De allerhøjeste indkomster steg med 15 procent, mens almindelige danskere blev ramt af inflation
Afstanden mellem den rigeste procent og den typiske dansker vokser med høj fart, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det gælder både det seneste indkomstår og det seneste årti.

ULIGHED
Den ene procent af danskerne med de højeste indkomster oplevede i 2023 en real indkomstfremgang på 14,8 procent efter skat og inflation.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af nye indkomstdata fra Danmarks Statistik.
Mens den rigeste procents indkomster i høj grad oversteg inflationen, udviklede de reale indkomster i midten af indkomstskalaen sig negativt.
Hvis man stiller alle danskere op på en række fordelt efter størrelsen på deres indkomster, udgør den person, der står lige præcis i midten af rækken, medianen.
Mediandanskeren oplevede en tilbagegang i sin indkomst efter skat på cirka 0,6 procent.
"Uligheden i indkomster er steget ret tydeligt det seneste år. Så mens de allerrigeste har oplevet en betydelig fremgang i indkomsterne, oplevede den typiske dansker et fald i sin reale indkomst," siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
De 40 procent af befolkningen med de laveste indkomster, oplevede en real tilbagegang i indkomst på gennemsnitlig 0,3 procent efter skat i 2023.
”Når de rige på den måde er stukket af, skyldes det især, at det var et godt aktieår. Mens inflationen åd sig ind på almindelige danskeres indkomster, var der fest blandt de velhavende på aktiemarkederne,” siger Sune Caspersen.
Også det seneste årti er indkomstgabet øget
Analysen viser også, at siden 2013 er den rigeste procents indkomster steget med knap 60 procent svarende til cirka én million kroner efter skat i gennemsnit.
I samme periode har den typiske dansker, medianen, oplevet en indkomstfremgang på knap 9 procent svarende til 23.163 kroner.
”Når indkomstgabet mellem de rigeste danskere og resten af befolkningen er steget så markant det seneste år, er det på mange måder en videreførelse af udviklingen det seneste årti,” siger Sune Caspersen.
Skattepolitikken kan modvirke den stigende ulighed – men sådan bliver den ikke brugt
Regeringen har med flertal i Folketinget aftalt at hæve grænsen for, hvornår man betaler topskat af sine aktieafkast, ligesom det er aftalt at sænke skatten på overdragelser af familieejede virksomheder, arveafgiften.
”Regeringens skattetiltag er den forkerte vej at gå, hvis den vil bekæmpe ulighed. Politikerne har jo mulighed for at modvirke den stigende ulighed gennem skattepolitikken, men det er den modsatte vej, den har valgt at gå ved at lempe aktieskatten og arveafgiften på familieejede virksomheder, der typisk kommer de allerrigeste danskere til gode,” siger Sune Caspersen.
Fra 2026 indføres også den såkaldte top-topskat, der rammer indkomster på over 2,5 millioner kroner om året.
”Top-topskatten er målrettet personer med de højeste indkomster, men den er desværre hullet som en si, så den vil ikke virke efter hensigten. Den omfatter nemlig ikke aktie- og kapitalindkomst. Det betyder, at man som virksomhedsejer ret simpelt kan omgå skatten ved at udbetale udbytte i stedet for løn,” siger Sune Caspersen.
”Hullet i top-topskatten kan lappes ved at udvide skattebasen for top-topskatten til også at omfatte aktie- og kapitalindkomst,” siger Sune Caspersen.
Analysens hovedkonklusioner
- Med en real fremgang på 14,8 procent har den rigeste procent af danskerne øget deres indkomster med stor fart i 2023. Her er der taget højde for inflationen.
- For langt størstedelen af befolkningen var udviklingen i 2023 mere moderat med indkomster, der udviklede sig nogenlunde i takt med inflationen og således enten bød på stagnation i den reale indkomst eller sågar en svagt negativ udvikling. Den typiske dansker på medianen oplevede således et fald i den reale indkomst efter skat på cirka 0,6 procent.
- Udviklingen i 2023 lægger sig i halen af de seneste ti års indkomstfremgang, der har været koncentreret i toppen. Den rigeste ene procents indkomst er vokset med i alt 60 procent siden 2013. Siden 2021 er det alene den rigeste procent, der har oplevet real fremgang, mens resten af befolkningen har oplevet real indkomsttilbagegang.
- Grænsen for at tilhøre de 10 procent rigeste voksede kun med 0,6 procent i 2023. Den store indkomstvækst i toppen er altså ikke bredt funderet, men drives af voldsomt stor indkomstvækst i den absolutte top af toppen.
Tabel: Den rigeste procents indkomster steg med knap 15 procent i 2023
Tabellen viser udviklingen i den reale disponible indkomst i 2023.
Indkomstgruppe |
Udvikling 2022-2023 |
Den rigeste procent |
14,8 pct. |
40 procent fattigste |
-0,3 pct. |
10 procent rigeste |
5,3 pct. |
Median |
-0,6 pct. |
Gennemsnit |
1,1 pct. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre
Anm.: Den rigeste procent indgår også i de 10 procent rigeste.
Tabel: Se indkomstgruppernes indkomst i kroner og udvikling det seneste år og årti
Tabellen viser dens gennemsnitlige disponible indkomst fordelt på indkomstgrupper, herunder indkomstdeciler, og udviklingen i den reale disponible indkomst.
Indkomstgruppe |
Indkomst i 2013 |
Indkomst i 2022 |
Indkomst i 2023 |
Indkomstfremgang 2013-2023 |
Indkomstfremgang 2022-2023 |
10 procent fattigste |
106.429 kr. |
112.373 kr. |
110.968 kr. |
4,3 pct. |
-1,3 pct. |
2. decil |
165.133 kr. |
177.185 kr. |
177.425 kr. |
7,4 pct. |
0,1 pct. |
3. decil |
193.375 kr. |
208.136 kr. |
208.301 kr. |
7,7 pct. |
0,1 pct. |
4. decil |
218.886 kr. |
237.967 kr. |
237.019 kr. |
8,3 pct. |
-0,4 pct. |
5. decil |
246.141 kr. |
269.166 kr. |
267.512 kr. |
8,7 pct. |
-0,6 pct. |
6. decil |
274.611 kr. |
301.675 kr. |
299.733 kr. |
9,1 pct. |
-0,6 pct. |
7. decil |
306.803 kr. |
338.512 kr. |
336.720 kr. |
9,8 pct. |
-0,5 pct. |
8. decil |
347.083 kr. |
384.638 kr. |
383.770 kr. |
10,6 pct. |
-0,2 pct. |
9. decil |
406.513 kr. |
453.637 kr. |
454.772 kr. |
11,9 pct. |
0,3 pct. |
10 pct. rigeste |
666.284 kr. |
800.059 kr. |
842.191 kr. |
26,4 pct. |
5,3 pct. |
Den rigeste procent |
1.634.363 kr. |
2.272.255 kr. |
2.608.845 |
59,6 pct. |
14,8 pct. |
Alle (gennemsnit) |
293.126 kr. |
328.335 kr. |
331.841 kr. |
13,2 pct. |
1,1 pct. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.
Anm.: Den rigeste procent indgår også i de 10 procent rigeste.
Kontakter
Sune CaspersenChefanalytiker
Tlf:26 20 02 28sc@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Regeringens økonomiske nøgletal bliver systematisk overvurderet17.2.2025 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) finder gentagne overvurderinger af finanseffekterne i Økonomisk Redegørelse over en årrække. Rapporterne overvurderer systematisk aktivitetsvirkningen på økonomien af den planlagte politik. Det risikerer at begrænse politikernes handlerum.
Prognose: Historisk høj beskæftigelse kan fortsat stige15.2.2025 08:25:53 CET | Pressemeddelelse
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) forventer fortsat vækst og stigende beskæftigelse frem mod 2026. Samtidig forventes inflationen fortsat at være under kontrol, mens produktiviteten forventes at stige.
Ny kortlægning: De ressourcestærke får mest ud af uddannelsessystemet31.1.2025 06:39:01 CET | Pressemeddelelse
Der bliver brugt flest offentlige penge på uddannelse af akademikere og børn fra ressourcestærke hjem, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Hver gang det offentlige bruger ti kroner på undervisning, materialer, SU med mere, går fire kroner til at uddanne akademikere. Samtidig bruger det offentlige i gennemsnit cirka 900.000 kroner på at uddanne børn af forældre fra toppen af indkomstskalaen, mens der bliver brugt cirka 650.000 kroner på børn af de ti procent fattigste.
Nationalt partnerskab kan være vigtigt initiativ for udsatte unge – men husk også uddannelse28.1.2025 10:05:11 CET | Pressemeddelelse
Det er spændende og vigtige takter, regeringen slår an med det nationale partnerskab for udsatte unge, mener analysechef Emilie Damm Klarskov fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Men politikerne bør fortsat huske at give de unge målrettede uddannelsestilbud.
Ledige uddannes på ny ordning: Fire ud af fem kommer i beskæftigelse28.1.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
De efterfølgende jobmuligheder er gode for de ledige, der tager en erhvervsuddannelse, mens de får dagpenge på en forhøjet sats, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). 78 procent af personerne, der indtil videre har gennemført en uddannelse på ordningen, er efterfølgende kommet i arbejde. Særligt social- og sundhedshjælpere er der kommet flere af.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum