Ny direktør i Arbejdstilsynet
Marianne Sørensen bliver ny direktør i Arbejdstilsynet og tiltræder jobbet den 20. januar 2025.
Marianne Sørensen kommer fra en stilling som afdelingschef for Økonomi og Koncern i Beskæftigelsesministeriets departement og har stor erfaring med implementering og drift både fra Beskæftigelsesministeriet og tidligere stillinger.
Marianne Sørensen har som tværgående afdelingschef været tæt involveret i forhandlinger og beslutninger på hele beskæftigelsesområdet de sidste tre år og træder derfor ind i stillingen med et stærkt kendskab til arbejdsmiljø og social dumping.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
- Jeg ser frem til samarbejdet med Marianne Sørensen. Arbejdstilsynet har en stor rolle i at sikre, at alle i Danmark har et godt og sundt arbejdsmiljø. Vi ser stadig for mange sager, hvor virksomheder ikke prioriterer arbejdsmiljøet, og desværre også sager, hvor skruppelløse bagmænd tænker på hurtig profit før mennesker. Jeg er sikker på, at Marianne bliver en kompetent og vellidt direktør, som vil bidrage til at få sat arbejdsmiljøet på dagsordenen i tæt samarbejde med virksomheder, arbejdsmarkedets parter og de mange andre aktører på området.
Marianne Sørensen er 46 år og uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet. Før hun blev afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet i 2021, var hun blandt andet direktør i Københavns Kommune og vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen.
Marianne Sørensen siger:
- Arbejdstilsynets rolle på det danske arbejdsmarked er helt central for alle, der arbejder i Danmark. Jeg ser derfor frem til at tage fat i arbejdet sammen med de mange dygtige og engagerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at udbrede et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøområdet involverer mange aktører, og jeg glæder mig til et tæt og frugtbart samarbejde med arbejdsmarkedets parter og de mange andre vigtige interessenter på området.
Marianne Sørensen tiltræder jobbet den 20. januar 2025. Hun afløser Sine Frederiksen, der er tiltrådt stillingen som departementschef i Beskæftigelsesministeriet.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Entreprenørstop skal stoppe grov og hensynsløs social dumping i byggebranchen18.12.2024 11:32:27 CET | Pressemeddelelse
Alt arbejde hos en entreprenør og dens underleverandører på en byggeplads skal lukkes ned, hvis der gentagne gange bliver begået alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne, uden at virksomheden eller entreprenøren retter op på det. Et nyt lovforslag om entreprenørstop styrker Arbejdstilsynets muligheder for at stoppe omfattende social dumping i byggebranchen.
Et nyt og mere enkelt kontanthjælpssystem gør det mere attraktivt at arbejde17.12.2024 13:58:01 CET | Pressemeddelelse
Et mere gennemskueligt og enkelt ydelsessystem træder i kraft næste sommer. Der vil blandt andet være en markant større økonomisk gevinst ved at tage et arbejde, og børnefamilierne får en hjælpende hånd.
Arbejdspligt er en realitet17.12.2024 13:54:51 CET | Pressemeddelelse
Til næste år skal borgere på den nye mindstesats i kontanthjælpssystemet bidrage for deres ydelse gennem en ny arbejdspligt.
112,7 mio. kroner skal i 2024-2026 styrke indsatser for bedre arbejdsmiljø13.12.2024 10:18:19 CET | Pressemeddelelse
Partierne bag seniorpensionsaftalen har besluttet, at der i alt skal afsættes 112,7 mio. kroner for perioden 2024-2026 til det forebyggende arbejdsmiljøarbejde, som bliver varetaget af BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljø.
Nyt tilsyn skal sikre ansatte ordentlige boligforhold30.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget to lovforslag, der giver myndighederne endnu stærkere værktøjer i kampen mod social dumping.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum