Dansk månemission er rykket tættere på til konference med europæiske rum-ministre
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund deltager i European Space Agency’s ministerkonference. Her han hun annonceret, at Danmark øger bidraget til ESA. Det øgede bidrag gør det muligt at realisere Danmarks planer om at lede en månemission.
Hvor mange penge vil ESA’s medlemslande bruge på rummet, og hvad de vil bruge pengene på? Det er i korte træk, hvad der er på dagsordenen, når Europas ministre og ledelsen i European Space Agency i disse dage samles til ministerkonference i Bremen, Tyskland.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund er i Bremen med et budskab om, at Danmark øger sit engagement i ESA de kommende år. Regeringen prioriterer rummet højt, og betragter det som en kritisk teknologi, der har stor betydning for Danmarks sikkerhed og konkurrenceevne.
Det øgede danske bidrag gør det muligt for ESA at give grønt lys til den dansk-ledede månemission Máni. Missionens formål er at få taget billeder af Månens overflade for at finde de mest egnede steder at lande for fremtidige bemandede månemissioner.
Tidligere i denne måned indgik regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier en aftale om at prioritere i alt 2,7 mia. kr. til rumområdet. Den største danske offentlige investering på rumområdet nogensinde. En stor del af pengene går til dansk deltagelse i ESA’s programmer de kommende år.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:
- Den danske regering prioriterer rummet højt, fordi det har stor betydning for vores liv her på jorden. Derfor er det en stor triumf for Danmark, at vi nu er kommet et skridt nærmere en danskledet månemission. Máni-missionen kan give os ny viden om månens overflade og samtidig løfte den danske rumsektor og forskningen i rummet. Missionen styrker Danmarks position som en ambitiøs og teknologisk stærk rumnation, der kan udvikle og gennemføre egne avancerede missioner. Det giver Danmark større vægt i det europæiske rumarbejde og bedre mulighed for at påvirke udviklingen af fremtidens rumteknologi.
Fakta
- ESA’s ministerkonference 2025 (CM25) afholdes fra den 26.-27. november.
- Til konferencen deltager blandt andet den tyske minister for forskning, teknologi og rummet, Dorothee Bär, den italienske minister for virksomheder og Made in Italy og formand for konferencen, Adolfo Urso, og den franske minister for uddannelse og forskning, Philipe Baptiste.
- I alt ventes deltagelse fra 29 lande, herunder 17 ministre, ESA samt EU anført af kommissær for forsvar og rummet, Andrius Kubilius.
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Følg pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Nye initiativer på sproguddannelserne skal ruste de studerende til en ny europæisk virkelighed25.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsministeren udmønter 68 mio. kr. til initiativer, som skal skærpe unges sprogkompetencer og ruste dem til europæisk samarbejde i en ny værdi- og sikkerhedspolitisk verdensorden.
Evaluering af Danmarks Grundforskningsfond: Leverer afgørende bidrag til dansk grundforskning12.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk grundforskning skaber markante forskningsresultater, høster international anerkendelse og giver samfundsmæssig værdi. Det konkluderer en ny evaluering af Danmarks Grundforskningsfond og den banebrydende forskning, som fonden støtter via langsigtede og risikovillige bevillinger.
Danmark og Canada indgår fælleserklæring om styrket samarbejde på kvanteområdet10.11.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund og den canadiske ambassadør til Danmark Carolyn Bennet har underskrevet en fælleserklæring, som skal styrke det dansk-canadiske samarbejde om kvanteforskning og -teknologi.
Bredt flertal er enige om nybrud i dansk forskningspolitik med flerårige milliardinvesteringer6.11.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har indgået aftaler, der styrker forskning inden for sikkerhed, sundhed og klima og skaber bedre betingelser for videnskabelige gennembrud og iværksætteri.
Invitation til doorstep om nybrud i dansk forskningspolitik med flerårige milliardinvesteringer5.11.2025 21:45:13 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier er enige om flerårige milliardbevillinger til blandt andet sikkerhed, sundhed, klima og fri forskning og innovation.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum