Kan finansiere den grønne omstilling: 20 mia. årligt i sundhedsgevinst, hvis vi spiser mere vegetarisk

I april 2020 udgav Fødevareministeriet en beregning fra Københavns Universitet, som viste, at det danske samfund kan vinde 7 milliarder kroner årligt på at følge de officielle kostråd - især ved at spise mindre kød, mættet fedt og salt.

Nu er der i anledning af de nye grønnere kostråd udgivet en ny beregning, som går grundigere til værks, og den når frem til, at gevinsten er på over 20 milliarder kroner årligt.

”Der er enorme sundhedsøkonomiske gevinster, hvis vi spiser mere plantebaseret. Det kan finansiere en stor del af den grønne omstilling af samfundet, så vi når klimamålet”, siger Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening, som i flere år har efterlyst danske beregninger af denne art.

"Beregningen fra 2020 var baseret på, at danskerne som gennemsnit følger kostrådene, men med en spredning hvor nogle fortsat spiser for lidt grønt og for meget kød. Dermed underdrev beregningen den mulige gevinst. Den nye rapport inkluderer to beregninger, både den gamle og en ny, hvor man ser på, hvad effekten er, hvis alle følger kostrådene."

I Norge har en tilsvarende beregning af de sundhedsøkonomiske fordele ved at følge kostrådene vist en gevinst på cirka 14 milliarder danske kroner om året - for den norske befolkning, som er mindre end den danske. Dermed er den nye danske beregning væsentligt mere retvisende end den gamle, mener Rune-Christoffer Dragsdahl.

Endnu større gevinst ved at spise plantebaseret

Dansk Vegetarisk Forening har sammenholdt den danske beregning med et internationalt studie fra Oxford University fra 2016. Dette studie viser, at en vegetarisk kost, sammenlignet med at følge de officielle kostråd, øger den sundhedsøkonomiske gevinst med 32 procent, mens en vegansk kost øger gevinsten med 45 procent.

I Danmark ville det svare til, at gevinsten stiger fra 20 til henholdsvis 26 og 29 milliarder kroner årligt. Dansk Vegetarisk Forening efterlyser derfor en ny beregning.

”Vi er glade for, at beregningen denne gang er grundigere end den foregående. Men det er væsentligt at vide, hvad fordelene er ved at spise endnu mere plantebaseret. Der bør regnes også på vegetarisk og vegansk kost, så vi får et officielt dansk tal for dette."

Desuden er udgifterne til overvægt og fedme ikke medregnet. Endvidere er der miljø- og klimaøkonomiske gevinster, som ikke er medregnet.

Til gengæld har beregningen fra Københavns Universitet også set på den samfundsøkonomiske værdi af tabt livskvalitet som følge af sygdom. Denne udgør 18 milliarder kroner om året, og derfor omtaler f.eks. Politiken tallet 38 milliarder kroner.

"Vi mener imidlertid, at fokus bør være på de 20 milliarder kroner, som er det relevante for samfundsøkonomien. Og livskvalitet bør være et mål i sig selv, ikke udregnes i kroner", siger Rune-Christoffer Dragsdahl.

Bør indgå i Finansministeriets regnemodeller

DVF peger på, at Finansministeriet fremover bør indregne effekterne af mere plantebaseret kost i beregninger af politiske tiltag, som fremmer plantebaseret kost og omlægning af landbruget. For det er ikke kun godt for klima, miljø og folkesundhed, men også på den økonomiske bundlinje en fantastisk investering.

"Regeringen og Folketinget kunne eksempelvis investere massivt i efteruddannelse af køkkenpersonalet i offentlige køkkener og sænke priserne på frugt og grønt. Forskning i og udvikling af dyrkning af planteproteiner i Danmark er også både oplagt og vigtigt, så landbruget kommer i gang med omstillingen", siger DVF's generalsekretær.

Han henviser desuden til udspillet Fra Foder til Føde, som en række grønne organisationer udgav for nylig som optakt til landbrugsforhandlingerne, hvor der er 18 konkrete forslag samt en opfordring til at lave en national handlingsplan for plantebaserede fødevarer.