Ny forskningsoversigt: AI kan understøtte læring – men ikke erstatte underviseren
Med lanceringen af Chat GPT i 2022 blev generativ AI allemandseje på rekordtid, og den nye teknologi er allerede i gang med at vende op og ned på vores uddannelser.
En ny forskningsoversigt fra DPU, Aarhus Universitet i e-bogsserien Pædagogisk indblik har gennemgået 141 internationale forskningsstudier fra årene 2018-2024 om brugen af Chat GPT og andre AI-chatbots på videregående uddannelser og giver indblik i både pædagogiske muligheder og udfordringer i den nye teknologi.

Kan maskinen erstatte mennesket?
Forskningsoversigten viser bl.a., at en stor del af forskningen på området har været optaget af, hvordan teknologien i form af bl.a. t-bots (teacherbots eller lærerrobotter) kan erstatte lærere og undervisere.
Men ifølge forfatterne bag den nye forskningsoversigt er det urealistisk - og heller ikke ønskværdigt - at tage menneskeunderviseren ud af ligningen.
Maja Hojer Bruun, lektor ved DPU, Aarhus Universitet siger:
”Menneskeunderviserens opgave er at ”forstyrre” de studerende. Hendes rolle er at bringe noget ind i læringssituationen, som de studerende ikke kendte til i forvejen, og at understøtte deres læreprocesser. I kraft af sin erfaring og sit personlige kendskab til dem kan hun improvisere og tilpasse undervisning og vejledning til den enkelte studerendes situation.”
Cathrine Hasse, professor ved DPU, Aarhus Universitet supplerer:
”I dialogen med Chat GPT bliver det hele overladt til den enkelte studerendes egne tanker og forestillinger om tingene, hvor den fælles, faglige kontekst er fraværende. Men hvis man kan udvikle de rigtige pædagogiske greb, kan teknologien til gengæld blive et rigtig godt og relevant supplement til lærere og undervisere.”
Pædagogisk forskning mangler
Forskningsoversigtens titel er ’Store sprogmodeller og AI-chatbots på videregående uddannelser’. Den giver et indblik i de muligheder og udfordringer, som brugen af generative AI-teknologier fører med sig, og den omhandler især de humanistiske og samfundsvidenskabelige videregående uddannelser.
Mange af pointerne og problemstillingerne er dog principielle og derfor relevante for hele uddannelsesområdet, forklarer Maja Hojer Bruun.
Forskningen i udvikling og brug af AI-chatbots har primært været drevet af datalogiske og tekniske interesser i, hvordan man fx kan optimere deres performance.
Maja Hojer Bruun siger:
”Det er stadig sparsomt med pædagogisk forskning i disse teknologier, der tager afsæt i, hvordan læring foregår, og hvordan undervisere og studerende faktisk arbejder. Og det er en udfordring, fordi teknologien breder sig med rivende hast i uddannelsessystemet. Der er brug for mere forskning i sammenhængen mellem generativ AI og læring og de pædagogiske muligheder og udforinger i at bruge den nye teknologi.”
Fakta
’Store sprogmodeller og AI-chatbots på videregående uddannelser’ er skrevet af Maja Hojer Bruun, Cathrine Hasse og Jakob Krause-Jensen, lektor ved DPU, Aarhus Universitet.
Det er den 26. forskningsoversigt i DPU, Aarhus Universitets e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’.
Den henvender sig især til undervisere, undervisningsudviklere og beslutningstagere på de videregående uddannelser.
Forskningsoversigten behandler og diskuterer fem overordnede temaer i relation til brugen af store sprogmodeller og AI-chatbots:
- Perspektiver på læringsteori og pædagogiske processer
- Lærerbotter/teknologiske undervisningsassistenter i relation til formålet med uddannelse
- De studerendes erfaringer og engagement
- AI literacy, akademiske færdigheder og akademisk integritet
- Etik og ulighed
'Pædagogisk indblik’ udgives i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag.
Kontakter
Maja Hojer Bruun, T: 21 24 27 30 - E: mhbruun@edu.au.dk
Cathrine Hasse, T: 23 23 36 31 - E: caha@edu.au.dk
Jakob Krause-Jensen, T: 41 59 94 15, E: jakj@edu.au.dk
Links
Om DPU
DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse) er et af de tre institutter ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet.
DPU udgør Danmarks største universitetsmiljø for grundforskning og anvendt forskning inden for pædagogik og uddannelse.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Forkæmper for fremmedsprog modtager fransk orden2.12.2025 10:35:37 CET | Pressemeddelelse
Ana Kanareva-Dimitrovska har i årevis arbejdet for at fremme flersprogethed og interkulturalitet. Indsatsen har fået det franske kulturministerium til at slå hende til ridder med ordenen ’Ordre des Arts et des Lettres’.
To historiestuderende fra Aarhus Universitet vinder international pris12.11.2025 08:17:22 CET | Pressemeddelelse
To unge historiestuderende fra Aarhus Universitet vinder den internationale ICOM Young Member Award 2025 for deres undervisningsforløb om minoriteter udviklet i samarbejde med Den Gamle By i Aarhus.
Arthur Alejandro Cardoso Jørgensen fra Skanderborg vinder international pris12.11.2025 08:14:14 CET | Pressemeddelelse
Arthur Alejandro Cardoso Jørgensen læser til dagligt Historie på Aarhus Univeristet. Nu har den unge skanderborgenser sammen med en anden historiestuderende, Laura Lyndgaard Hansen, vundet den internationale ICOM Young Member Award 2025. Prisen får de for deres undervisningsforløb om minoriteter udviklet i samarbejde med Den Gamle By i Aarhus.
Laura Lyndgaard Hansen fra Fredericia vinder international pris12.11.2025 08:09:19 CET | Pressemeddelelse
Laura Lyndgaard Hansen læser til dagligt Historie på Aarhus Univeristet. Nu har den unge fredericianer sammen med en anden historiestuderende, Arthur Alejandro Cardoso Jørgensen, vundet den internationale ICOM Young Member Award 2025. Prisen får de for deres undervisningsforløb om minoriteter udviklet i samarbejde med Den Gamle By i Aarhus.
Nyt digitalt kort kortlægger 300.000 kilometer romerske veje – over 100.000 mere end hidtil kendt7.11.2025 07:47:06 CET | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold med base på Aarhus Universitet og Universitat Autònoma de Barcelona har kortlagt næsten 300.000 kilometer romerske veje – over 100.000 kilometer mere end hidtil kendt. Resultatet offentliggøres i det videnskabelige tidsskrift Nature Scientific Data og giver et nyt og langt mere detaljeret billede af, hvordan Romerriget hang sammen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum