Vanskeligt at få tilladelse til nye havbrug i Danmark

Det er vanskeligt at få tilladelse til nye havbrug i de danske farvande. Det følger af de miljømål og indsatsplaner, der er resultatet af Loven om Vandplanlægning. 

For at få tilladelse til et havbrug, synes en afgørelse fra Natur- og Miljøankenævnet at vise, at du som ansøger skal kunne neutralisere udledningen af kvælstof fra havbruget. Det vil sige, at du skal kunne påvise, hvor du kan stoppe udledningen af en tilsvarende mængde kvælstof. For eksemepel hvis du har et dambrug på land, der kan lukkes. Eller du køber landbrugsjord og stopper udledningen af kvælstof derfra.

-    Det er resultatet af vandplanlægningsreglerne, nærmere betegnet den såkaldte indsatsbekendtgørelse, siger chefkonsulent i Miljøstyrelsen, Yvonne Korup, til www.gylle.dk 

Derfor har mange ansøgere til nye havbrug fået nej. En af dem er DKMA Aps. i Kalvehave, som Bent Mikael Højgaard står bag. Han søgte i 2018 om at oprette et havbrug nordvest for Hesselø i Kattegat. Han kaldte havbruget Margrethe den 1. Det fik han afslag på i 2022 af Miljøstyrelsen. Bent Mikael Højgaard ankede afslaget til Miljøklagenævnet, som har stadfæstet afslaget.

DKMA Aps har dog ikke givet op. Selskabet har søgt om at anlægge syv nye havbrug i Kattegat.  Det fremgår dog ikke af ansøgningerne, hvordan selskabet vil neutralisere udledningen af mellem 100 og 200 tons kvælstof fra hvert af de syv havbrug. Derfor har Miljøstyrelsen anmodet DKMA og andre ansøgere til nye havbrug om at svare senest den 25. februar næste år.

Redaktionen har undersøgt, hvor i lovgivningen der står, at nye havbrug skal reducere udledning af kvælstof og fosfor i samme omfang, som de ønsker at udlede fra et nyt havbrug. Det står på lovsprog i § 8 Indsatsbekendtgørelsen, Bek. nr. 797 af 13/6-24 797, i den tilhørende vejledning, VEJ nr. 9210 af 18/4-24. Nemlig, at der kan arbejdes med en neutralisering af den udledte næringsstofmængde, hvis miljømålet for vandområdet ikke er opfyldt. 

Citat fra Indsatsbekendtgørelsen:

”I § 8, stk. 3, fastsættes, at myndighederne kun kan træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller grundvandsforekomst, hvor miljømålet ikke er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets eller grundvandsforekomstens tilstand, og ikke hindrer opfyldelsen af det fastlagte miljømål, herunder gennem de i indsatsprogrammets fastlagte foranstaltninger.

Ved vurderingen af, om afgørelsen vil hindre opfyldelse af det fastlagte miljøformål, kan det tages i betragtning, om påvirkningen neutraliseres (udlignes) senere i planperiode, og således ikke vil forhindre, at de fastlagte mål nås. Dette kan ske som integreret del af et projekt f.eks. i form af specifikke kompenserende foranstaltninger eller af andre mere generelle forhold, som medvirker til nedbringelse af på virkningen samlet set (fx generel regulering. Det er dog altid et krav, at der skal være effekt- og tidsmæssig sammenhæng mellem påvirkningen og den neutraliserende faktor, da midlertidige forringelser af vandforekomsternes tilstand ikke må ske. Påvirkningen må heller ikke modvirke en planlagt forbedring af vandforekomsternes tilstand” – citat slut.

Konklusionen er altså, at Miljøstyrelsen kan kræve, at udledningerne fra nye havbrug skal neutraliseres, men da der indtil nu kun er en afgørelse fra Miljøankenævnet, der siger det, bruger chefkonsulent Yvonne Korup formuleringen ”afgørelsen synes at vise…” i indledningen til denne artikel. 

Klagenævnet behandler i øjeblikket 14 lignende afslag fra Miljøstyrelsen.