Skovdrift og grundvandsbeskyttelse går hånd i hånd i Astrup
12.12.2024 08:36:25 CET | DIN Forsyning | Pressemeddelelse
DIN Forsyning og KIRKBI har indgået et partnerskab om skovrejsning på et areal ved Astrup mellem Esbjerg og Varde. I området dannes der grundvand, som bruges til drikkevand, og derfor er området vigtigt for DIN Forsyning. Skovrejsning er en god måde at fremtidssikre vandet, og nu er den første jord til skovrejsning i området købt.

DIN Forsyning og KIRKBI har indgået et partnerskab om en rammeaftale om skovrejsning på et stort areal ved Astrup mellem Varde og Esbjerg, og nu har KIRKBI sikret den første jord i området omkring Astrup til projektet. DIN Forsyning har en langsigtet strategi for at beskytte det grundvand, som forsyningsselskabet bruger til at kunne levere drikkevand. Og i det lys er området her vigtigt:
- I Danmark har vi en unik ressource i undergrunden i form af grundvand, der er så rent, at det kan drikkes. Dog trues grundvandet af forurening fra rester af pesticider og andre miljøfremmede stoffer, og derfor er det bydende nødvendigt med tiltag, der beskytter drikkevandet, så vi også kan levere rent drikkevand til vores børn og børnebørn. Det er baggrunden for, at vi arbejder ud fra en langsigtet strategi for at beskytte grundvandet, fortæller Henrik H. Blicher, der er projektchef i DIN Forsyning.
Partnerskaber er en hjørnesten
Strategien lægger op til at beskytte både de områder, hvor DIN Forsyning pumper grundvandet op, og der, hvor grundvandet dannes:
- Vi henter grundvand op i en række forskellige områder, og i runde tal drejer det sig om at beskytte 8.3 mio. m3 vand i både Esbjerg, Varde og Vejen kommuner, så vi er godt klar over, at det er en ambitiøs plan. Men den er nødvendig, hvis vi også skal kunne levere rent vand i fremtiden. En hjørnesten i strategien er, at vi ønsker at indgå partnerskaber med fonde, private investorer samt statslige og kommunale interessenter, så arealerne også kan have andre funktioner samtidig med, at grundvandet beskyttes. Det er selvfølgelig enormt vigtigt for os at sikre, at anvendelsen af arealerne ikke giver problemer for grundvandet på nogen måde. Og derfor er det afgørende, at fx skovdrift foregår sprøjtefrit, fortæller Henrik H. Blicher.
Dyre alternativer til at forebygge forurening
I DIN Forsyning vejer de økonomiske hensyn tungt, for i sidste ende er der kun kunderne til at betale for de udgifter, der er ved at pumpe grundvand op, behandle det på et vandværk og sende det ud i ledningsnettet. Her er en langsigtet forebyggelse af forurening langt mere hensigtsmæssig end alternativerne:
- Hvis vi ikke arbejder aktivt med at beskytte vores drikkevand, ser vi formentligt ind i en række alternativer, hvor vi bliver nødt til at fjerne miljøfremmede stoffer fra vandet, før det kan drikkes, hvilket er ret omkostningstungt. Et andet scenarie er, at vi skal finde nye grundvandsressourcer, når de eksisterende bliver forurenet, hvilket kræver enorme ressourcer og tager lang tid, fortæller Henrik H. Blicher.
I Varde-området tog det eksempelvis DIN Forsyning 25 år at finde brugbare grundvandsmagasiner som erstatning for en række forurenede kildefelter.
Understøtter ambition om at reducere CO2-udledning
Skovrejsning har desuden en anden fordel for DIN Forsyning:
- Vi er meget glade for, at vi med denne aftale med KIRKBI får taget hul på det vigtige arbejde med at sikre rent drikkevand til vores efterkommere. Ovenikøbet har vi i DIN Forsyning en ambition om at reducere CO2-udledningen både hos os selv og vores samarbejdspartnere og leverandører. Og i det lys kunne vi ikke ønske os noget bedre end at indgå i et samarbejde om skovrejsning, slutter Henrik H. Blicher.
Kontakter
Julie Maj Bryderup GaardsdalKommunikationskonsulent
Tlf:74747185Tlf:60157019jmg@dinforsyning.dkBilleder

Om DIN Forsyning
DIN Forsyning er et af Danmarks største multiforsyningsselskaber. Forsyningsselskabet leverer varme og rent vand og håndterer spildevand for tusindvis af kunder i Esbjerg og Varde kommuner. I Varde Kommune står DIN Forsyning for affald og genbrug.
Følg pressemeddelelser fra DIN Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DIN Forsyning
DIN Forsyning spærrer rundkørslen i Tarp i sommerferien3.6.2026 14:31:27 CEST | Pressemeddelelse
Som afslutning på at separatkloakere i Tarp mangler DIN Forsyning kun rundkørslen for at få hele systemet koblet sammen. Derfor bliver rundkørslen spærret i uge 28-31 i sommerferien.
Ny app gør det nemmere at være kunde hos DIN Forsyning1.6.2026 14:30:04 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juni lancerer DIN Forsyning en ny affalds- og genbrugsapp – DIN Affaldsguide.
Spejle og grydelåg bliver nye ressourcer i Varde Kommune20.4.2026 14:18:57 CEST | Pressemeddelelse
Keramisk glas såsom spejle og grydelåg kan nu genanvendes. Når du afleverer dem i den rigtige container på Varde Kommunes genbrugspladser, bliver de anvendt til byggematerialer.
Et stykke Varde-historie lukker: Åbent hus på Lerpøt Vandværk12.3.2026 11:22:13 CET | Pressemeddelelse
Efter mange års drift er pumperne på Lerpøt Vandværk stoppet. Vandværket er lukket ned, og DIN Forsyning inviterer nu kunderne indenfor til en sidste mulighed for at se en del af Vardes tidligere vandforsyning indefra.
Ny udleveringsordning sparer millioner af poser i Varde Kommune16.2.2026 13:04:15 CET | Pressemeddelelse
DIN Forsyning har halveret mængden af grønne og røde affaldsposer, der bliver uddelt til affaldskunderne i Varde Kommune. Ved blot at ændre måden, poserne uddeles på, er mængderne faldet fra 3,8 millioner poser årligt til 1,5 millioner poser i 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum