Generelle retningslinjer for mobile enheder var ikke ”politisk ministerbetjening”
En journalist søgte det daværende Social-, Bolig- og Ældreministerium (nu Social- og Boligministeriet) om aktindsigt i alle notater om den daværende ministers brug af sin mobiltelefon.
Ministeriet vurderede, at et dokument om retningslinjer vedrørende ministerens og den særlige rådgivers anvendelse af mobile enheder var et internt dokument, som kunne undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 23, stk. 1. Ministeriet udleverede dog flere afsnit fra notatet, som handlede om bl.a. ministeriets retningslinjer for telefoner og opbevaring af ikke-journaliseringspligtige SMS-beskeder.
Notatet indeholdt imidlertid også oplysninger, der var indhentet fra Justitsministeriet, om forståelsen af de fællesstatslige retningslinjer for opbevaring af SMS-beskeder mv., som Justitsministeriet havde udsendt.
Social- og Boligministeriet mente, at oplysningerne fra Justitsministeriet måtte anses for interne, fordi de var indhentet som led i ministerbetjening, og derfor ikke skulle ekstraheres efter offentlighedslovens § 28.
Ministerbetjeningsreglen i offentlighedslovens § 24, stk. 1, omfatter imidlertid ikke enhver form for ministerbetjening, men derimod kun den ”politiske ministerbetjening”.
Ombudsmanden mente ikke, at der i sagen kunne siges at være tale om ”politisk ministerbetjening”. Det skyldtes bl.a., at notatet ikke indeholdt rådgivning mv. af ministeren til brug for en politisk stillingtagen eller lignende. Derimod fremstod notatet som generelle administrative retningslinjer, der beskrev en række forhold af bl.a. administrativ, it-sikkerhedsmæssig og praktisk karakter af løbende betydning for bl.a. den til enhver tid siddende minister og særlige rådgiver. Der var heller ikke i øvrigt oplysninger i sagen om, at oplysningerne fra Justitsministeriet blev indhentet som led i politisk ministerbetjening.
Ombudsmanden har på den baggrund henstillet til Social- og Boligministeriet at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse.
FAKTA
Efter offentlighedslovens § 23, stk. 1, omfatter retten til aktindsigt ikke interne dokumenter.
Efter offentlighedslovens § 24, stk. 1, nr. 2, omfatter retten til aktindsigt ikke interne dokumenter og oplysninger, der udveksles mellem forskellige ministerier på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand.
Efter offentlighedslovens § 28, stk. 1, skal oplysninger om en sags faktiske grundlag og oplysninger om eksterne faglige vurderinger i bl.a. interne dokumenter efter § 23 og ministerbetjeningsdokumenter efter § 24, stk. 1, ekstraheres, hvis oplysningerne er relevante for sagen.
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Folketingets Ombudsmand, Henrik Bloch Andersen, tlf. 33 13 25 12
Områdechef Jacob Christian Gaardhøje, tlf. 33 13 25 12
Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.
Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Ofre for forbrydelser må vente for længe på erstatning5.12.2024 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sagsbehandlingstiderne er generelt alt for lange i Erstatningsnævnet, der behandler sager om erstatning til ofre for forbrydelser. Det konkluderer ombudsmanden i en ny undersøgelse. Ombudsmanden indledte sin undersøgelse, efter at Erstatningsnævnet og Civilstyrelsen, der er sekretariat for nævnet, i april 2024 offentliggjorde, at der fremover ville gå op til 24 måneder, før en ansøgning med et erstatningskrav kunne tages under behandling. Som led i ombudsmandens undersøgelse har Civilstyrelsen oplyst, at de lange sagsbehandlingstider efter styrelsens opfattelse skyldes, at der ikke er strukturel balance mellem sagstilgangen og Erstatningsnævnets ressourcer. Justitsministeriet har samtidig tilkendegivet, at ministeriet og Civilstyrelsen har et stort fokus på at finde en permanent og holdbar løsning på problemet, og at ministeriet ser med stor alvor på de meget lange sagsbehandlingstider. ”Erstatningsnævnet behandler sager af stor betydning for de involverede. Det er derfor også vigtigt,
Folketinget vælger midlertidig ombudsmand10.10.2024 10:38:36 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget har i dag valgt landsdommer Henrik Bloch Andersen til midlertidig ombudsmand fra den 11. oktober 2024, og indtil en nyvalgt ombudsmand kan tiltræde hvervet. Henrik Bloch Andersen er dommer i Østre Landsret og har hidtil som såkaldt sætteombudsmand varetaget ombudsmandens funktioner i sager, hvor denne er inhabil. I perioden fra den 1. november til den 1. december 2019 fungerede han tilsvarende som midlertidig ombudsmand. Den tidligere ombudsmand, Niels Fenger, meddelte den 13. september 2024 Folketinget, at han ønskede at fratræde stillingen som Folketingets Ombudsmand med virkning fra den 7. oktober 2024, da han samme dato ville tiltræde en stilling som dommer ved EU-domstolen. Folketinget vælger en ny ombudsmand efter indstilling fra Folketingets Retsudvalg. Læs Folketingets nyhed Læs nyhed af 13. september 2024 – Ombudsmanden fratræder for at kunne blive dommer ved EU-Domstolen
Skatteministeriet sikrede sig ikke dokumentation for central udmelding3.10.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med omlægningen af det nye boligskattesystem udmeldte Skatteministeriet i januar 2023, at den foreslåede ændring ville betyde, at 4 ud af 5 boligejere ville få en skattelettelse i 2024. Formuleringen indgik senere på året også i en omfattende oplysningskampagne om det nye boligskattesystem. Skatteministeriet sikrede sig imidlertid ikke dokumentation for de beregninger, som lå til grund for udmeldingen i januar 2023. Det viser en undersøgelse, som ombudsmanden har foretaget på baggrund af en klage fra en journalist, der havde søgt om aktindsigt i de bagvedliggende beregninger. Skatteministeriet har oplyst til ombudsmanden, at ministeriet løbende forud for udmeldingen i januar 2023 foretog beregningerne på Danmarks Statistiks lovmodelserver, og at disse beregninger stabilt viste, at 4 ud af 5 boligejere ville få en skattelettelse. Der foreligger dog ikke dokumenter med disse beregninger eller forudsætningerne for dem. Det finder ombudsmanden uheldigt. ”Størrelsen af boligsk
Styrelse har ikke levet op til lovmæssig forpligtelse i sager om underholdsbidrag fra skyldnere i udlandet2.10.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gældsstyrelsens forvaltning af sin opgave med at hjælpe familier med at inddrive underholdsbidrag, f.eks. forhøjede børnebidrag, fra skyldnere i udlandet har gennem flere år været så mangelfuld, at den har karakter af et grundlæggende myndighedssvigt. Det udtaler ombudsmanden efter at have undersøgt styrelsens indsats på området. ”Når man taler om underholdsbidrag, så taler man om penge, som kan gøre en stor forskel for levevilkårene i familier. Myndighederne burde derfor have taget de nødvendige skridt for at sikre en effektiv inddrivelsesindsats på området og derved leve op til sin lovmæssige forpligtelse”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. En vigtig forudsætning for at kunne inddrive penge fra bidragspligtige i udlandet er at vide, hvor de befinder sig. Ombudsmandens kritik går især på, at Gældsstyrelsen efter hans opfattelse i årevis har gjort for lidt for at løse de problemer, der har været forbundet med at fremskaffe adresseoplysninger på bidragspligtige i udlandet – f
Efter ny afvejning udleverer ministerium flere dokumenter fra Svarer-udvalg20.9.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En journalist har fået aktindsigt i dokumenter fra Ekspertgruppen for en grøn skattereform – det såkaldte Svarer-udvalg – efter at Skatteministeriet har overvejet hans aktindsigtsanmodning på ny. Det sker, efter Folketingets Ombudsmand havde bedt ministeriet om at redegøre for anvendelsen af afvejningsreglen i miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, i forhold til ekspertgruppens brevveksling med eksterne aktører. Denne regel siger, at adgangen til at begrænse aktindsigt skal vejes op mod samfundets interesse i, at oplysningerne offentliggøres, og at en myndighed kun kan afslå aktindsigt, hvis de interesser, der varetages ved et afslag, overstiger offentlighedens interesse i at få indsigt i oplysningerne. ”Afvejningsreglen i miljøoplysningsloven indebærer, at journalister og borgere har retskrav på aktindsigt i miljøoplysninger, hvis hensynet til offentlighedens interesse i at kende oplysningerne overstiger de interesser, der varetages ved et afslag. Det er derfor vigtigt, at myndighederne e
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum