Stryhns Gruppen fortsætter væksten og opkøber dansk foodservice virksomhed

Vækstrejsen i en af landets store mærkevarekoncerner, Stryhns Gruppen, fortsætter. Nu offentliggør virksomheden et netop gennemført opkøb af foodservicevirksomheden Delitaste. Målet er at fokusere forretningen og øge efterspørgslen i landets professionelle køkkener, forklarer adm. direktør i Stryhns Gruppen, Kristian Kornerup Jensen.
Stryhns Gruppen, som er en af landets største fødevarekoncerner, har netop underskrevet en købsaftale med foodservicevirksomheden Delitaste, der siden 2013 har importeret gourmetcharcuteri og delikatessepålæg fra en række europæiske lande primært målrettet foodservicekunder i både Danmark, Sverige, Finland og England.
Opkøbet er Stryhns Gruppens femte i rækken siden 2015 og sker som led i at fokusere forretningen og målrette tilbuddet til foodservicebranchen:
”Vi er nået til et punkt, hvor vi ønsker at fokusere vores forretning. Med opkøbet af Delitaste får vi en klar platform målrettet vilkårene i landets professionelle køkkener. Det giver os mere fleksibilitet og bedre muligheder for at vækste i markedet,” siger adm. direktør i Stryhns Gruppen, Kristian Kornerup Jensen.
Opkøbet af Delitaste betyder 16 nye medarbejdere i Stryhns Gruppen. Planen er at samle alle foodservice-aktiviteter under fælles tag på Delitastes lokation i Hvidovre, hvor medarbejderne i Stryhns Gruppen Foodservice i løbet af andet halvår får ny daglig base. Delitastes nuværende ejer og direktør, Kim Baltzer, overlader ejerforholdet til Stryhns Gruppen. Han fortsætter som adm. direktør, mens Kristian Kornerup Jensen bliver formand i Delitaste, og sikrer dermed kontinuiteten i organisationen.
”Opkøbet ser jeg som en kæmpe anerkendelse af Delitaste-teamets professionelle og dygtige håndtering af foodservice-forretningen,”, udtaler direktør i Delitaste, Kim Baltzer, og fortsætter:
”Kombineret med Stryhns Gruppens solide platform og mangfoldige produktkompetencer står vi stærkere nu end nogensinde før, og jeg ser frem til i fremtiden at kunne skabe endnu større værdi for vores kunder.”
En fokuseret forretning i to spor
Med opkøbet er der lagt op til et nyt strategisk set up i Stryhns Gruppen, som fremover fokuserer forretningen i to spor:
”I Stryhns Gruppen er vi blandt landets store leverandører til hverdagen, og selvom vi i mange år har haft professionelle køkkener som en del af kundeporteføljen, har vores samlede forretning fungeret på dagligvarehandlens vilkår. I foodservicebranchen er der nogle andre behov og markedsvilkår, og det har vi nu taget konsekvensen af,” siger Kristian Kornerup Jensen, og uddyber:
”Vi målretter og fokuserer vores samlede forretning i to spor. Et spor målrettet dagligvarehandlen, og med Delitaste ombord kan vi nu samle og fokusere foodserviceforretningen i et særskilt spor. Med opkøbet sammenlægger vi salgsstyrkerne, og vi bliver lagerførende af størstedelen af vores foodservicesortiment, hvilket giver os mulighed for at agere på andre og langt mere fleksible vilkår end tidligere”.
Om aftalen
Den 9. maj 2022 underskrev Stryhns Gruppen opkøbsaftalen med Delitaste. Starten på det nye foodservice-set up sker efter planen i andet halvår af 2022, hvor Stryhns Gruppens foodservicemedarbejdere får ny base på Delitastes lokation i Hvidovre. Målet er at målrette forretningsmodellen ind mod foodservicebranchen med fælles distribution af komplet foodservicesortiment, dag til dag-levering og en sammenlægning af salgsstyrkerne.
Om Delitaste
I sin nuværende form har Delitaste eksisteret i knapt 10 år, men rødderne går tilbage til slutningen af 1980’erne, hvor den tyske pålægsvarevirksomhed Zimbo Fleisch- und Wurstwaren begyndte at afsætte sine pålægsprodukter på det danske marked. Etableringen af et lille kølelager og kontor i Kødbyen i København blev startskuddet til det, som i dag anses for at være en seriøs og velrenommeret foodservicevirksomhed, der tilbyder landets største mangfoldighed inden for charcuteri. Det klare fokus på kvalitet og store smagsoplevelser er fasttømret i Delitastes DNA, og har gjort varemærket Delitaste alment kendt i professionelle køkkener over hele landet.
Om Stryhns Gruppen
Med sin mere end 80 år lange historie er Stryhns Gruppen efterhånden blevet en institution i dansk fødevareproduktion. Et iværksættereventyr drevet af passionen for postejer, som med tiden har udviklet sig til en moderne fødevarekoncern med fem fabrikker fordelt over hele landet. I dag tæller Stryhns Gruppen mere end 400 passionerede medarbejdere, der hver dag går på arbejde for at gøre hverdagen nemmere gennem vores portefølje af brands, som bl.a. tæller Stryhn’s Leverpostej, Jensens Køkken, Graasten, K-Salat og Langelænder. Forskellige produkter med dét tilfælles, at de har en årelang tradition for høj kvalitet, god smag og ikke mindst en madglæde, der i generationer har gjort Stryhns Gruppen til en del af danskernes hverdag.
Nøgleord
Kontakter
Pressehenvendelser
kommunikation@stryhns.dk
+45 60 38 83 77
Billeder
Om Stryhns Gruppen
Stryhns Gruppen er et moderne mærkevarehus, der står for den nutidige hverdagsmad – med rødder i den danske madkultur. Fortællingen om Stryhns Gruppen tager sin begyndelse i 1941, hvor Henry Stryhn tog springet fra salgschauffør i Kødbyen til et liv som selvstændig iværksætter og entreprenør. Bevæbnet med sit handelstalent, en jernvilje og en varecykel der kunne lastes med 350 kg. leverpostej, fik han opdyrket en driftig forretning, der gjorde navnet Stryhns til indbegrebet af god leverpostej. Meget er sket siden Henry Stryhn begav sig afsted på budcyklen med leverpostej til de københavnske slagtere, men samme gejst og initiativrigdom løber i vores DNA og kendetegner os fortsat, både som samlet virksomhed såvel som på de enkelte brands. Vi producerer og markedsfører mærkerne Stryhn’s leverpostej, Graasten salater, remoulader og dressinger, Langelænder pølser, K-Salat, Jensens Køkken saucer og dressinger, Royal leverpostej samt foodserviceforretningen Delitaste. Alle mærker har en lang tradition for høj ensartet kvalitet, god smag og ikke mindst en madglæde, der i generationer har gjort os til en del af danskernes hverdag. Siden 2008 har Stryhns Gruppen været en del af den familieejede norske fødevarekoncern Agra. Agra har en årlig omsætning på mere end 3 mia. kroner om året.
Følg pressemeddelelser fra Stryhns Gruppen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Stryhns Gruppen A/S
Stryhns Gruppen oplever, at forbrugerne vælger mærkevarerne til og ser frem mod 2025 med fokus på vækst og udvikling15.1.2025 09:28:11 CET | Pressemeddelelse
Efter et år med vækst i et udfordret marked ser Stryhns Gruppen frem mod 2025 med en vis optimisme og klare strategiske prioriteringer.
Stryhns Gruppen opnår vækst og slår rekord i omsætning trods udfordrende markedsvilkår1.7.2024 07:10:00 CEST | Pressemeddelelse
I det samlede regnskab opnåede Stryhns Gruppen i 2023 en vækst i omsætning på 9% ift. året før, og satte dermed historisk omsætningsrekord. Et stærkt fokus på kerneforretningen og effekten af tidligere optimeringsinvesteringer, har sikret fremgang i omsætningen og årsresultatet. Stryhns Gruppen, som råder over mærkerne Stryhn’s Leverpostej, Graasten Salater, K-Salat, Jensens Køkken, Langelænder og foodserviceforretningen Delitaste, begynder at se resultater af en nødvendig tilpasning i et udfordret marked. Den samlede forretning leverede i 2023 en rekordomsætning på 1,2 mia. som er en forbedring på 9%, og den højeste omsætning i Stryhns Gruppens historie. Det konsoliderede årsresultat (Stryhns Gruppen inkl. Delitaste og ejendomme) landede på 59,3 mio. kr., hvilket er en stigning på 21,6% ift. 2022. ”2023 har været et udfordrende år ovenpå fortsat inflation, stigende omkostninger og en større prisfølsomhed blandt forbrugerne. Set i lyset af de omstændigheder, har vi fået et udmærket res
Stryhns Gruppen bruger ”gris” som våben mod produktspild i bæredygtighedsprojekt, som kan spare over 1 mio. tuber remoulade om året10.5.2024 09:27:20 CEST | Pressemeddelelse
Som led i Stryhns Gruppens mål om at reducere det totale madspild med 50% og blive klimaneutrale i egen produktion i 2030, har fødevarevirksomheden investeret stort i at bekæmpe produktspild og nedsætte klimabelastningen. En ny tankfarm hos Graasten Salater, har indtil videre nedsat produktspild svarende til 82 tons eller 545.000 tuber remoulade på et år. Når tankfarmen står færdig og har fuld effekt, forventes besparelsen på produktspild at svare til 155 tons, eller over en million tuber remoulade årligt. Siden Stryhns Gruppen i 2018 blev en del af Danmark Mod Madspild, har fødevarevirksomheden arbejdet intensivt på at nedsætte madspild og mindske CO2-udledningen. Indtil videre er det lykkedes at nedsætte færdigvarespildet med 95%, og det totale spild med en tredjedel. En af de helt store investeringer, Stryhns Gruppen har foretaget for at nå målene, er projektet Graasten Go Green: En 600 kvm tankfarm, der opføres som tilbygning til fabrikken i Gråsten, som skal sikre mere ansvarlig p
Stryhn’s ikoniske blå viking vækkes til live som 3D-figur for at styrke socialt ansvar i nyt kommunikationsunivers6.5.2024 15:13:16 CEST | Pressemeddelelse
Den historiske viking har været ”ansigtet” på Stryhn’s Leverpostej siden 1965, hvor den første gang dukkede op på Stryhn’s produkterne. Nu vækkes den velkendte viking for første gang til live som animeret 3D-figur og bliver talerør for samarbejdet mellem Stryhns Gruppen og Børns Vilkår. Når Stryhn’s brandet præsenterer et nyt kommunikationsunivers bliver det med en 3D-version af den ikoniske blå viking som frontfigur i en kampagne med øget fokus på Stryhns Gruppens samarbejde med Børns Vilkår. I over to år har Stryhns Gruppens støtte været med til at holde BørneTelefonen døgnåbent, så børn og unge altid kan ringe og tale med en voksen, der altid står klar til at lytte og hjælpe. ”Vi har glædet os til at præsentere en fornyelse af kommunikationsuniverset for Stryhn's Leverpostej, som i højere grad bygger bro til Stryhns Gruppens fælles kerneværdier, og vores ønske om at gøre en forskel i hverdagen og tage socialt ansvar. Stryhn’s har dybe rødder i dansk madkultur, som vi er stolte af og
De eneste i Danmark: Stryhns Gruppens foodservicevirksomhed lancerer SELECTA produktserie af grise, som fodres med kastanjer15.3.2024 09:25:01 CET | Pressemeddelelse
Når Nordens største fødevaremesse Foodexpo afholdes d.17-19. marts, præsenterer foodservicevirksomheden Delitaste, som ejes af Stryhns Gruppen, en helt ny produktserie lavet af kastanjefodrede grise fra Galicien i Spanien. En sjælden delikatesse, som ikke fandtes på markedet i Danmark før nu. Foodservicevirksomheden Delitaste tilføjer en helt ny produktserie af charcuteri, som er produceret af grise, der blandt andet fodres med lokale spisekastanjer. Delitaste udvider sortimentet med to slags salami sticks, én serrano skinke og to slags pålægspølser produceret af det sjældne kød. Den nye produktserie, som går under navnet Selecta, tilføjes til Delitastes sortiment som led i foodservicevirksomhedens strategi for at tilbyde deres kunder i restaurationsbranchen sjældne delikatesser og eksklusive smage. ”Vores vigtigste opgave er at skabe værdi for vores kunder, og for at gøre det, skal vi både lytte til deres ønsker, men også overraske og inspirere med unikke produkter. Det er det, vi håb
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum