Ny aftale om Kandidatreform: ”Kræver samarbejde og sammenhold”
Regeringen har netop lavet en tillægsaftale med forligspartierne bag kandidatreformen. Akademikerne bakker op om justeringerne og vil arbejde for mere konstruktiv inddragelse.
Aftalen bag kandidatreformen er åbnet og justeret.
Reformen skal lave 30 procent af landets kandidatuddannelser om, men for kort tid siden vurderede det kandidatudvalg, som skal føre aftalen ud i livet, at de politiske ambitioner i aftalen ikke kunne realiseres.
En af de store udfordringer var at få lavet en realistisk model for en ny erhvervskandidat, der i fremtiden skal fylde 20 procent af kandidatuddannelserne, og hvor den studerende arbejder sideløbende. Det har aftalepartierne nu justeret, så det nu ser mere realistisk ud at kunne lykkes.
Fra én til to
Reformens overordnede målsætninger om omlægning til nye kandidatuddannelser fastholdes, men med tillægsaftalen løsner partierne op for flere ting:
En ny ”1+2”-model, som Akademikerne og flere andre har efterspurgt, giver mulighed for en erhvervskandidat, der kombinerer fuldtidsstudie med deltidsstudie og sideløbende beskæftigelse. Den kommer til at udgøre op til 5 procent af fremtidens erhvervskandidater og vil gælde for STEM og IT.
De afkortede 1-årige kandidater vil få lidt mere tid til deres uddannelse ved at annullere den ellers aftalte tidligere studieafslutning.
Endelig er det aftalt, at der i 2028 skal gennemføres en evaluering af udviklingen i kandidatoptaget. Evalueringen erstatter den tidligere aftalte erfaringsopsamling.
Formand for Akademikerne, Lisbeth Lintz, siger
- Jeg er sådan set lettet og tilfreds. Der er kommet en mere realistisk løsning på, at vi kan få langt flere af de nye spændende erhvervskandidater. Dem bakker vi op om. De nye 1-årige kandidater får samtidig mere tid på studiet. Og politisk vil man følge op med evalueringer, så man sikrer sig, at det hele lever op til det, man har aftalt og vil politisk.
- Det vil vi i Akademikerne spille konstruktivt med i. Det er nyt ubetrådt land at lave så mange af vores uddannelser så grundlæggende om. Det kræver samarbejde og sammenhold, for at det skal lykkes.
- Der hviler et ansvar politisk. På universiteterne. I erhvervslivet og ikke mindst hos os selv for at levere. Vi repræsenterer de nye kandidater på arbejdsmarkedet. Og taler for samlet set en halv million mennesker med videregående uddannelser. Og vi vil arbejde for at få en helt naturlig plads i den videre proces, hvor det kunne vise sig at blive svært. Men ikke umuligt.
Kontakter
Jens AlkjærChefkonsulent
Presse, kommunikation
Billeder
Om Akademikerne
Akademikerne er den akademiske fagbevægelses Hovedorganisation og er talerør for 500.000 med videregående uddannelser.
Akademikerne samarbejder med medlemsorganisationerne for at sikre et attraktivt akademisk arbejdsmarked. Akademikerne skal øge akademikernes indflydelse i samfundet.
Følg pressemeddelelser fra Akademikerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Akademikerne
Danske Bioanalytikere har besluttet at melde sig ind i Akademikerne26.11.2024 16:44:28 CET | Pressemeddelelse
Kongressen i Danske Bioanalytikere (dbio) har netop besluttet at træde ud af FH for at melde sig ind i Akademikerne. Derved kommer Akademikerne fremover til at repræsentere tæt på 30 medlemsorganisationer, som hoved og forhandlingsorganisation – og et fællesskab, som allerede er over en halv million medlemmer, der nu vokser yderligere.
Voldsom stigning i 1-årige kandidater: ”Kan aftalepartierne genkende deres aftale?”20.11.2024 10:41:50 CET | Pressemeddelelse
Der kommer langt flere 1-årige kandidatuddannelser i Danmark, end aftalepartierne bag kandidatreformen aftalte sidste år. Det står klart i den endelige afrapportering, som det såkaldte Kandidatudvalg, der skal føre aftalen ud i livet, i dag har offentliggjort.
Ny kvalitetsreform giver ambitiøst svar på de største udfordringer, men har også en høj pris8.10.2024 18:48:48 CEST | Pressemeddelelse
2,1 mia. kr. er ifølge regeringen den samlede uddannelsesprioritering i reformen af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser. Blandt nøgleelementerne er flere timer, mindre hold, mere vejledning, bedre praktik og nye efteruddannelsesmuligheder.
Akademikerne om DØR-rapport: Produktiviteten bør stadig være i højsædet8.10.2024 12:01:00 CEST | Pressemeddelelse
De Økonomiske Råds rapport: ”Dansk Økonomi, efterår 2024” tegner et særdeles positivt billede af dansk økonomi. Samtidig viser rapporten, at der er store økonomiske fordele – både for den enkelte og for samfundet – ved at unge vælger gymnasiet.
Ny udvikling i kandidatreform: Regningen vokser med tocifret milliardbeløb4.10.2024 06:20:09 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver betydeligt dyrere at gennemføre universitetsreformen, end det hidtil har været fremme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum