Statens Kystpulje 2024: 53,5 mio. kroner går til kystbeskyttelse i Region Sjælland
To projekter i Region Sjælland får i år støtte fra statens Kystpulje. ”En nødvendig hjælp til kommuner, der trues af den nye klimavirkelighed,” siger miljøminister Magnus Heunicke.

Regeringen og aftalepartierne bag Grøn Fond (Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre) står bag aftalen om at afsætte 150 mio. kroner til kystpuljen i 2024, som nu bliver udmøntet.
Og den nye klimavirkelighed med vildere vejr og hyppigere stormfloder understreger behovet for at styrke kystbeskyttelsen i landets kommuner.
”Alle fremskrivninger og scenarier, vi arbejder med, fortæller entydigt, at vi vil få flere kraftige nedbørshændelser og et stigende havniveau, som især truer vores kystområder. Stormfloder, som statistisk forekommer hvert 20. år, bliver en hændelse, der kan ske hvert eller hvert andet år i slutningen af århundredet. Derfor støtter vi en række projekter, som vil hjælpe kommunerne til at beskytte udsatte områder lokalt mod oversvømmelser,” siger miljøminister Magnus Heunicke
Projekterne, der får støtte, er udvalgt efter, at Kystdirektoratet har gennemgået de 11 ansøgninger, som er modtaget fra kommuner over hele landet. Kystpuljen prioriterer de projekter, som er længst fremme i planlægningen, og hvor risikoreduktionen er størst.
De to projekter i Region Sjælland, som får støtte er:
Projekt |
Støtteberettiget anlægsudgifter |
Tilsagn, mio. kr. |
Indhold |
”Højvandsport i Nakskov – En stormflodsbarriere til sikring af by og borgere”, Lolland Kommune |
274,9 mio. kr. |
27,6 mio. kr. |
Kystbeskyttelsesanlægget består af en højvandsport med tilhørende landanlæg og et mindre dige, som samlet kan lukke indsejlingen til Nakskov Havn i tilfælde af højvande og sikre Nakskov by mod oversvømmelser. Projektet skal beskytte Nakskov mod oversvømmelsesscenarier, der svarer til 100-års hændelser i år 2100 |
”Kystbeskyttelse af Strøby Egede”, Stevns Kommune |
64,8 mio. kr. |
25,9 mio. kr. |
Projektet omhandler erosions- og højvandssikring af Strøby Egede og Strøby Ladeplads. En strækning handler om højvandsbeskyttelse i en kombination af jorddiger, terrænhævninger og højvandsmure. En anden strækning handler om sandfodring foran skråningsbeskyttelse og lokale diger ved et lavtliggende bagland. |
Kontakter
Pressekontakt til Miljø- og Ligestillingsministeriet. Pressevagten (kan ikke modtage SMS)
Tlf:+45 2091 5901presse@mim.dkFølg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Danmark sætter kursen for en grøn miljø- og klimapolitik i EU på ministermøde11.7.2025 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejen til et stærkere og klimaneutralt EU, en tur i Store Vildmose til fremvisning af den grønne trepartsaftale i praksis og en vigtig debat om de kommende forhandlinger om en international aftale om plastikforurening. Det var på programmet til det netop afsluttede uformelle ministermøde for EU's miljø- og klimaministre.
Sprøjtemidler med PFAS-aktivstoffer bliver forbudt7.7.2025 15:00:48 CEST | Pressemeddelelse
Miljøstyrelsen har truffet afgørelse om at tilbagekalde 23 sprøjtemidler med PFAS-aktivstoffer. Afgørelsen træffes på baggrund af en grundig vurdering af ny viden fra GEUS, der har belyst, at sprøjtemidlerne nedbrydes til det skadelige stof trifluor-eddikesyre (TFA), som ender i grundvandet. Miljøstyrelsen er derudover i gang med at vurdere yderligere 10 sprøjtemidler, der også har vist udvaskning af TFA.
Nyt skridt mod nationalt pant- og retursystem for takeaway-emballage7.7.2025 06:54:06 CEST | Pressemeddelelse
Takeaway-emballage bliver i høj grad lavet af engangsplastik. Det har en kort levetid, kræver mange ressourcer at producere og forbrænde og udgør dermed et problem for både klima og miljø. Derfor skal Danmark have et nationalt pant- og retursystem, og nu etableres et sekretariat, der skal stå i spidsen for at samle branchen.
Ny fiskeriaftale: Alle farvande omkring Fyn omfattes af trawlforbud2.7.2025 13:36:48 CEST | Pressemeddelelse
En ny politisk aftale mellem regeringen og LA, SF, K, EL, RV og ALT sætter gang i den hidtil største beskyttelse af havbunden i Danmark. Aftalen sætter en stopper for fiskeri med bundslæbende redskaber i cirka 1/3 af det trawlpåvirkede areal i de indre danske farvande, herunder i farvandene omkring Fyn.
Ny milepæl for havet: Stor del af det danske hav bliver nu trawlfrit2.7.2025 13:28:47 CEST | Pressemeddelelse
18,7 procent af det danske havareal udlægges til trawlfrie zoner. Det er resultatet af en politisk aftale som regeringen indgået sammen med LA, SF, EL, K, RV og ALT. Aftalen er den hidtil største beskyttelse af havbunden i Danmark og sætter en stopper for bundtrawl i cirka 1/3 af det trawlpåvirkede areal i de indre danske farvande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum