Gylle.dk

Du får masser af sprøjtegifte i det daglige måltid

Del

Hvis du vil undgå pesticidrester i din mad, så er det en god idé at vælge økologiske produkter. Produkter som gulerødder, jordbær, tomater, pærer, æbler og hvede har nemlig stadig lige så mange pesticidrester som de sidste fem år. Øko er vejen frem, hvis du vil undgå sprøjtegifte fra landbruget!

Flere af de giftstoffer, der anvendes af Brdr. Kjeldahl I/S i produktionen af Samsø-kartofler, er mistænkt for både at kunne give hjerneskader, Parkinsons syge og kræft. Sprøjtegiften propamocarb blev påvist i 2022 i tre ud af fire kartoffelpartier fra Brdr. Kjeldahl I/S. Denne sprøjtegift mistænkes både for allergiske hudreaktioner, skader på forplantningsevnen og fosterskader.
Flere af de giftstoffer, der anvendes af Brdr. Kjeldahl I/S i produktionen af Samsø-kartofler, er mistænkt for både at kunne give hjerneskader, Parkinsons syge og kræft. Sprøjtegiften propamocarb blev påvist i 2022 i tre ud af fire kartoffelpartier fra Brdr. Kjeldahl I/S. Denne sprøjtegift mistænkes både for allergiske hudreaktioner, skader på forplantningsevnen og fosterskader.

Køber du æbler, pærer, jordbær og anden frugt, der er dyrket konventionelt med sprøjtegifte, så er der giftrester i 4 ud af hver 5 frugter (80 pct.). Taler vi om grøntsager som kartofler, porrer, peberfrugter osv., så er det 2 ud af hver 5 indkøb (42 pct.), hvor du får sprøjtegifte med i købet. 

Så galt står det til med pesticider i din mad, hvis ikke du vælger økologisk. Det viser årets rapport ”Pesticidrester i fødevarer 2023” fra Fødevarestyrelsen.

Der er, som i de foregående år, fundet flere pesticidrester i frugt end i grøntsager. Ligeledes er der også i 2023 hyppigere fundet pesticidrester i udenlandsk produceret frugt og grøntsager end i dansk produceret frugt og grøntsager.

I de danske og udenlandske fokusafgrøder (gulerødder, jordbær, tomater, pærer, æbler og hvede) har andelen af prøver med pesticidrester ligget på et nogenlunde stabilt niveau de seneste fem år. Der ses udsving mellem de enkelte år, men der er ikke grundlag for at konkludere markante tendenser i udviklingen.

To procent er direkte giftige
Som en ringe trøst viser rapporten, at indholdet af pesticider holdt sig under maksimalgrænseværdien i 98 pct. af de undersøgte stikprøver af konventionelt dyrket frugt, grøntsager og korn. Det vil sige, at ”kun” to pct. af prøverne var direkte giftige.

I økologiske produkter blev der fundet pesticidrester under grænseværdierne i fem prøver, svarende til 2,3 procent af de undersøgte prøver. Enkelte af disse pesticider er tilladt i økologisk produktion.

Der blev ikke fundet pesticidrester i babymad.

På basis af ovenstående og ud fra den nuværende viden vurderer Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet på dine vegne, at de pesticidrester, der forekommer i fødevarer på det danske marked, generelt udgør en ubetydelig sundhedsmæssig risiko. Indholdet af pesticidrester påvirker derfor ikke kostrådet om at indtage frugt og grønt, men alligevel tilføjer Fødevarestyrelsen, at ”hvis man vil minimere sit indtag af pesticidrester via fødevarer, kan man vælge danske eller økologiske fødevarer.”

Ingen forbrugervejledning om sprøjtegifte
For den forbruger, der gerne vil indtage så få rester af sprøjtegifte som muligt, er det et problem, at producenterne af frugt og grøntsager ikke har pligt til at varedeklarere deres forbrug af kemikalier. De kan sprøjte løs uden at fortælle det til kunderne.

Kartofler er f.eks. en af de afgrøder, der sprøjtes allermest, nemlig op til 18 gange, men hverken Lammefjordskartofler eller nye kartofler fra Samsø deklareres, hvad angår anvendelsen af sprøjtegifte. Tværtimod får man ofte det indtryk, at der næsten er tale om sprøjtefri produkter, når man læser reklamer som ”Smag på Samsø – du bliver begejstret”.

Det gælder netop i høj grad produkter fra Samsø-virksomheden Brdr. Kjeldahl, der er hovedleverandør af frugt og grønt til supermarkedskæden Netto. Kæden foretager sine egne analyser  for pesticidrester i Samsø-produkterne, men de vil ikke ud med resultaterne. De er til intern brug, siger man. 

Slår man derimod op i registret over sprøjteindberetninger fra danske landbrug, så træder Brdr. Kjeldahl I/S frem som den landbrugsindustri i Danmark, der anvender flest forskellige sprøjtegifte. 

Ud af de 16.335 konventionelle landbrug, der har indberettet brug af sprøjtegifte i 2021-2022, besatte Brdr. Kjeldahl I/S førstepladsen. Hele 67 forskellige gifte spredte de driftige landmænd over deres 750 hektar på den ”grønne” ø, og det gør dem til Danmarksmestre. Blandt de stærkt giftige midler var der en håndfuld af de forkætrede PFAS-midler.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Almindelige kartofler er den danske landbrugsafgrøde, der sprøjtes allermest med supergiftige kemiske midler, og det sker udelukkende for at optimere indtjeningen, da kartofler sagtens kan dyrkes uden sprøjtegifte. Når de to brødre Niels Kristian Kjeldahl (th.) og Søren Peter Kjeldahl (tv.), der ejer Brdr. Kjeldahl I/S, reklamerer for deres kartofler, nævnes det aldrig, at de giftsprøjter. Pressefoto
Almindelige kartofler er den danske landbrugsafgrøde, der sprøjtes allermest med supergiftige kemiske midler, og det sker udelukkende for at optimere indtjeningen, da kartofler sagtens kan dyrkes uden sprøjtegifte. Når de to brødre Niels Kristian Kjeldahl (th.) og Søren Peter Kjeldahl (tv.), der ejer Brdr. Kjeldahl I/S, reklamerer for deres kartofler, nævnes det aldrig, at de giftsprøjter. Pressefoto
Download
Rapporten fra Fødevarestyrelsen.
Rapporten fra Fødevarestyrelsen.
Download
Flere af de giftstoffer, der anvendes af Brdr. Kjeldahl I/S i produktionen af Samsø-kartofler, er mistænkt for både at kunne give hjerneskader, Parkinsons syge og kræft. Sprøjtegiften propamocarb blev påvist i 2022 i tre ud af fire kartoffelpartier fra Brdr. Kjeldahl I/S. Denne sprøjtegift mistænkes både for allergiske hudreaktioner, skader på forplantningsevnen og fosterskader.
Flere af de giftstoffer, der anvendes af Brdr. Kjeldahl I/S i produktionen af Samsø-kartofler, er mistænkt for både at kunne give hjerneskader, Parkinsons syge og kræft. Sprøjtegiften propamocarb blev påvist i 2022 i tre ud af fire kartoffelpartier fra Brdr. Kjeldahl I/S. Denne sprøjtegift mistænkes både for allergiske hudreaktioner, skader på forplantningsevnen og fosterskader.
Download

Links

Om Gylle.dk

Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.

Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".

Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!

GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.

Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!

Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk

Din billige flæskesteg produceres med kunstige kønshormoner og regulering af ornens testosteron16.12.2024 05:55:00 CET | Pressemeddelelse

Det er vildt, men i december kan du tit få en flæskesteg til under 10 kroner for et halv kilo i flere butikker. Men hvordan kan det overhovedet hænge sammen? Jo, det sker med nogle sære tricks fra svinekødsproducenternes værktøjskasse – eller rettere sagt medicinskab – hvor de bruger kunstige kønshormoner til sopolte og ting til at styre ornernes testosteron. Det bli'r mere og mere almindeligt.

Godkendte sprøjtegifte gør insekterne syge selv i små doser – og især i varmt vejr13.12.2024 05:55:00 CET | Nyhed

I de sidste 70 år er vi bare blevet ved med at bruge flere og flere sprøjtegifte, og det har ført til en masse problemer: Tænk bare på ting som DDT, parathion, paraquat og så videre. Mange pesticider, som man troede var sikre for både mennesker og miljø, viser sig at ramme helt forkert og ender med at skade, f.eks. bierne, så de må forbydes. Og hvert eneste år dukker der nye skader op fra de sprøjtegifte, vi allerede har godkendt. Det er et klart tegn på, at vores reguleringssystem ikke er godt nok.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye