Amerikansk undersøgelse afslører sammenhænge mellem en række pesticider og prostatakræft
Data fra USA fremhæver nogle særlige pesticider, der muligvis kan øge både risikoen for og dødeligheden af prostatakræft. Flere af disse pesticider er blevet brugt i dansk landbrug. Resultaterne er blevet delt online af Wiley i tidsskriftet Cancer, som er godkendt af American Cancer Society.

Prostatakræft er den mest almindelige kræftform blandt mænd i USA, men konkrete årsag-og-virkning risikofaktorer er vanskelige at indkredse. I denne undersøgelse, der blev offentliggjort 4. november 2024, undersøgte amerikanske forskere ved Stanford University School of Medicine, i Californien, hvad pesticider kan betyde for risikoen for at få prostatakræft og for at dø af prostatakræft.
Forskerne identificerede 22 pesticider, der konsekvent kunne forbindes med forekomsten af prostatakræft i USA, hvoraf fire også var forbundet med dødsfald af prostatakræft.
For at vurdere sammenhænge af 295 pesticider med prostatakræft på tværs af amter i USA, gennemførte efterforskerne et miljødækkende associationsstudie, der gjorde brug af en forsinkelsesperiode mellem eksponering for pesticider og forekomst af prostatakræft på 10-18 år. Forsinkelsen skulle tage højde for den langsomt voksende karakter af de fleste former for prostatakræft.
Perioden 1997-2001 blev vurderet for anvendelse af pesticider og perioden 2011-2015 for tilfælde af prostatakræft. På samme måde blev perioden 2002-2006 analyseret for pesticidbrug og perioden 2016-2020 for tilfælde af prostatkræft.
Blandt de 22 pesticider, der viste konsistente direkte sammenhænge med forekomster af prostatakræft på tværs af begge tidsbaserede analyser, var der tre, der tidligere er blevet forbundet med prostatakræft, herunder 2,4-D, som er et af de hyppigst anvendte pesticider i USA. De 19 nye pesticidkandidater, der ikke tidligere har været knyttet til prostatakræft, omfattede 10 herbicider, flere fungicider og insekticider og et jorddesinfektionsmiddel.
Fire pesticider, der var forbundet med forekomsten af prostatakræft, var også forbundet med øget dødelighed af prostatakræft: tre herbicider (trifluralin, cloransulam-methyl og diflufenzopyr) og et insekticid (thiamethoxam). Kun trifluralin er klassificeret af de amerikanske miljømyndigheder Environmental Protection Agency (EPA) som et "muligt humant kræftfremkaldende stof", hvorimod de andre tre anses for "ikke sandsynligt at være kræftfremkaldende" eller har dokumentation som "ikke-kræftfremkaldende."
"Denne forskning viser vigtigheden af at studere miljøeksponeringer, såsom brug af pesticider, for potentielt at forklare noget af den geografiske variation, vi observerer i forekomsten af prostatakræft og dødsfald i hele USA," sagde undersøgelsens hovedforfatter Simon John Christoph Soerensen, MD, fra Stanford University School of Medicine, og fortsatte:.
"Ved at bygge videre på disse resultater kan vi fremme vores indsats for at lokalisere risikofaktorer for prostatakræft og arbejde hen imod at reducere antallet af mænd, der er ramt af denne sygdom."
De 4 værste og dansk landbrug
Ukrudtsmidler
Trifluralin: dansk landbrug anvendte 13 godkendte produkter frem til forbud i 1998. Totalforbud i hele EU fra 2008, fortrinsvis på grund af stor giftighed for vandlevende organismer.
Cloransulam-methyl: ikke godkendt hverken i dansk landbrug eller i EU. Godkendt i USA.
Diflufenzopyr: ikke godkendt hverken i dansk landbrug eller i EU. Godkendt i USA.
Insektmidler
Thiamethoxam: dansk landbrug anvendte 10 godkendte produkter frem til EU-forbud i årene 2013, 2018 og 2020. Der var tale om et middel af neonikotinoid-typen, der kun måtte anvendes til bejdsning af frø i lukkede industrianlæg. Har dog fortsat været anvendt i 2021-22 på dispensation fra Miljøstyrelsen.
Nøgleord
Kontakter
Kjeld HansenRedaktør
Tlf:26215326kjeld@baeredygtighed.dkBilleder



Vedhæftede filer
Links
Om Gylle.dk
Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.
Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".
Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!
GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.
Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!
Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk
Landbruget overholder hverken aftalerne om mindre kvælstof eller regelret brug af sprøjtegifte - eller beskyttelse af drikkevandet1.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad betyder det for den grønne trepart, at beskyttelsen drikkevandet er kuldsejlet? Den vigtigste del af aftalen handler om at gøre 140.000 hektar landbrugsjord til ny natur og plante skov på 250.000 hektar, men redder det drikkevandet? Hvis vi ikke har nået det mål til tiden, og der ikke er en plan B, vil det virkelig få folk til at miste troen på sådanne grønne aftaler - og på Landbrug & Fødevarer - i fremtiden
Foråret så sagte kommer28.2.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Overskriften er som mange vil vide titlen på præsten Kaj Munks erindringsbog; den har et strejf af ømhed, som let leder tanken hen på hans folkekære digt om den blå anemone
Danske svinekødsproducenter eksporterer bunker af resistente stafylokokker til den halve verden28.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Velkendt er det, at de mange millioner levende danske svin, der ruller over den danske grænse og ud i Europa, er bærere af de resistente CC398 MRSA-bakterier, men nye tal fra Statens Serum Institut viser, at de resistente bakterier også eksporteres til fjerne lande som Brasilien, Uganda og Vietnam, uden at sundhedsmyndighederne løfter en finger
Sig det med blomster, men hvor køber man buketter uden giftrester?27.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark opretholder nidkært et miljøværn for borgerne, når det gælder rester af ulovlige pesticider på fødevarer fra både EU og især fra lande udenfor fællesskabet, men hvor der gælder skrappe regler for giftrester på frugt og grønt, så er der frit slag, når det gælder arbejdsmiljøet for de blomsterhandlere, der håndterer afskårne blomster som roser fra Kenya og Etiopien eller prydplanter fra Malaysia og Filippinerne
Landmandens ansvar for din kræftsygdom er ikke længere til diskussion27.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Med Danmarks topplacering som det værst kræftramte land i verden sættes der et stort spørgsmålstegn ved landbrugets udstrakte anvendelse af kraftige sprøjtegifte, der kan fremkalde kræftsygdomme. Myndighedernes godkendelser af disse midler tenderer en overtrædelse af menneskerettighedernes helt basale påbud, om statens pligt til at sikre borgerne gode fundamentale livsvilkår herunder retten til sundhed
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum