Valencia ser fremad: Byen er klar igen til at byde gæster velkommen
16.12.2024 11:20:32 CET | Kron Kommunikation | Pressemeddelelse
Efter den ødelæggende storm DANA, som ramte dele af byen Valencia og især regionen omkring byen hårdt, er byen nu i gang med sin genåbning. Nu ser man fremad med fornyet styrke og optimisme. Valencias bykerne er næsten helt uskadt, og der arbejdes nu for, at turismen skal være med til at løfte både byen og den omkringliggende region igen.

- Fra første dag har indbyggere og myndigheder arbejdet side om side for at hjælpe de berørte områder og genopbygge samfundet. Vi ønsker at udtrykke vores dybfølte tak til alle, der har vist solidaritet med Valencia, både lokalt og internationalt. Nu rejser Valencia sig og ser fremad. Vi byder alle besøgende varmt velkommen og ser frem til at dele vores kultur, gastronomi og gæstfrihed med verden igen, siger Miguel Angel Perez Alba, vicedirektør for Visit Valencia.
Turismen som drivkraft for genopretningen
På trods af den store naturkatastrofe er Valencias bykerne intakt. Det er især tre sydlige bydele, det omkringliggende forstadsområde og flere landsbyer i provinsen Valencia der har lidt skade. Nu opfordrer Valencia turister til at besøge byen og dermed støtte den lokale genopretning.
- Hver besøgende, hvert måltid og hver en oplevelse bidrager til at genskabe arbejdspladser, og det er en mulighed for at støtte lokale familier og forskellige virksomheder, som restauranter, hoteller og håndværkere, der alle er afhængige af turismen. Hvert besøg er en investering i vores fremtid, og vi vil gerne vise, at Valencia stadig er en indbydende og inspirerende destination, siger Miguel Angel Perez Alba, vicedirektør for Visit Valencia.
Valencia Marathon – en milepæl i genåbningsprocessen
1. december markerede Valencia Marathon byens tilbagevenden til den store eventaktivitet, der plejer at præge byen. Det årlige løb er én af de vigtigste sportsbegivenheder i Spanien. Valencia Marathon har aldrig haft så mange tilmeldte løbere som i år. 35.000 løbere fra 135 forskellige lande deltog, da byen lagde gader til den store begivenhed. Årets bedste tid var 2:02:05, kun 1 minut og 30 sekunder mere end verdensrekorden. Under arrangementet blev der doneret 190.000 Euro til de stormramte områder.
Valencia er åben for besøgende
Destinationen er klar til besøgende. Alle turistattraktioner holder igen åbent med normale åbningstider. Det samme gælder hoteller, restauranter og butikker. Den lokale trafik med bus og sporvogne i byen fungerer igen, kun metroen er midlertidigt ude af drift. Transport til og fra byen fungerer også normalt med flytrafik og togtrafik til Madrid og Barcelona.
Om Valencia
Valencia er Spaniens tredjestørste by, beliggende ved Middelhavet midt på Spaniens østkyst. Byen byder på en unik kombination af historisk charme og moderne innovation, fantastiske strande og lækker mad. Byen er hjemsted for nogle af Spaniens mest ikoniske attraktioner, herunder det futuristiske kompleks Ciutat de las Artes y las Ciencias som blandt meget andet huser museer og et stort akvarium, et must-see for arkitektur- og videnskabselskere, den imponerende gotiske Valencia Katedral, der siges at huse den hellige gral, og den smukke Turia Park, der strækker sig gennem byens hjerte, skabt i et gammelt flodleje.
Valencia er desuden ophavsstedet for den verdensberømte ret paella, og i området rundt omkring byen produceres frugt og grøntsager af højeste kvalitet. Valencia lokker også med sine 300 årlige dage med solskin og syv kilometer strand og den årlige fest Las Fallas, hvor enorme papirkunstværker bliver brændt i en spektakulær ceremoni. Valencia kombinerer kultur, afslapning, mad og grønne oplevelser. Valencia tilbyder noget for enhver smag.
- 2024 er Valencia European Green Capital.
- Valencia har flere UNESCO Verdensarv som bygningsværket The Silk Exchange, og tre immaterielle verdensarv El Tribunal de las Aguas, festivalen Fallas og traditionen at ringe med flere af byens kirkeklokker manuelt.
- Valencia er ifølge Condé Nast People's Choice bedste by i Europa 2024.
Læs mere om Valencia www.visitvalencia.com/en
Nøgleord
Kontakter
Anna Kron BoysenSenior Advisor
Tlf:+45 26 16 13 76akb@kronkommunikation.comBilleder








Velkommen til Kron Kommunikation!
Kron Kommunikation er et PR- og kommunikationsbureau med base i København. Bureauet er specialiseret i PR og kommunikation for kunder i turist- og rejsebranchen - særligt med fokus på de skandinaviske turistdestinationer.
Følg pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Nyt retreat på Öland satser på søvn og digital detox – del af voksende rejsetrend blandt danskere10.3.2026 11:59:56 CET | Pressemeddelelse
Silent retreats, digital detox og ophold med fokus på søvn, natur og nærvær er blevet en tydelig rejsetrend - også for korte getaways tæt på Danmark. I Småland og på Öland kan danskere finde stilhed, skove og søer få timers kørsel fra Danmark, og i 2025 åbnede Naya Retreat & Hotel, som i 2026 udvider med en ny spaafdeling.
Unik overnatning: Nye specialbyggede trætophytter sydøst for Gøteborg9.3.2026 09:59:06 CET | Pressemeddelelse
Hyssna Forest Resort udvider nu med to nye trætophytter midt i skoven. Skyland Cabin og Ranger’s Cabin står klar til gæster i 2026 med panoramaudsigt, spabad og grill, fuldt udstyret køkken og eget badeværelse. Hytterne styrker det allerede eksisterende udbud af naturnær og unik overnatning i Vestsveriges natur med fokus på ro, blændende udsigt og privatliv kun 50 kilometer fra Gøteborg – og 3,5 timers kørsel fra København.
Las Fallas markerer 10 år på UNESCO-listen: Fire aktuelle kulturoplevelser i Valencia i foråret 202624.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
I 2026 kan den spanske middelhavsby Valencia fejre 10-årsjubilæum for, at folkefesten Las Fallas blev optaget på UNESCO’s liste over immateriel kulturarv. Foråret byder samtidig på flere markante kulturoplevelser i byen – fra festivalens store gadeinstallationer til digitale kunstproduktioner i Bombas Gens, et nyt besøgscenter for den Hellige Gral og genåbningen af den restaurerede barokkirke Iglesia de los Santos Juanes ved det centrale marked.
Vestsverige: Hällsnäs med Michelin-restaurant udvider med 32 nye værelser og ny spa åbner i foråret23.2.2026 09:57:22 CET | Pressemeddelelse
Hällsnäs Hotell & Restaurang ved Landvettersjön i Mölnlycke, cirka 20 minutter fra Göteborg, har udvidet med 32 nye hotelværelser, som åbnede i november 2025. Fire af værelserne er suiter med privat sauna og egen terrasse med udsigt over søen. I foråret 2026 åbner et nyt spaområde som supplement til hotellets eksisterende spa-odde ved vandet.
Vinterbadning i Vestsverige: Sauna, velvære og naturnær overnatning15.12.2025 10:12:33 CET | Pressemeddelelse
Kolde dyp, varme saunaer og naturligt velvære er dybt forankret i den svenske livsstil, og det er tilsyneladende også på fremmarch blandt danskerne. I takt med at flere søger simple naturskønne pauser fra hverdagen, er interessen for vinterwellness vokset. Svenske destinationer oplever denne interesse fra danske gæster, der rejser for at kombinere ro, natur og autentiske velværeoplevelser i et tempo, der står i skarp kontrast til hverdagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum