Gylle.dk

De sprøjter løs, som boede de på en anden planet

Del

Store dele af landbruget blæser igen og igen på samfundets ønsker om rent drikkevand og en giftfri natur. År efter år sprøjter de løs ovenpå drikkevandsboringerne, mens otte ud af ti sprøjteførere afviser igen og igen kommuners og vandværkers kontante tilbud om beskyttelse af drikkevandet.

Kampagnefoto mod sprøjtning af drikkevandsområder. Kan anvendes frit.
Kampagnefoto mod sprøjtning af drikkevandsområder. Kan anvendes frit.

Trods massive kampagner for at overtale landbruget til at stoppe med at sprøjte drikkevandet, så viser Miljøministeriets seneste status fra december i år, at kun en ud af hver fem (20 %) drikkevandsboringer er sprøjtefrie. 

Eller i regulære tal: der ligger 2.671 områder, hvor der sprøjtes tæt ved drikkevandsboringer, de såkaldte BNBO'er. men af dem er der kun indgået 557 aftaler om betaling for sprøjtestop efter mange års forhandlinger.

Fra miljøminister Magnus Heunicke (S)  lyder det  ifølge landbrugsavisen: - Det er stærkt utilfredsstillende, at det stadig går så langsomt med at beskytte områderne ved vores drikkevandsboringer. Vores nye lov er ufravigelig, og det fremgår klart, at vi skal op på 100 procent beskyttelse af drikkevandsboringerne, hvor der kræves en beskyttelsesindsatser.

Betal eller vi sprøjter videre
Imidlertid er det ikke første gang, den politiske forargelse luftes over landbrugets lemfældige omgang med sprøjtemidlerne. Spørgsmålet er, om der denne gang sættes alvor bag kravet om beskyttelse af drikkevandet.

Hele processen om stop for brug af pesticider i områderne nær drikkevandsboringerne har været en årelang, men forgæves proces. Undervejs har der langt fra været enighed mellem de store kommunalejede vandforsyninger og landbruget, der kræver store økonomiske erstatninger for at stoppe med at sprøjte de områder, hvor vandværkerne henter det rene vand. 

Den nuværende fiasko startede ellers med høj bannerføring i form af en ’historisk’ aftale tilbage i januar 2019. Et bredt flertal i Folketinget vedtog, at kommunerne inden udgangen af 2022 skulle lande lokale, frivillige aftaler om at beskytte drikkevandsboringer mod landbrugets pesticider. Ellers skulle der indføres et generelt forbud med at sprøjte i områderne. 

Aftalen blev hevet i land af daværende miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V), som dengang betegnede  aftalen som det, ”jeg har lavet i dansk politik, som jeg er mest stolt af”.
Aftalen sagde, at landbrug, kommuner og vandværker sammen skulle finde lokale løsninger for de cirka 9.500 hektar landbrugsjord, som det drejer sig om, inden udgangen af 2022. Det lykkedes ikke. 

Heunicke turde ikke håndhæve loven
Ved udgangen af 2022 hed miljøministeren Magnus Heunicke (S), og da det kom til stykket, viste han sig at være en kylling. Heunicke turde ikke indføre det generelle forbud med at sprøjte i områderne, som landbruget ellers var blevet truet med. Landmændene kunne upåagtet sprøjte videre.

Sådan gik tiden, mens politikerne trak i arbejdstøjet frem til i år. 

Atter kunne et enigt folketing, hvor alle partier stod bag, vedtage en ny lov, der trådte i kraft den 1. juli 2024. Den lov betød, at de landmænd, der insisterer på at sprøjte videre efter den 31. december 2024, skal have et påbud om sprøjtestop fra kommunen senest den 1. marts 2025. Det var det, de skulle have haft 1. januar 2023, men politikerne valgte altså at forlænge fristen til 1. marts 2025.

Lige lidt har det hjulpet. I december 2024 måtte Miljøministeriet konstatere, at kun hver 5. (20 pct.) af aftalerne var på plads. Så nu skal Heunicke svinge den store hammer.

Kommuner blæser på loven

Imidlertid har en stribe kommuner meddelt, at den lov komme de ikke til at overholde. Det gælder bl.a. andre Stevns Kommune, der kun har fået 2 pct. af de nødvendige aftaler på plads. Man har sovet siden 2019 og skal først til at se på sagerne nu, hvilket gør det nødvendigt at bryde loven.

- Vi gør det med åbne øjne. Vi skal ud at skaffe konsulenter. Vi skal skaffe økonomi, og vi skal ud og beregne de her erstatninger. Vi kan simpelthen ikke nå det, siger formanden for Udvalget for Plan, Miljø & Teknik, Flemming Petersen (V).

Se her, hvor langt landbruget i din kommune er bagud med beskyttelsen af drikkevandet

Nøgleord

Kontakter

Billeder

”Vi skal skaffe økonomi, og vi skal ud og beregne de her erstatninger. Vi kan simpelthen ikke nå det”, påstår formanden for Udvalget for Plan, Miljø & Teknik, Flemming Petersen (V) i den østdanske Stevns Kommune. Pressefoto.
”Vi skal skaffe økonomi, og vi skal ud og beregne de her erstatninger. Vi kan simpelthen ikke nå det”, påstår formanden for Udvalget for Plan, Miljø & Teknik, Flemming Petersen (V) i den østdanske Stevns Kommune. Pressefoto.
Download
Se her, hvor langt landbruget er nået i din kommune med at beskytte drikkevandsboringerne. Se adressen længere nede.
Se her, hvor langt landbruget er nået i din kommune med at beskytte drikkevandsboringerne. Se adressen længere nede.
Download
Aftalen i 2019 blev hevet i land af daværende miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V), som dengang betegnede aftalen som det, ”jeg har lavet i dansk politik, som jeg er mest stolt af”. Imidlertid svigtede landbruget totalt aftalen. Pressefoto.
Aftalen i 2019 blev hevet i land af daværende miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V), som dengang betegnede aftalen som det, ”jeg har lavet i dansk politik, som jeg er mest stolt af”. Imidlertid svigtede landbruget totalt aftalen. Pressefoto.
Download
Fra miljøminister Magnus Heunicke (S) lyder det ifølge landbrugsavisen: - Det er stærkt utilfredsstillende, at det stadig går så langsomt med at beskytte områderne ved vores drikkevandsboringer. Vores nye lov er ufravigelig, og det fremgår klart, at vi skal op på 100 procent beskyttelse af drikkevandsboringerne, hvor der kræves en beskyttelsesindsatser. Pressefoto.
Fra miljøminister Magnus Heunicke (S) lyder det ifølge landbrugsavisen: - Det er stærkt utilfredsstillende, at det stadig går så langsomt med at beskytte områderne ved vores drikkevandsboringer. Vores nye lov er ufravigelig, og det fremgår klart, at vi skal op på 100 procent beskyttelse af drikkevandsboringerne, hvor der kræves en beskyttelsesindsatser. Pressefoto.
Download
Kampagnefoto mod sprøjtning af drikkevandsområder. Kan anvendes frit.
Kampagnefoto mod sprøjtning af drikkevandsområder. Kan anvendes frit.
Download

Links

Om Gylle.dk

Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.

Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".

Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!

GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.

Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!

Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye