Søg støtte til nye partnerskaber i 2025
12.12.2024 11:35:44 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Har du en god idé til et nyt projekt indenfor kultur- og idrætsområdet? Og har du en samarbejdspartner i tankerne? Så kan du søge puljen for Vores Furesø om økonomisk støtte til at gøre ideen til virkelighed. Deadline for ansøgning er den 1. februar 2025.

I 2025 har den kommunale pulje for Vores Furesø fokus på partnerskaber. Det besluttede udvalget for Kultur, Fritid og Idræt i efteråret 2024.
”Ved at fokusere på nye samarbejdsflader mellem de mange spændende aktører i Furesø, håber vi at se nyskabende aktiviteter, der når ud til endnu flere af kommunens borgere. Derfor vil puljen i 2025 prioritere aktører, der ikke normalvis samarbejder”, siger Tine Hessner (B), formand for Kultur, Fritid og Idræt.
Kultur, Fritid og Idrætsudvalget afgør hvem, der modtager støtte på deres møde den 8. april 2025. Ansøgerne kan både være fra borgere og foreninger. Snitfladerne mellem parterne skal dog være forskellige fx i aktivitet eller målgruppe.
Uændrede retningslinjer
”Udover prioriteringen af mangfoldige partnerskaber, understøtter puljen de fire fokusområder i politikken for Vores Furesø; Et godt sted at vokse op, Frivillighed og nye aktiviteter, Stærke fællesskaber og livskvalitet og Oplevelser, udsyn og sammenhængskraft, ” siger Musa Hamanci (V) næstformand for Kultur, Fritid og Idræt.
Puljen støtter kun nye initiativer. Hvis en forening søger, skal det derfor være til et projekt, der går udover den almindelige foreningsaktivitet.
Sammen når vi længere
I 2023 samarbejdede Furesø Kunstforening med Farum Billedskole om at promovere billedskolens unge talenter i kunstforeningens populære udstilling ’Lokale Kunstnere’. Med 8.000 kr. fra Vores Furesø-puljen blev det muligt at indramme og udstille de unges kunstværker på en professionel måde.
”Vi har længe villet bygge bro til de unge, lovende talenter. Derfor gik vi sammen med Farum Billedskole. Vi vil støtte op om de unge kunstneres interesse og sprede interessen for kunst ud til borgerne i Furesø”, forklarer Carsten Lehrmann, formand for Furesø Kunstforening.
Eksemplet viser, hvordan puljen understøtter to aktørers samarbejde om at nå ud til nye målgrupper.
Fakta om puljen for Vores Furesø
Alle borgere og foreninger kan søge op til 25.000 kr. i støtte. Deadline for ansøgninger er den 1. februar 2025. Du skal blot udfylde en formular, vedhæfte relevante bilag og afvente svar efter Kultur, Fritid og Idrætsudvalgets møde den 8. april 2025. Læs mere om puljen for Vores Furesø og find ansøgningsformularen på www.furesoe.dk/puljenforvoresfuresoe.
Kontakter
Tine Hessner (B)
Formand for Kultur, Fritid og Idræt
Medlem af Økonomiudvalget
Musa Harmanci (V)
Næstformand for Kultur, Fritid og Idræt
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Nyt Folkeoplysningsudvalg på plads i Furesø13.3.2026 15:57:17 CET | Pressemeddelelse
17 nye medlemmer er klar til at indtage rollen som bindeled mellem kommune og foreningsliv, når det gælder vilkår for Furesøs foreninger, klubber og fritidsaktiviteter.
Furesø-virksomheder vil hjælpe ukrainere i job – kommunen styrker indsatsen9.3.2026 16:49:48 CET | Pressemeddelelse
Flere virksomheder i Furesø vil gerne bidrage til, at flere ukrainske flygtninge får fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor har Furesø Kommune netop styrket indsatsen og ansat endnu en virksomhedskonsulent.
Humlehavens arbejde fortsætter4.3.2026 11:11:52 CET | Pressemeddelelse
Humlehaven bliver en del af Stavnsholt Børnehus. Humlehavens børn forbliver i deres vante rammer, og medarbejderne fortsætter deres pædagogiske arbejde i børnenes nærmiljø.
Få indflydelse på dit barns skole – bliv en del af skolebestyrelsen26.2.2026 10:28:37 CET | Pressemeddelelse
Vil du være med til at præge rammerne for elevernes hverdag på Furesøs folkeskoler? I foråret 2026 afholdes der valg til skolebestyrelserne på kommunens syv folkeskoler.
Mini-chelin i Børnehuset Nørreskoven: Små stjerner, store smage – og store fællesskaber19.2.2026 11:26:06 CET | Pressemeddelelse
I Nørreskoven vil de gøre op med forestillingen om, at børnemad skal være “nuggets og pommes”. Michelin-mad er ofte forbeholdt eliten og voksne, men i børnehuset i Værløse skal børnene selvfølgelig have det bedste af det bedste: Michelin-inspirerede retter tilpasset børns smagsunivers og ernæringsbehov. I efteråret kørte det første forløb med retter fra fire lande. Nu planlægger Nørreskoven den næste gastronomiske rejse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum