De sprøjter løs, som boede de på en anden planet

Trods massive kampagner for at overtale landbruget til at stoppe med at sprøjte drikkevandet, så viser Miljøministeriets seneste status fra december i år, at kun en ud af hver fem (20 %) drikkevandsboringer er sprøjtefrie. 

Eller i regulære tal: der ligger 2.671 områder, hvor der sprøjtes tæt ved drikkevandsboringer, de såkaldte BNBO'er. men af dem er der kun indgået 557 aftaler om betaling for sprøjtestop efter mange års forhandlinger.

Fra miljøminister Magnus Heunicke (S)  lyder det  ifølge landbrugsavisen: - Det er stærkt utilfredsstillende, at det stadig går så langsomt med at beskytte områderne ved vores drikkevandsboringer. Vores nye lov er ufravigelig, og det fremgår klart, at vi skal op på 100 procent beskyttelse af drikkevandsboringerne, hvor der kræves en beskyttelsesindsatser.

Betal eller vi sprøjter videre
Imidlertid er det ikke første gang, den politiske forargelse luftes over landbrugets lemfældige omgang med sprøjtemidlerne. Spørgsmålet er, om der denne gang sættes alvor bag kravet om beskyttelse af drikkevandet.

Hele processen om stop for brug af pesticider i områderne nær drikkevandsboringerne har været en årelang, men forgæves proces. Undervejs har der langt fra været enighed mellem de store kommunalejede vandforsyninger og landbruget, der kræver store økonomiske erstatninger for at stoppe med at sprøjte de områder, hvor vandværkerne henter det rene vand. 

Den nuværende fiasko startede ellers med høj bannerføring i form af en ’historisk’ aftale tilbage i januar 2019. Et bredt flertal i Folketinget vedtog, at kommunerne inden udgangen af 2022 skulle lande lokale, frivillige aftaler om at beskytte drikkevandsboringer mod landbrugets pesticider. Ellers skulle der indføres et generelt forbud med at sprøjte i områderne. 

Aftalen blev hevet i land af daværende miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V), som dengang betegnede  aftalen som det, ”jeg har lavet i dansk politik, som jeg er mest stolt af”.
Aftalen sagde, at landbrug, kommuner og vandværker sammen skulle finde lokale løsninger for de cirka 9.500 hektar landbrugsjord, som det drejer sig om, inden udgangen af 2022. Det lykkedes ikke. 

Heunicke turde ikke håndhæve loven
Ved udgangen af 2022 hed miljøministeren Magnus Heunicke (S), og da det kom til stykket, viste han sig at være en kylling. Heunicke turde ikke indføre det generelle forbud med at sprøjte i områderne, som landbruget ellers var blevet truet med. Landmændene kunne upåagtet sprøjte videre.

Sådan gik tiden, mens politikerne trak i arbejdstøjet frem til i år. 

Atter kunne et enigt folketing, hvor alle partier stod bag, vedtage en ny lov, der trådte i kraft den 1. juli 2024. Den lov betød, at de landmænd, der insisterer på at sprøjte videre efter den 31. december 2024, skal have et påbud om sprøjtestop fra kommunen senest den 1. marts 2025. Det var det, de skulle have haft 1. januar 2023, men politikerne valgte altså at forlænge fristen til 1. marts 2025.

Lige lidt har det hjulpet. I december 2024 måtte Miljøministeriet konstatere, at kun hver 5. (20 pct.) af aftalerne var på plads. Så nu skal Heunicke svinge den store hammer.

Kommuner blæser på loven

Imidlertid har en stribe kommuner meddelt, at den lov komme de ikke til at overholde. Det gælder bl.a. andre Stevns Kommune, der kun har fået 2 pct. af de nødvendige aftaler på plads. Man har sovet siden 2019 og skal først til at se på sagerne nu, hvilket gør det nødvendigt at bryde loven.

- Vi gør det med åbne øjne. Vi skal ud at skaffe konsulenter. Vi skal skaffe økonomi, og vi skal ud og beregne de her erstatninger. Vi kan simpelthen ikke nå det, siger formanden for Udvalget for Plan, Miljø & Teknik, Flemming Petersen (V).

Se her, hvor langt landbruget i din kommune er bagud med beskyttelsen af drikkevandet