Sangpræstationerne er i centrum i dronningedrama om passion, magt og mord
10.12.2024 13:01:38 CET | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
Der er lagt op til en sangerfest, når Donizettis enestående bel canto-opera Maria Stuarda for første gang kan opleves i Operaen med de Reumert-belønnede operasolister, Gisela Stille og Elisabeth Jansson sammen med den prisvindende tenorkomet Galeano Salas.

Donizettis opera Maria Stuarda er en vild, virtuos sangerduel mellem to stærke dronninger, den protestantiske dronning Elizabeth I og hendes katolske kusine Maria Stuart, dronning af Skotland.
Operaen skildrer en eksplosiv konflikt mellem to magtfulde kvinder, der er fanget i en kamp mellem ambition og skæbne. Elizabeth står alene uden ægteskab og arvinger som en magtfuld, isoleret hersker, mens Maria, med sin uskyldige facade og martyrstatus, spiller sin rolle som offer til perfektion. Politisk triumf blandes med personlig tragedie, når Elizabeth sender sin rival til skafottet.
Den franske instruktør Mariame Cléments iscenesættelse udforsker magtspil, rivaliseringer og tragedier, som har formet historien, og dramaet udspiller sig i en malerisk scenografi med overdådige kostumer, der favner både Tudortiden og nutiden skabt af scenograf og kostumedesigner Julia Hansen.
Den intense bel canto-opera, der blev uropført i 1835 på La Scala-operaen i Milano, forener på mesterlig vis politisk intrige og personligt drama med fantastisk smuk musik og følelsesladede arier. Maria Stuarda bygger på Friedrich Schillers drama, Maria Stuart, der blander historiske begivenheder med en fiktiv konfrontation mellem de to stærke dronninger, og jarlen af Leicester som manden i midten.
Gisela Stille fejrer 25-års jubilæum
Den Kongelige Operas sopran Gisela Stille, der fejrer sit 25-års jubilæum i Maria Stuarda ifm. forestillingen den 1. februar, kan opleves i titelrollen som Maria Stuarda. Elisabeth Jansson synger Elisabetta, og den mexicansk-amerikanske tenor Galeano Salas synger partiet som jarlen af Leicester.
I samarbejde med Grand Théâtre de Genève.
HOLDET BAG
Instruktør: Mariame Clément
Genopsætningsinstruktør: Jean-Michel Criqui
Scenografi og kostumedesign: Julia Hansen
Lysdesign: Ulrik Gad
Koreografi: Mathieu Guilhaumon
MEDVIRKENDE
Dirigent: Paolo Arrivabeni
Elisabetta: Elisabeth Jansson
Maria Stuarda: Gisela Stille
Anna Kennedy: Johanne Bock
Roberto, jarl af Leicester: Galeano Salas
Lord Cecil: Theodore Platt
Talbot: Henning von Schulman/Antti Mähönen
Det Kongelige Operakor
Det Kongelige Kapel
Maria Stuarda | Premiere | Operaen, Store Scene 16/01 - 08/02 2025
Læs mere om Maria Stuarda HER
Nøgleord
Kontakter
Louise PedersenPR- og presseansvarlig. opera og koncerter
Tlf:+45 40 53 00 35lope@kglteater.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Teaterikonet Christoph Marthaler iscenesætter en af verdens tidligste operaer Poppeas kroning14.4.2026 11:36:15 CEST | Pressemeddelelse
Christoph Marthaler er en af de mest unikke og banebrydende instruktører inden for moderne europæisk teater. I Poppeas kroning genfortæller han et blodigt kapitel i Roms historie som et benhårdt, aktuelt intrigespil i en fascistisk højborg.
World Premiere at the Royal Danish Theatre9.4.2026 12:00:00 CEST | Press release
Star choreographer Akram Khan creates his first full-length ballet for the Royal Danish Ballet
Verdenspremiere i Det Kongelige Teater9.4.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stjernekoreografen Akram Khan skaber sin første helaftensballet til Den Kongelige Ballet
Yerma er ingens kære mor9.4.2026 07:45:08 CEST | Pressemeddelelse
Hvor langt vil du gå for dine drømme? Lorcas klassiker moderniseres i et gribende drama om en kvindes altopslugende længsel efter at få et barn og konsekvenserne for relationerne omkring hende.
Kirsten Olesen-portræt af Peter Martensen overdraget til Det Kongelige Teater31.3.2026 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Peter Martensens portræt af Kirsten Olesen er blevet afsløret på Gamle Scene, og bliver en del af Det Kongelige Teaters permanente kunstsamling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

