Landmand, se her om du spreder PFAS-kemikalier!
Miljøstyrelsen erkender nu, at den omfattende PFAS-forurening af det terrænnære grundvand landet over kan stamme fra brugen af godkendte sprøjtegifte. Redaktionen offentliggør derfor en liste over navnene på danske landmænds mest populære sprøjtegifte, så enhver kan fravælge PFAS-giftene og derigennem bidrage til at dæmme op for forureningen af grundvandet med nedbrydningsproduktet TFA fra de populære PFAS-sprøjtegifte

På basis af en aktindsigt har redaktionen opgjort de 50 mest anvendte sprøjtegifte i dansk landbrug. Ud af i alt 430.823 indberettede sprøjtninger fra planperioden 2021-2022, dækker de 50 midler 336.041 sprøjtninger eller 78% af årets totalforbrug.
Hertil kommer, at hele 10 ud af de 50 mest anvendte midler er baseret på PFAS-kemikalier som aktivstof.
Den store bekymring for forureningen af både fødevarer og drikkevand med PFAS-stoffer gør, at man på EU-niveau er stærkt bekymret over den fortsatte anvendelse af disse gifte. Derfor må det forventes, at hvis landbruget ikke selv opgiver disse sprøjtegifte, så vil også de blive ramt af forbud. Ved hjælp af den vedhæftede liste vil enhver landmand kunne fravælge de TFA-forurenende sprøjtegifte.
Den nye rapport dokumenterer landbrugets ansvar
Der er de seneste år gjort omfattende fund i grundvand af stoffet trifluoreddikesyre (TFA). Kildeopsporing har vist, at visse PFAS-pesticider kan være en kilde til TFA. På den baggrund har Miljøstyrelsen ønsket mere viden om mulig dannelse af TFA fra pesticider anvendt i Danmark, selvom de tyske myndigheder for flere år siden har slået alarm for netop denne forureningsproblematik.
Miljøstyrelsen finansierede alligevel sit eget forskningsprojekt via programmet for bekæmpelsesmiddelforskning. Det blev udført af De nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark & Grønland (GEUS), som nu har udarbejdet forskningsrapporten ”Trifluoreddikesyre (TFA) fra pesticider”. GEUS har undersøgt om såkaldte trifluor-pesticider, altså PFAS-aktivstoffer, som indeholder en trifluormethyl-gruppe (CF3), kan nedbrydes til TFA i landbrugsjord.
Projektets hovedformål var at undersøge, om trifluor-pesticider anvendt i Danmark nedbrydes til TFA i landbrugsjord, og i så fald om TFA dannes i et omfang, der forventes at kunne påvirke grundvandskvaliteten.
De syv undersøgte pesticider blev udvalgt på baggrund af solgte mængder i Danmark og er enten tidligere anvendt i Danmark, eller anvendes aktuelt i Danmark. Pesticiderne var trifluralin og fluazifop-P-butyl, som ikke længere er godkendt, samt fluazinam, tau-fluvalinat, diflufenican, fluopyram og mefentrifluconazol, som er godkendt i dag.
Svært valg for kemibrugerne
For de kemiafhængige danske landmænd vil et PFAS-forbud være en stor udfordring, fordi de to allermest populære sprøjtegifte, svampemidlet Propulse SE 250 og ukrudtsmidlet DFF, begge har PFAS-kemikalier som aktivstof. Tilsammen tegner disse to gifte sig for 13% af alle sprøjtninger i landbruget.
Stort set alle topfolkene i landbrugslobbyorganisation Landbrug & Fødevarer er brugere af disse kemikalier med formanden svineproducent Søren Søndergaard i spidsen.
Imidlertid har politikerne besluttet at komme de trængte landmænd til undsætning. Ifølge miljøminister Magnus Heunicke (S) har man indført en såkaldt ’kravværdi’, der tillader en vis mængde PFAS-gifte i fødevarer, drikkevand og miljø. I al stilhed har man politisk opgivet en sprøjtefri fremtid for danskerne, selvom fortidens synder stadig bekæmpes. Spørgsmålet er, om EU er til sinds at acceptere denne politik.
Se også den tyske liste over PFAS-moderstoffer
Nøgleord
Kontakter
Kaj Sand-Jensen, professorBiologisk Institut, Københavns Universitet
Tlf:51430282ksandjensen@bio.ku.dkKjeld HansenRedaktør
Tlf:26215326kjeld@baeredygtighed.dkBilleder






Links
Om Gylle.dk
Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.
Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".
Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!
GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.
Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!
Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk
Den danske landmand lader sig hverken gå på af dårligt vejr eller samfundets kritik15.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Den danske landmand går glad og tilfreds til dagens arbejde, uanset om han har svin, køer eller dyrker afgrøder. Familien er vigtig for ham, mentale problemer er ikke det store samtaleemne, og stressniveauet er nok ikke værre end i andre job. Det er nogle af konklusionerne fra en ny undersøgelse, "Toppen af isbjerget", lavet af SEGES INNOVATION P/S, der blev færdig i august 2024.
Sig det med blomster – men gå udenom de giftige buketter14.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Send nogle blomster på Valentinsdag den 14. februar og fejre kærligheden med en buket roser og lidt chokolade! Bare sørg for, at din favoritperson ikke får en giftig buket. Risikoen kan være ret stor... 😉
Treparten trækker kun havets tragedie i langdrag13.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Fem fremtrædende forskere har skrevet en kommentar i Berlingske 8/2 2025, der mere har karakter af et nødråb end et sædvanligt forskerbidrag. De påpeger, at ministeren for grøn trepart sidder med det nødvendige værktøj til at yde havmiljøet akut hjælp, men tilsyneladende vil han hellere holde dialogmøder i en uendelighed frem til 2033. Vi bringer nogle uddrag af kommentaren, der er skrevet af professor Kaj Sand-Jensen, KU, lektor emeritus Jens Borum, KU, professor Stiig Markager, AU, professor Bo Barker Jørgensen, AU, og seniorforsker Peter Bondo Christensen, AU
Hvad nu hvis…12.2.2025 05:55:00 CET | Blog
Lige meget hvad den grønne minister Jeppe Bruus (S) ender med at gøre for den grønne trepart, så kommer det ikke til at rykke ved landbrugets kontrol over vores flotte danske landskaber. Danske landmænd vil stadig være de mest ekstreme i Europa – måske endda i hele verden?
Tange sø-sagen – en dødssejler skal i havn11.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
”Nu har Jeppe Bruus som den 23. minister chancen for at gøre det rigtige og blive skipper på det danske miljøskibs mest imponerende fartøj”
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum