Danmark tilslutter sig kampen mod skrot i rummet
Danmark tilslutter sig den internationale erklæring ”Zero Debris Charter”, der skal begrænse mængden af rumskrot. Der er brug for nye mål og principper for bæredygtighed i rummet, så vi ikke risikerer at miste kritisk teknologi, lyder det fra uddannelses- og forskningsministeren.
Den 10. februar 2009 var en skelsættende dag i satellittens historie. 776 kilometer over Sibirien kolliderede to satellitter ved et uheld for første gang nogensinde. Resultatet var to knuste satellitter og flere tusinde stykker rumskrot. Siden er der kun blevet endnu mere trafikeret i rummet, og behovet for en bedre regulering af rummet stiger, så vi mister færre satellitter i sammenstød og også mindsker risikoen for skader på andre rumfartøjer – og dermed beskytter vigtig teknologi som vi både bruger i vores hverdag, til forskning og til at styrke vores sikkerhed.
I dag tilslutter Danmark sig den internationale erklæring ”Zero Debris Charter”. Det Europæiske Rumagentur, ESA, står bag erklæringen, der sætter kollektive mål om en fremtid uden rumskrot og præsenterer en række styrende principper for at håndtere, begrænse og reducere skrot i rummet. Der er fokus på at skabe mere bæredygtig rumfart og på at mindske, hvad man efterlader i rummet, og helt generelt på at rydde op efter sig selv.
Trafikken i rummet vokser kraftigt. Hundredtusindvis af satellitter bliver opsendt over det næste årti. Allerede nu er mængden af rumskrot dog stor. ESA har opgjort, at der er cirka 10.200 aktive satellitter og over 40.500 stykker rumskrot med en diameter på over 10 centimeter i kredsløb om jorden. Dertil antages det, at der findes over hundrede millioner mindre stykker rumskrot, som ikke kan identificeres.
Den store mængde ukontrollerbart rumskrot øger risikoen for kollisioner, og for eksempel er den internationale rumstation ISS ofte nødt til at ændre bane for at undgå skrot og vragrester, som er fløjet ind i rumstationens bane. Det var også problemer med rumskrot, der af sikkerhedshensyn førte til aflysningen af Andreas Mogensens planlagte rumvandring uden for ISS.
Allerede i dag stilles der krav om, at alle satellitter skal kunne bringes ud af kredsløb efter endt mission. I nuværende dansk lovgivning er der krav om, at dette gøres inden for 25 år. ESA har en ambition om, at de europæiske rumaktiviteter skal ske helt uden at skabe nyt rumskrot inden 2030.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:
- Vi er nødt til at udvise den samme ansvarlighed i rummet, som vi kræver på jorden. Derfor er bæredygtig og sikker udnyttelse af rummet et vigtigt element i den strategi for rumforskning og -innovation, som vi lancerede i november. Forældet og inaktivt materiel i verdensrummet har længe været en øm tå for de mange lande, som sender satellitter i omløb. De fleste af os bruger satellitter hver eneste dag – når vi finder vej eller tjekker vejrudsigten. Samtidig spiller satellitter en afgørende rolle for Europas sikkerhed og giver os viden, der for eksempel kan bruges til nye grønne løsninger. Derfor er det afgørende, at vi nu tilslutter os ”Zero Debris Charter”.
Fakta
- Danmarks tilslutning af ”Zero Debris Charter” finder sted i forbindelse med ESA-rådsmødet i Paris den 17. december kl. 15.00.
- Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har på vegne af uddannelses og forskningsministeren ansvar for regulering af danske aktiviteter i det ydre rum. Det gælder bl.a. spørgsmål vedrørende godkendelse, kontrol og regulering af opsendelse af rumgenstande, deltagelse i internationalt samarbejde samt ansvar for tværministeriel koordinering.
- Charteret er i forvejen underskrevet af 135 organisationer verden over, herunder de 16 lande Østrig, Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Tyskland, Litauen, Luxembourg, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Sverige, Storbritannien, Mexico og New Zealand.
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Følg pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Forligstillæg til universitetsreformen: Forligskreds åbner for nye erhvervskandidatuddannelser19.12.2024 16:18:42 CET | Pressemeddelelse
Forligskredsen bag universitetsreformen er enig om nye muligheder for mere fleksible erhvervskandidatuddannelser. Det skal være med til at gøre målet om en tættere kobling mellem universiteter og erhvervsliv til virkelighed.
Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danske Universiteter er enige om nye fælles principper for anti-chikanepolitik18.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fire nye principper danner grundlaget for en anti-chikanepolitik, der skal gøre det tydeligere for studerende og ansatte, hvad der er acceptabelt på universiteterne, og hvad man kan forvente af sin institution, når politiske dagsordener giver anledning til stærke holdninger og ophedede diskussioner.
Uddannelses- og forskningsministeren er rejst til Bruxelles for at drøfte Europas konkurrenceevne29.11.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund er rejst til Bruxelles, hvor hun blandt andet skal drøfte Mario Draghis rapport om Europas konkurrenceevne, der giver anbefalinger til, hvad Europa skal gøre for at undgå at sakke bagud i forhold til Kina og USA.
Regeringen skruer markant op for investeringer i rummet med ny 10-årig rumstrategi18.11.2024 10:01:03 CET | Pressemeddelelse
En fordobling af det frivillige bidrag til det europæiske rumagentur (ESA) skal styrke forskning, innovation og teknologiudvikling inden for den danske rumsektor og gøre det muligt for Danmark at spille en større rolle i rummet.
Presseinvitation: Regeringen præsenterer ny strategi for rumforskning og -innovation14.11.2024 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til at deltage i pressemøde i forbindelse med lanceringen af regeringens nye strategi for rumforskning og -innovation. Til pressemødet deltager uddannelses- og forskningsministeren, erhvervsministeren og ESA-astronaut Andreas Mogensen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum