Rektor om aftale for kandidatreform: Det er positivt, at der er blevet lyttet
20.12.2024 08:50:44 CET | DTU - Danmarks Tekniske Universitet | Pressemeddelelse
Aftalen om den kommende kandidatreform er blevet genforhandlet. For DTU betyder det, at et forslag om at oprette en alternativ erhvervskandidatordning bliver en realitet.

En genforhandling af aftalen bag den kommende kandidatreform på universitetsområdet er faldet på plads. For DTU betyder det, at universitetet fortsat skal omlægge 15% af sine nuværende kandidatuddannelser til erhvervskandidatuddannelser.
Men hvor universitetet før skulle omlægge alle disse til 4-årige erhvervskandidatuddannelser, kan DTU nu omlægge uddannelserne til en alternativ 1+2 erhvervskandidatuddannelse. Her tages det første uddannelsesår som et fuldtidsstudie med SU, mens de sidste to år er et virksomhedsforløb med sideløbende studier.
”Det er en løsningsmodel, vi selv er kommet med, og vi er meget positive over, at politikerne har lyttet. Muligheden for at starte med at studere på fuld tid vil gøre det langt lettere for internationale studerende at finde en virksomhedsplads,” siger DTU’s rektor Anders Bjarklev.
Sammen med landets øvrige universitetsrektorer og Danske Studerendes Fællesråd har han under en høring på Christiansborg sidst i november foreslået, at den alternative 1+2 erhvervskandidatmodel blev en del af den politiske aftale.
Brug for flere ingeniører
Oprettelsen af en 1+2 erhvervskandidatuddannelse er kun gældende for ingeniør- og STEM/IT-området.
DTU’s rektor ser det som et udtryk for, at man politisk har lyttet til erhvervslivets advarsler om den ingeniørmangel, Danmark allerede står i, og som fortsat kun vil vokse.
Om tre år planlægger aftalepartierne bag reformen at evaluere forløbet. Det er ifølge DTU’s rektor vigtigt, så diverse udfordringer, der måtte komme undervejs, kan samles op og løses.
”Vi ser ind i at skulle rekruttere rigtig mange, både danske og internationale, studerende til et helt nyt uddannelsesforløb. Det bliver en udfordring, men vi går konstruktivt til arbejdet, for samfundet har brug for flere ingeniører, ikke færre,” siger Anders Bjarklev.
Kandidatreformen vil i 2032 være fuldt implementeret.
Kontakter
Lars D. ChristoffersenDekan for uddannelser og studiemiljø
Tlf:45 25 10 09ladch@dtu.dkFølg pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Flere grønne teknologier skal vokse fra universitet til marked16.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nationalt innovationscenter for Power-to-X på DTU får en ny bevilling fra Villum Fonden og udvider indsatsområdet. Nu skal endnu mere forskning blive til grøn innovation.
DTU og Fredericia går sammen om fremtidens energiløsninger10.4.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DTU opretter hub i Fredericia for at udvikle fleksible studie‑ og forskningsaktiviteter i tæt samarbejde med lokale aktører. Det skal understøtte den grønne omstilling og bidrage til, at Danmark bliver en førende nation inden for bæredygtige og smarte energisystemer.
DTU’s rektor til ny regering: Undgå milliardtab – uddan flere ingeniører28.3.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæringer i DTU’s bacheloroptag koster samfundet op mod en halv mia. kr. årligt, viser ny rapport. Universitetets rektor Anders Bjarklev opfordrer en ny regering til at droppe SVM-regeringens beskæringsplan og uddanne flere ingeniører.
Satellit fangede unikt fingeraftryk fra gigantisk jordskælv i Stillehavet26.3.2026 20:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ph.d.-studerende fra DTU Space er medforfatter på et nyt Science-studie, der viser, hvordan satellitdata kan forbedre modeller til varsling af tsunamier verden over.
DTU er det mest patentsøgende universitet i Europa24.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
113 gange i 2025 søgte DTU patent på en ny teknologi opfundet af en ansat forsker. Dermed stiger universitetet helt til tops på en ny opgørelse fra Det Europæiske Patentkontor.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum