Boligsalget har overhalet de seneste to år
Der er allerede nu solgt flere boliger end i 2022 og 2023. Det viser nye handelstal fra Boligsiden, der har opgjort salget i november måned.

Antallet af bolighandler i år har allerede overhalet de foregående to år. Det viser en ny opgørelse over boligsalget i november fra Boligsiden. I november blev der solgt 7.261 boliger, og året til dato er der solgt 79.560 boliger. Det er 7,8 procent mere end i hele 2022, og 2 procent mere end i hele 2023.
”Der er stadig en måned tilbage af året, så afstanden til de to foregående år kommer til at blive øget yderligere. Vi kommer dog ikke op på så mange boligsalg, som vi så i coronaårene, men vi ligger langt over niveauet i årene op til corona,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.
Salget faldt i november
Antallet af handler faldt fra oktober til november for alle boligtyper. Antallet af både hushandler og lejlighedshandler er faldet med godt 10 procent siden oktober, mens antallet af solgte sommerhuse er faldet med 16,5 procent i samme periode.
”Det er naturligt, at salget faldet i november, og det vil helt forventeligt også falde i december. Alligevel forventer vi en flot afslutning på året, der har overrasket med især mange solgte ejerlejligheder,” siger Birgit Daetz.
Lejlighedssalget haler ind på 2023
Mens salget af ejerlejligheder i år allerede har overhalet hele 2022, mangler der stadig et sidste nyk for at passere det samlede handelstal for 2023. I år er der til og med november solgt 361 færre lejligheder end i hele 2023.
”Salget skal gå helt i stå i december, hvis vi ikke også skal overhale 2023. Det lå ikke i kortene, at det ville gå sådan her. Bortset fra januar sidste år, som også havde en lidt sløj start, skal vi tilbage til 2013 for at finde en januar med under 1.000 lejlighedssalg,” siger Birgit Daetz.
I januar i år blev der solgt 976 lejligheder, men allerede fra februar kom lejlighedssalget op i gear, og lå på et normalt til højt niveau resten af året. Det toppede i oktober med 1.774 solgte ejerlejligheder.
Udvikling i antal handler fordelt på boligtyper:
Boligtype |
Antal handler i nov. |
Mdl. ændring |
Antal handler jan.-nov. |
Ændring ift. jan-dec.2023 |
Ændring ift. jan-dec.2022 |
Villaer og rækkehuse |
4.370 |
-10,4 % |
48.735 |
3,3 % |
8,8 % |
Ejerlejligheder |
1.586 |
-10,6 % |
15.396 |
-2,3 % |
9,1 % |
Sommerhuse |
694 |
-16,5 % |
8.797 |
6,8 % |
9,5 % |
Alle boligtyper |
7.261 |
-10,8 % |
79.560 |
2,0 % |
7,8 % |
Tabellen viser antallet af solgte boliger i november 2024 fordelt på boligtyper. Dertil fremgår ændringen i procent, når dette sammenholdes med oktober 2024 (månedlig ændring) og det samlede boligsalg fra januar til november i 2024. ”Alle boligtyper” dækker over villaer, rækkehuse, ejerlejligheder, sommerhuse, kolonihaver, andelsboliger, landejendomme, helårsgrunde, fritidsgrunde, villalejligheder og lystejendomme. Kilde: Boligsiden
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Flere boliger til salg – nu overhaler sommerhusene ejerlejlighederne5.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal for primo juni viser, at der igen er flere sommerhuse til salg end ejerlejligheder. Dermed har de to boligtyper byttet plads i udbudsstatistikken og genindtaget de positioner, som de havde før coronaperioden.
Her er mulighederne størst, hvis du vil købe hus til 2,5 millioner kroner3.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er stor forskel på hvor i landet, du har bedst mulighed for at finde dit kommende drømmehus, hvis du har et budget på 2,5 millioner kroner, viser en ny opgørelse fra Boligsiden. I hovedstadsområdet er mulighederne meget begrænsede, imens der er flere huse i spil uden for landets største byer.
Boligsalget fortsætter i højt tempo: Næstflest bolighandler i april22.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for april viser det næsthøjeste antal solgte boliger for måneden i Boligsidens statistik. Og de aktive boligkøbere er godt spredt ud over hele boligmarkedet.
Salgspriserne sætter rekord på alle dele af boligmarkedet15.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De nye april-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser ny prisrekord for både huse, sommerhuse og lejligheder. Blandt milepælene kan nævnes, at huspriserne for første gang har rundet 18.000 kr. pr. kvm., og at ejerlejligheder i København nu i gennemsnit sælges for lidt mere end 60.000 kr. pr kvm.
Udbuddet vokser: Højeste antal sommerhuse til salg i fem år6.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal for primo maj viser en generel forårsstigning i udbuddet af både huse, lejligheder og sommerhuse. For sommerhusene er der nu tale om det højeste antal boliger til salg i de seneste fem år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum