Svin på guldøl og lykkepiller

Din flæskesteg begynder sin tilværelse i et bad af antibiotika. 

Når pakkeposten ankommer med den ugentlige portion sæd fra ornecentralen, så fortyndes den i en cocktail af antibiotika, før insemineringen kan begynde. Amoxicillin og gentamycin er de to hovedingredienser i pakken, der skal inaktivere eventuelle bakterier i sædposen. 

Der er tale om veterinær brug af sundhedsvæsenets bredspektrede antibiotikum Amoxicillin, som 25-30 % af ecolibakterier allerede er resistente overfor, og Gentamycin, der er et af de få, men meget vigtige midler mod bakteriel blodforgiftning og hjerteklapinfektioner, som sundhedsvæsenet har. Indtil videre er der ikke registreret resistens mod Gentamycin, men hvis der udvikles resistente ecolibakterier, som Gentamycin ikke længere kan slå ned, vil det være en alvorlig sag for sundhedsvæsenet – og for dig.

Men livet begynder altså for de danske svin i et bad af antibiotika, og det er ikke småting, der spenderes. Antallet af søer var 924.000 stk. pr. 1. januar 2024, og da de insemineres 2,3 gange årligt, bliver det til over to millioner poser antibiotika, før der overhovedet er født en eneste gris!

Brunstige søer på kunstig kønshormon
Efter insemineringen med ornesæd i antibiotika er soen populært sagt gravid i tre måneder, tre uger og tre dage, i gennemsnit 116 dage, før fødslen går i gang. 

Allerede her har der været gang i medicinskabet. De førstegangsfødende søer (sopoltene) får lige en omgang kunstigt kønshormon, så de alle sammen kommer i brunst på samme dag. Det letter arbejdet med insemineringen, at hele staldafsnittet koger af brunstige søer på samme tid, og altså også føder stort set samme dag. 

Ni ud af 10 danske grisesøer får i dag synkroniseret deres første graviditet ved hjælp af en dosis syntetisk kønshormon. Syge er de ikke, men alligevel får de dette lægemiddel. Det sker udelukkende af økonomiske årsager, og det er lovligt, men fremgår ikke af varedeklarationen, når du køber flæskesteg eller svinekoteletter. 

De tre varemærker, Altresyn, Folliplan og Siufertil, er blevet uundværlige kemiske hjælpemidler til synkronisering af de førstegangsfødende grisesøer.

Stik hende et par guldøl

Så går fødslen i gang, og det gør ondt at føde - både på mennesker og dyr. Men i hvert fald svinene kan have godt af at få en lille skid på, inden småsvinene kommer til verden. Det mener man i de kredse, der producerer din flæskesteg. To til tre guldøl er opskriften på en rolig fødsel.

Se video om beskænkning af soen med guldøller: https://cdn.jwplayer.com/previews/Rm4SJhrM

Men kemi skal der også til. En af de største veterinære svinepraksis i Danmark med navnet Porcus har for nylig givet opskriften på en effektiv svinefødsel, når først den går i gang. Den begynder med en gang obligatorisk smertestillende Metacam morgenen efter fødslen. Senere samme dag skal soen have to milliliter Oxytocin, som er et hormonmiddel, der virkelig batter. 

Rigtig mange kvinder kender Oxytocin som et velsignet lægemiddel, hvis de har været gennem en vanskelig fødsel. Læs her, hvad netdoktor.dk kan fortæller om dette receptpligtige lægemiddel:

”Oxytocin er et hormon ofte kendt som 'kærlighedshormonet'. Det findes naturligt i kroppen og udskilles ved kys og kram, og ved forelskelse udskilles høje mængder. Oxytocin giver en følelse af lykke og velvære, og derfor menes det at have betydning for, når mennesker knytter tætte bånd til hinanden.
Oxytocin virker flere forskellige steder i kroppen:
    Hjerne: Oxytocin indgår i det såkaldte ’belønningssystem’ i hjernen, i samspil med dopamin. Derfor får man en følelse af lykke og velvære, når oxytocin frigives.
    Bryster: Oxytocin frigives ved amning når brystvorterne stimuleres. Oxytocin fører til at mælkekirtlerne i brysterne klemmer sig sammen, så mælken presses ud.
    Livmoder/fødsel: Når oxytocin udskilles i forbindelse med fødsel får det livmoderen til at trække sig sammen. Det skaber et stræk i livmoderhalsen, som fører til at mere oxytocin frigives, hvilket giver flere sammentrækninger, og sådan bliver det ved til barnet er født.”

Om soen føler lykke og velvære efter et skud Oxytocin, er nok svært at måle, men det er heller ikke derfor, hun får hormonmidlet. Soen får et skud Oxytocin for at sætte gang i mælkeproduktionen af hensyn til småsvinenes overlevelse og for at få hendes livmoder til at trække sig sammen. Hun skal af med efterbyrden hurtigst muligt for at undgå komplikationer. Allerede nu skal hun gøres klar til den næste inseminering, som typisk skal den finde sted fire uger senere.

Antibiotika mod tynd mave
De nyfødte småsvin bliver budt velkommen til verden med et skud Amoxillin eller Oxytetracyklin. De får antibiotika for at forebygge og reducere risikoen for navleudposninger eller navlebetændelser. Derefter går det ellers bare derudaf.

Småsvinene skal have en stribe forebyggende behandlinger mod sygdomme, der kan forårsages af virus eller bakterier. Obligatorisk gives der anti-parasitære midler til forebyggelse af parasitter, som f.eks. coccidiose og indvoldsorm. Er det ornegrise, der skal kastreres manuelt, får de også én injektion med Finadyne op til ½ time før indgrebet for at dæmpe smerterne.

Tre uger senere eksploderer forbruget af kemi i svinestaldene. Det skyldes, at småsvinene fjernes fra modergrisen i en alt for tidlig alder. De er ikke i stand til at undvære somælken og skifte over til anden føde, og reaktionen kommer prompte i form af livstruende diarre. 

Tidligere klarede svinekødsproducenterne dette problem ved hjælp af tungmetallet zink, men det har været forbudt siden sommeren 2022 af hensyn til miljøet. De dygtigste producenter har lært sig at undvære zinken uden at sætte anden kemi i stedet, men de mindre dygtige vælger at medicinere småsvinene over en kam med antibiotika som f.eks. Neomycin.

Det har betydet, at forbruget af antibiotika til svin er løbet helt løbsk. I dag anvendes der mere antibiotika på svinefabrikkerne end for 24 år siden. I 2023 var forbruget til svin 72,85 tons efter en stigning fra 71,3 tons året før. I procenter var det en stigning fra 82.80 % til 84.03 % af al ordineret veterinær medicin, hvilket er i lodret modstrid med alle erhvervets løfter i veterinærforliget om 8 pct. reduktion i antibiotikaforbruget med udgangspunkt i 2018-niveauet.

Kemisk kastration vinder frem
Sidste stop på svinets rejse mod slagteriet gælder ornelugten fra hangrisene. 

Ornelugt er meget ubehagelig og bestemt ikke befordrende for appetitten. Derfor skærer svinekødsproducenterne testiklerne af de små hangrise. Hvis man undlader kastration, vil nogle af disse grise ved slagtning have ornelugt i kødet. 

Denne fysiske fjernelse af testiklerne behøver man ikke foretage længere, fordi nu er der kommet kemiske produkter i handlen, der kan fjerne ornelugten. 

Improvac® er et kemisk middel til at behandle orner, hvor det stimulerer hangrisens immunsystem til at danne antistoffer, der standser testiklernes produktion af testosteron og androstenon. Vaccinen gives to gange med fire ugers mellemrum, og sidste vaccination skal gives fire uger før slagtetidspunktet. Efter anden vaccination ophører testiklerne helt med hormonproduktion.

Det er naturligvis en lettelse for personalet ikke at skulle lokalbedøve og kastrere hangrisene, dvs. bortskære testiklerne, så der er en velfærdsmæssig gevinst ved at undlade kastration, men indsprøjtning af de store hangrise med Improvac® er bestemt ikke uden risici.

Anbefalingerne præciserer, at der skal udvises den største forsigtighed ved brug af vaccinen. Man skal benytte en særlig sprøjte, som beskytter mod kanyleuheld. Ved en utilsigtet selvinjektion vil vaccinen have lignende effekt på mennesker, særligt hvis man er ude for uheld med kanylerne to gange, hvad der næsten er uundgåeligt i praksis. 

Produktet standser altså også testiklernes produktion af testosteron og androstenon hos mænd. Kvinder må overhovedet ikke benytte dette middel, da det kan have fatale virkninger på deres hormonsystem.

Improvac® blev taget i brug i 2023, og i 2024 (de første11 måneder) er der kastreret 435.426 ornegrise. Med den eksponentielle stigning, som forbruget udviser, vil kemisk kastration sandsynligvis blive dominerende i de kommende år, medmindre forbrugerne vælger at boykotte de kemiske grise.

Anvendelsen af betegnelsen "vaccine" for den kemiske kastration er stærkt misvisende. Et "svækket smitstof der i en lille dosis indføres i kroppen, hvorved denne udvikler antistoffer mod den pågældende farlige sygdom". Sådan definerer Den Danske Ordbog ordet "vaccine", men det at være en orne og udsende ornelugt er ingen sygdom. Heraf fremgår det tydeligt, at svineproducenternes anvendelse af ordet er en raffineret form for sprogsvindel, der sygeliggør raske ornegrise.

Dit valg er nemt
Så hvad kan man gøre, hvis man gerne vil spise en lækker flæskesteg eller et par saftige svinekoteletter, men mister appetitten ved tanken om al den kemi, der er hældt i dyrene? Det nytter intet at læse den lovpligtige varedeklaration – den siger intet om de kemiske hjælpemidler under svinets opvækst.

Der er kun et valg: Køb kød fra en økologisk gris. 

Bortset fra sædprøverne, der svømmer i antibiotika, så er den økologiske gris vokset op uden kemiske krykker.