Danmark præget af middelmådig modstandskraft

Cyberangreb, nedbrud på mobilnettet, sabotage mod søkabler og gasledninger og truende vandmasser har de fleste nok i frisk hukommelse. Alle ved, hvor hurtigt det kan komme, og hvor voldsomt det kan ramme.

Desværre er vurderingen af, hvor forberedte vores forsyning, it-systemer og infrastruktur er, når det drejer sig om eventuelle cyberangreb, sabotage eller naturkatastrofer, på det jævne.   

Det viser en ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen, IDA med svar fra 1.500 eksperter med viden om kritisk infrastruktur i forskellige sektorer. På en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget dårligt forberedt, og 5 er meget godt forberedt, klemmer kun en enkelt sektor sig samlet set op over 3.

Formand for IDA Laura Klitgaard mener, at undersøgelsens resultater bør give stof til eftertanke, og at der fra politisk side bør rettes yderligere fokus at sikre den kritiske infrastruktur.

”Det er ikke sådan, at Danmark står pivåbent for diverse angreb eller naturkatastrofer, men omvendt giver vurderingen fra eksperterne langt fra et prangende resultat, og det ville uden tvivl være mere betryggende, hvis sikkerhedsvurderingen lå et sted mellem fire og fem. Den nye geopolitiske situation har allerede øget bevågenheden på udfordringerne med hybridkrig, men meget peger på, at der skal sættes turbo på, så vores kritiske infrastruktur bliver mere modstandsdygtigt, end tilfældet er i dag,” siger hun.

IDAs eksperter giver i undersøgelsen også deres vurdering af, hvor udsatte deres respektive sektorer er, og hvor store konsekvenserne vil være for samfundet, hvis de bliver ramt. Her topper elforsyningen, it-infrastruktur i sundhedsvæsenet og telekommunikation på begge parametre, og det er ikke betryggende, mener Laura Klitgaard.

”Uden strøm og telekommunikation vil meget gå helt i stå. Det er noget af den kritiske infrastruktur, hvor nedbrud vil sprede sig som ringe i vandet til andre områder af den samfundskritiske infrastruktur, hvilket vil kunne få store konsekvenser. Her peger eksperterne på, at der blandt andet skal arbejdes målrettet på at lave opdaterede beredskabsplaner og -øvelser samt backups af både it-systemer og fysisk udstyr,” siger hun.

Laura Klitgaard anerkender, at Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har startet arbejdet med at implementere EU’s direktiver om cybersikkerhed og kritiske virksomheders og myndigheders fysiske modstandsdygtighed. Men hun savner et samlet fokus fra regeringen på, hvem der skal løfte de mange opgaver.

”Eksperterne peger på, at mangel på kompetencer til at håndtere nedbrud og genoprette normal drift er en stor udfordring. Derfor kan det virke særdeles mærkeligt, at der politisk arbejdes målrettet på at skære i optaget på STEM-uddannelserne fra næste sommer. Den beslutning skal nok tages op til revision, hvis vi skal kunne beskytte os,” siger IDA’s formand.

Vurdering af hvor godt forberedte sektorerne er for at modstå forskellige trusler 

Gennemsnit på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget dårligt forberedt og 5 er meget godt forberedt 

	Forberedt på at afværge cyberangreb	Forberedt på at beskytte infrastrukturen mod skader som følge af fjendtlige handlinger eller sabotage	Forberedt på at beskytte infrastrukturen mod skader som følge af ekstremvejr	Gennemsnit
Elektronisk betaling	3,3	-	-	3,3
Naturgasforsyning	3,1	2,5	3,5	3,0
Elforsyning	3,2	2,5	3,4	3,0
Fjernvarmeforsyning	3,1	2,5	3,3	3,0
Telekommunikation	3,1	2,5	3,3	3,0
Lufthavne	3,0	2,8	3,0	2,9
It-systemer sundhedssektoren	2,9	-	-	2,9
Vandforsyning	2,9	2,5	3,2	2,9
Jernbane	3,0	2,3	2,8	2,7
Havne	2,7	2,2	2,6	2,5
Vejtrafik	2,7	2,2	2,6	2,5

Kilde: Resiliens i den kritiske infrastruktur, IDA 2024