Stor Oxford-analyse af forarbejdede plantebaserede fødevarer: De er sundere end animalske

En ny undersøgelse ledet af seniorforsker fra Oxford University Marco Springmann og publiceret i det peer-reviewede tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS) har konkluderet, at der er store sundheds- og miljømæssige fordele ved at erstatte kød og mejeriprodukter med plantebaserede alternativer.  

Det gælder for både “rene” plantebaserede fødevarer som bønner, linser og bælgfrugter såvel som forarbejdede plantebaserede alternativer til kød- og mejeriprodukter – selv om der ikke overraskende er nogle forskelle mellem produktkategorier såvel som de respektive produkter. 

"Vores resultater peger på, at der findes en række fødevareprodukter, som, når de erstatter kød og mejeriprodukter i de nuværende kostformer, kan have flere fordele, herunder reduktion af ernæringsmæssige ubalancer, kostrelaterede risici og dødelighed samt lavere miljøpåvirkning, mindre ressourceforbrug og lavere forurening,” lyder det bl.a. i studiet.  

Alle alternativer til kød og mælk – både hele plantefødevarer og forarbejdede plantebaserede produkter – var således forbundet med reduceret risiko for kroniske sygdomme. Omvendt var konventionelle kødprodukter forbundet med øgede risici, lyder et af de mest opsigtsvækkende resultater fra analysen.  

Hos Dansk Vegetarisk Forening hilser man analysen velkommen og påpeger, at studiet er det seneste i en række af undersøgelser, der peger i samme retning.  

“Vi ved fra andre store studier, at en plantebaseret kost har en lang række sundhedsfordele som f.eks. lavere risiko for hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og visse former for kræft. Det er ikke overraskende, at der er forskelle fra produkt til produkt, og derfor er det ekstra vigtigt med solid evidens og korrekt oplysning i forhold til den betydning, vores kost har på både vores egen og planetens sundhed. Forskeren bag dette nye studie understreger da også, at det er nødvendigt at afsætte midler til at gøre planteproteiner mere tiltalende for gennemsnitsforbrugeren og i sidste ende hjælpe med at gøre de nuværende dyre-intensive fødevaresystemer mere bæredygtige og mindre klimatunge. Det er en bunden opgave,” siger generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl.  

Næringsmæssige fordele  

Oxford-studiet har også undersøgt næringsdensiteten – mængden af vigtige næringsstoffer per portion – i forskellige animalske og plantebaserede produkter. Her blev det igen påvist, at udskiftning af kød og mejeriprodukter med forskellige typer plantebaserede alternativer medførte forbedringer. F.eks. kan man få et bedre næringsindhold ved at udskifte kød- og mejeriprodukter med protein fra soja, ærter, bønner, tofu eller tempeh. Primært fordi disse indeholder mindre mættet fedt, flere fibre samt et højere kaliumindhold end deres animalske modstykker. 

Centerleder i Plantebaseret Videnscenter Katrine Ejlerskov, der tillige er ph.d. i human ernæring, mener, at saglig og korrekt oplysning om forskellige fødevarers næringsindhold og sundhedseffekter er afgørende i en saglig offentlig debat om den mad, vi spiser.

“Jeg er generelt stor fortaler for uforarbejdede eller mildt forarbejdede fødevarer i kosten og mener, at disse bør være i fokus. At lave mad fra bunden med rene råvarer kan dog være en udfordring for mange i en travl hverdag, og i overgangen hertil kan også forarbejdede plantebaserede produkter have deres berettigelse i kosten, fordi de smager godt, og fordi det hjælper forbrugerne med at lave mad på en mere miljøvenlig og etisk måde. Der findes nemlig også mange gode plantebaserede produkter på hylderne, som både har lavere klimaaftryk og flere sundhedsfordele end deres animalske modstykker, selv om de er blevet forarbejdet,” siger Katrine Ejlerskov. 

Den offentlige debat bør derfor ikke blive til en "for eller imod"-diskussion, men bør tage afsæt i fagligt funderede oplysninger og anbefalinger til, hvordan gennemsnitsforbrugeren realistisk set kan sammensætte en sund og nærende kost, mener hun.

Direkte kosttilskud eller tilskud gennem dyr

Katrine Ejlerskov peger også på den etiske udfordring i, at vores landbrugsdyr forventes at yde mere og mere under forhold, der er længere og længere fra deres naturlige levevis, og stadig levere de næringsstoffer, der står i næringstabellerne. Det er ikke noget, de ernæringsfaglige lærer på skolebænken, men dem, der har deres daglige gang i staldene, ved godt, hvor mange tilskud dyrene får i deres foder.  

“Det er et faktum, at vi, i det industrialiserede fødevaresystem, som vi har i verden i dag, enten må tage kosttilskud direkte, gennem berigede fødevarer, eller tage dem indirekte gennem de dyr, vi spiser. Man kan med fordel undgå mellemleddet uden at gå på kompromis med sin egen sundhed, hvilket studierne også peger på,” siger Katrine Ejlerskov og opfordrer til flere neutrale anvisninger fra myndighederne om, hvordan man får sit næringsbehov opfyldt, uanset hvilken kostform man vælger – noget, myndighederne i andre lande allerede gør. 

En beregning fra Københavns Universitet har tidligere vist, at Danmark kan opnå en samfundsøkonomisk besparelse på 20 mia. kr. årligt ved at følge de officielle kostråd – især ved at spise mindre kød, mættet fedt og salt samt skrue op for grøntsager og bælgfrugter.