kortere end førhen, og der er mange, der glæder sig til at fyre af. Selvom det er en festlig aften, så skal vi huske de fem fyrværkeriråd, siger Nicoline Zederkof Jensen, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen
Ved nytåret 2023/2024 kom 192 børn og voksne til skade med fyrværkeri. Hovedsageligt var det øjenskader, forbrændinger og håndskader. Størstedelen havde selv fyret fyrværkeriet af, men også mange tilskuere kom til skade.
Blandt de tilskadekomne, der selv affyrede fyrværkeri, havde kun 26,5% beskyttelsesbriller på.
- Ulykker kan ske for enhver, men husker man fyrværkerirådene, så er man godt på vej. Hvis uheldet er ude, så kan beskyttelsesbriller være afgørende for at redde synet. Jeg kan derfor ikke understrege nok, hvor vigtige beskyttelsesbriller er, tilføjer Nicoline Zederkof Jensen.
De fem fyrværkeriråd
- Brug altid beskyttelsesbriller
- Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri
- Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden
- Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet
- Gå aldrig tilbage til en fuser.
Nøgleord
Kontaktoplysninger
Sikkerhedsstyrelsens pressevagt
Tlf.: 2238 4451
Mail: presse@sik.dk
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Fra i dag kan du købe fyrværkeri – men du skal vente med at tænde lunten15.12.2025 09:02:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom du har mulighed for at købe raketter, batterier og andet krudt, skal du være opmærksom på, at det først må fyres af den 31. december.
Alt for mange børn og unge kommer fortsat til skade med fyrværkeri3.12.2025 09:17:05 CET | Pressemeddelelse
Næsten halvdelen af alle fyrværkeriskader rammer personer under 18 år, og de kommer til skade med alle typer af fyrværkeri. Derfor skal der stadig undervises i fyrværkerisikkerhed.
Benjamin Hav går forrest i ny kampagne for fyrværkerisikkerhed1.12.2025 09:09:15 CET | Pressemeddelelse
Der er stadig alt for mange børn og unge, der kommer til skade nytårsaften. Ny kampagne sætter fokus på beskyttelsesbriller med musik og fællesskab i øjenhøjde med de unge.
Kampagne skal gøre det normalt at vise ID ved køb af alkohol, nikotin eller tobak7.7.2025 11:06:57 CEST | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen lancerer nu kampagnen ’Gør det let – Vis ID, når du handler’. Formålet er at sætte fokus på alderskontrol for unge. Med opbakning fra detailbranchen og andre interessenter er målet at styrke forståelsen for, at det er helt naturligt at skulle vise ID, når man handler alkohol, nikotin eller tobak.
Sikkerhedsstyrelsen går undercover på sociale medier for at stoppe ulovligt salg af lattergas30.6.2025 12:46:32 CEST | Pressemeddelelse
Fra i morgen får Sikkerhedsstyrelsen nye muligheder for at føre kontrol med salg af lattergas. Reglerne skal bremse brugen af lattergas som rusmiddel og forhindre ulovligt salg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum