Miljøstyrelsen tillader forbudte sprøjtegifte, fordi de er billigere end eksisterende alternativer

Miljøstyrelsen tillader forbudte sprøjtegifte, fordi de er billigere end eksisterende alternativer
Miljøminister Magnus Heunicke (S) accepterer, at landbruget selv står for de ’faglige’ forsøg, der bruges til at afvise alternative sprøjtegifte, fordi de er lidt dyrere end den EU-forbudte diquatgift

I tide og utide bedyrer miljøminister Magnus Heunicke, at der skal gøres op med brugen af stærke sprøjtegifte, der ikke er EU-godkendte, men når det kommer til stykket, vender han det blinde øje til Miljøstyrelsens dispensationer. En aktindsigt i den seneste ansøgning om dispensation til brug af Reglone i vinteren 2024-25 afslører en række usædvanlige forhold, som skal beskrives i denne artikel.

Emnet er det forbudte ukrudtsmiddel Reglone, der er baseret på sprøjtegiften diquat. Reglone hævdes at være årsag til bl.a. Parkinsons Sygdom, så aktivstoffet diquat har været forbudt i EU siden 2019. Alligevel har Miljøstyrelsen hvert år siden da udstedt dispensation  til brug af giftstoffet, senest 15. november 2024.

Her er de vigtigste omstændigheder ved den seneste dispensation:
1.    Landbruget afprøver selv alternativerne til Reglone
2.    Alternativer findes, men afvises fordi Reglone vil være billigst
3.    Miljøstyrelsen gav ekstern rådgiver besked på at ændre sin rådgivning
4.    SEGES Innovation betaler for Landbrug & Fødevarer

Landbruget afprøver selv alternativerne til Reglone
Siden EU-forbuddet i 2019 har Miljøstyrelsen krævet af Landbrug & Fødevarer, at der skulle forskes i mindre giftige sprøjtemidler som alternativer til Reglone, hvis der fortsat skulle ansøges om dispensation. Hidtil har alle anstrengelser dog været forgæves, hævder interesseorganisationen. 

Forskningen foretages officielt af SEGES Innovation, der tidligere var en politisk kontrolleret afdeling under lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer, men siden 1. januar 2022 udskilt som den selvstændige udviklingsvirksomhed SEGES Innovation P/S. Ændringerne skete for at understrege, at de offentligt støttede forsknings- og udviklingsprojekter i fremtiden skal gennemføres uafhængigt af erhvervspolitiske interesserer. I en pressemeddelelse  den 18. november 2021 skrev Landbrug & Fødevarer om ændringerne: ”Vi ønsker, at det også fremadrettet er hævet over enhver tvivl, at der arbejdes uafhængigt med forskning, innovation og udvikling til landbrugserhvervet.”

Imidlertid er den konsekvente uafhængighed ikke slået igennem, når det gælder alternativer til forbudte sprøjtegifte som Reglone. 

I virkeligheden er det ikke SEGES Innovation, men den østsjællandske landboforening VKST, der har fået overdraget ansvaret for den forgæves jagt på alternativer. VKST har som formålsparagraf ”at skabe de bedst mulige vilkår for landmændene på Sjælland, Lolland, Falster og Møn”.

VKST gennemførte i dyrkningsåret 2024 forsøg med det godkendte ukrudtsmiddel Mizuki i hvidkløver og engrapgræs som erstatning for Reglone. Mizuki er godkendt af Miljøstyrelsen til forskellige former for ukrudtsbekæmpelse og nedvisning helt frem til 2032. 

Forsøget med hvidkløver foregik hos frøavler Bo Lærkesen i Øster Ulslev på Lolland. Lærkesen stod for arbejdet i marken, mens VKST-konsulent Louise Lund lagde navn til afrapporteringen. 

Bo Lærkesen driver 1500 hektar på Lolland, hvoraf størstedelen er med sukkerroer, vårbyg og hvede (2021), og han er en af VKST-foreningens faste støtter. Imidlertid er Bo Lærkesen også inkarneret bruger af Reglone. Det viser hans sprøjteindberetninger fra de seneste år. Alligevel overlod VKST markarbejdet med sprøjtning og afhøstningen til ham.

Markforsøgene med alternativer til Reglone i engrapgræs har VKST stået for hos Agerup Avlsgård ved Sakskøbing, som driver 430 hektar planteavl og ejes af Frederik Georg greve Reventlow.

Også her har man afprøvet Mizuki som alternativ til Reglone under opsyn af konsulent Louise Lund. Imidlertid hører Agerup Avlsgård også til de traditionelle brugere af Reglone, ifølge sprøjteindberetningerne, men det har VKST ikke set som et problem.

Det overlades altså til faste brugere af Reglone at søge efter et alternativ middel, men det undlader VKST-konsulenten at oplyse. Netop denne interessekonflikt er ganske afgørende for forsøgenes troværdighed, da den skaber tvivl om inhabilitet og manglende gennemsigtighed samt uafhængig kontrol af resultaterne. 

Heller ikke SEGES Innovations projektansvarlige landskonsulent Carl Høj Laursen gør opmærksom på disse alvorlige mangler ved forsøgene i sin udtalelse til Miljøstyrelsen, selvom forsøgsopstillingen synes at være i klar modstrid med ”Den danske kodeks for integritet i forskning”  fra Uddannelses- og forskningsministeriet.

Den uafhængige faglige kvalitetssikring af jagten på alternativer leverer Aarhus Universitet, som år efter år fremsender de samme argumenter for fravalget af alternativer. 

De samme to forskere fra AGRO-afdelingen skiftes til at være henholdsvis forsker og faglig garant, mens rådgivningen i virkeligheden betales af Miljøstyrelsen, der har det sidste ord, når forskningsnotaterne skal godkendes. De SEGES-arrangerede markforsøg og ansøgningen fra Landbrug & Fødevarer sendes til Aarhus Universitet, hvor Miljøministeriet har en kontant aftale om myndighedsbetjening med afdelingen for AGRO, der udtaler sig om de landbrugsfaglige og økonomiske aspekter.

Hvad angår sundhedsrisici for mennesker, henviser Miljøstyrelsen i et notat 8. oktober 2024 til den første ansøgning fra Landbrug & Fødevarer om dispensation fra 2020. Miljøstyrelsen skriver, at man ikke er bekendt med nye vurderinger eller materiale med betydning for denne vurdering, til trods for de seneste års stigende fokus på Parkinson Sygdom. 

Ansøgningerne for 2021, 2022, 2023 og 2024 er således identisk med ansøgningen om dispensation fra 2020, hvad angår beskrivelsen af sundhedsrisici.

Mindre giftige alternativer findes, men Reglone er billigst
Miljøstyrelsen forsvarer sine dispensationer til brug af forbudte sprøjtegifte med en påstand om, at der ingen alternative midler findes. Imidlertid afslører de faglige notater fra gentagne års dispensationer til ukrudtsmidlet Reglone, at det ikke er sandt. Alternativerne findes, men afvises, fordi Reglone vil være billigst for agroproducenterne.

Dette fremgår af rådgivningsnotatet ”Vurdering af alternativer til Reglone til engrapgræs og hvidkløver, reg. nr. 1-291”, fra august 2022. Her skriver professor Per Kudsk fra AGRO under DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug og med seniorrådgiver Mette Sønderskov fra samme institut som ansvarlig for kvalitetssikringen:

”SEGES har i dispensationsansøgningen vurderet, at indtjeningen på grund af lavere udbytter og større frarensning vil falde ca. 25% i hvidkløver og ca. 15% i engrapgræs som følge af forbud mod Reglone. Det vil betyde, at dækningsbidragene vil falde med ca. 3.700 kr./ha i hvidkløver og ca. 3.200 kr./ha i engrapgræs (2019 priser), hvilket vil svare til et samlet tab for avlerne på ca. 48 mio. kr. For den enkelte avler har det stor betydning fortsat at kunne dyrke hvidkløver og engrapgræs til frø. Begge afgrøder ligger i top-10, hvad angår dækningsbidrag. (…) Med baggrund i ovenstående vurderer AGRO, at der p.t. ikke findes hverken kemiske eller ikke-kemiske alternative til anvendelsen af Reglone til ukrudtsbekæmpelse i kløver og engrapgræs til frø.”

Året efter skriver professor Per Kudsk atter i rådgivningsnotatet ”Vurdering af alternativer til Reglone til nedvisning af spinat og purløg, reg. nr. 1-300”, at der findes et godkendt alternativ, men ”som nævnt er TopGun Finalsan Koncentrat godkendt til nedvisning af spinat til frø, men på grund af prisen vurderer ansøger, at dette produkt ikke er et reelt alternativ. AGRO er enig med ansøger i, at den nuværende pris på 4000 kr./ha vil gøre dyrkning af spinat til frø økonomisk betydeligt mindre attraktivt.”

Disse priser, der udelukkende bygger på ansøgerens påstande, er fagligt kvalitetssikret af seniorrådgiver Mette Sønderskov fra samme institut. Ifølge begge notater har AGRO ikke foretaget en uafhængig prøvelse at påstanden om de store økonomiske tab. Uden videre har de to forskere godtaget de økonomiske påstande, som Landbrug & Fødevarer har fremlagt i ansøgningen. 

Denne påfaldende tillid falder godt i tråd med den særlige DCA-kultur hos AGRO-forskerne, der altid har haft et nært samarbejde med landbrugsindustrien, men flere gange i et omfang der har nærmet sig den skandaløse. Det gælder f.eks. i den herostratisk berømte ”Oksekødsrapport” fra 2019, som Aarhus Universitet måtte trække tilbage på grund af urent trav. Den kostede også den daværende institutleder sin stilling.

I rådgivningsnotatet vedrørende den seneste dispensation fra september 2024, som har seniorrådgiver Mette Sønderskov, Institut for Agroøkologi som forfatter, mens professor Per Kudsk fra samme institut står for kvalitetssikringen, konstateres det blot, at ”AGRO vurderer, at der ikke er rimelige alternativer til Reglone til ukrudtsbekæmpelse i engrapgræs og hvidkløver udlagt sammen med engrapgræs til frø, men at der er igangsat en række aktiviteter som undersøger alternative bekæmpelsesstrategier. I hvidkløver i renbestand er der alternative bekæmpelsesmuligheder for græsukrudt.”

I et rådgivningsnotat om Reglone til nedvisning af spinat og purløg skriver professor Per Kudsk i 2022, at ”der p.t. ikke findes hverken kemiske eller ikke-kemiske metoder til nedvisning af spinat til frø. TopGun Finalsan koncentrat er godkendt til formålet, men som følge af prisen er det i praksis ikke et alternativ.”

Året efter gentager professor Per Kudsk, at der findes effektive alternativer til Reglone, når der dyrkes spinatfrø, men igen er det prisen, der er afgørende. I notatet hedder det bl.a.:
”I det ene forsøg var der ikke signifikant forskel på sluteffekten af Topgun Finalsan Koncentrat, Gozai, Beloukha og Reglone. I det andet forsøg var forskel på sluteffekten af Topgun Finalsan Koncentrat, Gozai, Beloukha og Reglone.” Videre hedder det imidlertid, at ”på grund af prisen vurderer ansøger, at dette produkt ikke er et reelt alternativ.” 

For anvendelsen af Reglone i purløg er konklusionen den samme. Alternativer findes, men de vil reducere indtjeningen for agroproducenten, så derfor afvises de med ordene: ”TopGun Finalsan koncentrat er godkendt til formålet, men det er et meget dyrt alternativ, som vil reducere dækningsbidreget markant.”

Alle disse rådgivningsnotater er forsynet med et forbehold, der lyder: ”Denne levering betragtes som ikke-endelig, da besvarelsen er et led i en ansøgningsproces. Offentliggørelse afventer, at ansøgningsprocessen er tilendebragt, og de dele af leveringen, som ikke vurderes at være fortrolige, vil til den tid blive offentliggjort.”

Forklaringen er den, at notaterne leveres mod betaling fra Miljøstyrelsen i henhold til ”Kontrakt om gebyrfinansierede vurderinger af bekæmpelsesmidlers effektivitet, 2022-2025” mellem AGRO og Miljøstyrelsen. Det betyder selvfølgelig, at notaternes indhold skal godkendes i Miljøstyrelsen, før en endelig udgave kan offentliggøres.

Miljøstyrelsen gav rådgiveren besked på at ændre sin rådgivning
En enkelt gang har Miljøstyrelsen indhentet rådgivning fra en anden faglig institution end landbrugets sædvanlige rådgivere. Denne institution advarede i sin rådgivning mod Reglone-dispensation med henvisning til EU-lovgivningen, hvorefter Miljøstyrelsen gav rådgiveren besked på at ændre sin rådgivning. 

I december 2019 fik Miljøstyrelsen hård kritik fra Rigsrevisionen, der blandt andet efterlyste dokumentation i 18 tilfælde for sikker anvendelse af sprøjtegifte i forhold til grundvandet. Styrelsens forvaltning af dispensationer til brug af forbudte sprøjtemidler blev kaldt »særdeles mangelfuld« af statsrevisorerne. 

Som svar på kritikken besluttede den daværende miljøminister Lea Wermelin, at »eksterne eksperter skal kigge på de nye dispensationer, der bliver ansøgt om, før der træffes afgørelser, så vi er helt sikre på, at det faglige grundlag er i orden«.

Miljøstyrelsen valgte derfor et halvt år senere at inddrage den uafhængige rådgiver DHI i en faglig vurdering af den første godkendelse af en dispensation til Reglone til nedvisning af kartoffelplanter. Dansk Institut for Anvendt Hydraulik (DHI) er grundlagt i 1964 og siden da vokset til en organisation med 1100 ingeniører og specialister, der arbejder på vandprojekter i mere end 115 lande.

Ifølge avisen Politiken svarede DHI 10. juli 2020 i en mail til Miljøstyrelsen:

»Det har været en svær vurdering, og vi er ikke udpræget enige med jer i godkendelsen. (…) Ifølge loven er det kun helt nødvendig brug af forbudte sprøjtemidler, som kan godkendes. Det er derfor muligt at afvise brug af diquat, hvis der findes andre sprøjtemidler eller måder at bekæmpe farer for de dyrkede planter. Brug til nedvisning af kartofler er ikke en fare, som ikke kan bekæmpes på andre måder og kan derfor ikke ses som en nødsituation i lovens mening. Det blev kendt i 2018, at diquat ville blive forbudt, hvorfor industrien, landmænd og deres organisationer har haft tid til at finde alternative midler/metoder til den ansøgte anvendelse«.

Sådan lød DHI’s vurdering, men den var Miljøstyrelsen ikke tilfreds med. Funktionslederen i styrelsens kontor for pesticider og biocider skrev tilbage til DHI:

»Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at ovenstående vurdering ikke er omfattet af den opgave, som DHI er kontraheret til jf. aftale mellem Miljøstyrelsen og DHI af 16. marts 2020 og tilhørende opgavebeskrivelse«.

Mailen sluttede med følgende besked til DHI:

»I bedes opdatere jeres vurdering ift. dette, hvis I har spørgsmål til sidstnævnte er I velkomne til at ringe«.

DHI rettede ind og besvarede Miljøstyrelsens funktionsleder:
»Fair nok, jeg har forstået budskabet om, at vi skal holde os fra alt andet end sundhed og retter vores vurdering til, men det bliver desværre først i løbet af weekenden; det håber jeg er ok«.

SEGES Innovation betaler for interesseorganisationen
En sidste besynderlighed ved denne seneste dispensation til at bruge Reglone fremgår af en mail fra Landbrug & Fødevarer til Miljøstyrelsen, hvor chefkonsulent Thomas Holst skriver 5. september 2024:

”Bemærk det er aftalt med SEGES Innovation at de håndterer betaling af ansøgningen og derfor skal faktura sendes til dem”.

Der er tale om to gebyrfakturaer på tilsammen 64.871 kr., som er sendt til SEGES Innovation. 

Vi har spurgt chefkonsulent Thomas Holst hos L&F om en forklaring, men trods en rykker har Holst ikke ønsket at svare.

Vi har også spurgt administrerende direktør Tom Heron hos SEGES Innovation om en forklaring, men Heron har heller ikke ønsket at svare, trods en rykker.

Derimod har Miljøstyrelsen denne kommentar:

”Det er ikke et krav, at det skal være ansøger, som betaler gebyret. Andre virksomheder end ansøgeren kan derfor sørge for betalingen. Miljøstyrelsen forholder sig ikke til dette. Det er alene et anliggende mellem L&F og SEGES.”

Miljøministerens holdning er den samme
Til nyhedsmediet Danwatch har miljøminister Magnus Heunicke kommenteret den seneste Reglone-dispensation. Ministeren har nu bedt Miljøstyrelsen om at gå dispensationen efter i sømmene endnu en gang. Heunicke skriver  til Danwatch:

“Min holdning er den samme: Vi skal væk fra at give dispensationer og i stedet få udviklet alternativer til Reglone. Hvis der gives dispensationer, så er det en forudsætning, at det kun sker, hvis en faglig vurdering viser, at det er sikkert for miljø og menneskers sundhed og, hvis der ikke er alternativer. Det er der ikke ændret på.”

“Jeg vil nu bede Miljøstyrelsen orientere om det faglige grundlag for dispensationen, herunder en status på hvor langt erhvervet er med at udvikle alternativer, og hvordan behovet for dispensationer er set i forhold til vores nabolande”, lyder det skriftlige svar fra ministeren til Danwatch.