Ofre for forbrydelser må vente for længe på erstatning
Sagsbehandlingstiderne er generelt alt for lange i Erstatningsnævnet, der behandler sager om erstatning til ofre for forbrydelser. Det konkluderer ombudsmanden i en ny undersøgelse.
Ombudsmanden indledte sin undersøgelse, efter at Erstatningsnævnet og Civilstyrelsen, der er sekretariat for nævnet, i april 2024 offentliggjorde, at der fremover ville gå op til 24 måneder, før en ansøgning med et erstatningskrav kunne tages under behandling.
Som led i ombudsmandens undersøgelse har Civilstyrelsen oplyst, at de lange sagsbehandlingstider efter styrelsens opfattelse skyldes, at der ikke er strukturel balance mellem sagstilgangen og Erstatningsnævnets ressourcer.
Justitsministeriet har samtidig tilkendegivet, at ministeriet og Civilstyrelsen har et stort fokus på at finde en permanent og holdbar løsning på problemet, og at ministeriet ser med stor alvor på de meget lange sagsbehandlingstider.
”Erstatningsnævnet behandler sager af stor betydning for de involverede. Det er derfor også vigtigt, at de bliver behandlet inden for rimelig tid. Og jeg kan kun være enig i, at der er grund til at se med stor alvor på de aktuelle sagsbehandlingstider”, siger Folketingets midlertidige ombudsmand, Henrik Bloch Andersen.
Ombudsmandens undersøgelse viser bl.a., at der i perioden fra 2022 til 1. halvår 2024 har været et markant fald i antallet af afgørelser i Erstatningsnævnet, samtidig med at antallet af verserende sager i samme periode er steget med 32 pct. Andelen af verserende sager med en liggetid på over 1 år er desuden steget fra 24 pct. til 41 pct., og der har været en stigning på 30 pct. i antallet af sager, der afventer påbegyndelse af sagsbehandling.
Justitsministeriet har oplyst, at ministeriet sammen med Civilstyrelsen arbejder på tiltag, der kan afhjælpe den lange sagsbehandlingstid i offererstatningssagerne. Ministeriet påtænker i den forbindelse at igangsætte et større analysearbejde, som har til hensigt at identificere strukturelle og lovgivningsmæssige tiltag, der kan lette sagsbehandlingen og bidrage til at sikre en strukturel balance mellem sagstilgangen og sagsbehandlingskapaciteten i nævnet.
Ombudsmanden har bedt Justitsministeriet om at blive orienteret om det videre arbejde senest den 1. maj 2025. Ombudsmanden har også bedt ministeriet om samtidig at sende en redegørelse for udviklingen i sagsbehandlingstiderne og sagsbeholdningen i Erstatningsnævnet i 2. halvår 2024 og 1. kvartal 2025 samt en vurdering af udviklingen og de aktuelle tiltag.
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Folketingets Ombudsmand, Henrik Bloch Andersen, tlf. 33 13 25 12
Områdechef Johannes Martin Fenger, tlf. 33 13 25 12
Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.
Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Ombudsmanden vil følge med i sagsbehandlingstiderne i sager om børnebidrag8.9.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ombudsmanden vil i den kommende tid følge med i udviklingen i Familieretshusets sagsbehandlingstider i de sager, der handler om bidrag til forsørgelse af børn. Det udtaler han efter at have gennemført en undersøgelse af området. Undersøgelsen viser, at den tid, Familieretshuset i gennemsnit brugte på at behandle børnebidragssager, steg fra 9 til 17,6 uger fra 2023 til 2024. Og i første kvartal af 2025 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 15 uger. Derudover har et større antal familier måttet vente et år eller længere på at få afgjort deres sager. ”Det betragter jeg som meget beklageligt. Sager med børnebidrag handler helt grundlæggende om, hvordan økonomien skal hænge sammen i hverdagen for forældre med børn, og her bør myndighederne bestræbe sig på at behandle sagerne hurtigst muligt”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Ombudsmanden vil bede Familieretshuset om en status for sagsbehandlingstiderne om et år, så han kan sikre sig, at myndighedens planlagte t
Ombudsmanden vil henstille fri proces i sag om aktindsigt i anklageskrifter mod tidligere FE-chef og tidligere forsvarsminister21.8.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ombudsmanden vil være indstillet på at henstille fri proces til, at en journalist ved domstolene kan få prøvet spørgsmålet om, hvorvidt journalisten kan få fuld aktindsigt i anklageskrifterne mod en tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste og en tidligere forsvarsminister. Journalisten søgte aktindsigt i anklageskrifterne hos Statsadvokaten i Viborg. Det skete med henvisning til, at Højesteret i to kendelser af 27. oktober 2023 havde anført, at anklageskrifterne mod de tiltalte (uden bilag) kunne oplæses for åbne døre under hovedforhandlingerne af straffesagerne. Statsadvokaten og Rigsadvokaten afslog at give fuld indsigt i anklageskrifterne. Myndighederne mente dels, at retsplejelovens § 41 f, stk. 2, om udlevering af anklageskrifter til redaktionelle formål ikke fandt anvendelse, idet anklageskrifterne var tilbagekaldt og påtale opgivet, og dels at Højesterets kendelser ikke indebar, at der skulle gives fuld meroffentlighed efter retsplejelovens § 41 h i anklageskrifterne.
Ombudsmanden gennemfører tilsyn med detentioner og anstalter i Grønland18.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I slutningen af august og starten af september besøger et tilsynshold fra Folketingets Ombudsmand en række anstalter, politistationer og kommunefogeder i Grønland. Her vil tilsynsholdet undersøge forholdene for dem, der frihedsberøves på stederne. I anstalterne vil ombudsmandens tilsynshold bl.a. undersøge anstalternes brug af magtanvendelse og indgreb, herunder isolation og disciplinære foranstaltninger. Herudover vil ombudsmanden have fokus på de sundhedsmæssige forhold for de indsatte og deres mulighed for at arbejde og uddanne sig. Ombudsmandens besøgshold vil under besøgene i anstalterne tale med både ledelsen, personalet og de indsatte. I detentionerne vil tilsynet have særligt fokus på de sikkerhedsmæssige forhold for dem, der bliver indsat i detentionerne. Tilsyn er en kerneopgave Tilsynene i Grønland sker som led i ombudsmandens almindelige tilsynsvirksomhed, der skal forebygge nedværdigende behandling af mennesker, der er frihedsberøvet. ”Det er en af ombudsmandens kerneopgav
Dømte seksualforbrydere må vente for længe på behandling1.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En person, der er dømt for visse seksualforbrydelser, skal som udgangspunkt indledningsvist afsone i Herstedvester Fængsels visitations- og observationsafdeling. Her skal det afklares, om den dømte har behov for – og er motiveret for – f.eks. sexologisk behandling. Der er imidlertid lang ventetid på overførsel til afdelingen, og en stor del af de dømte har afsonet en relativt stor del af deres straf, før de kommer til visitationsafdelingen. Det betyder, at formålet med visitationsordningen vil kunne være forspildt, fordi de indsatte så ikke kan nå at få tilbud om behandling eller kan drage nytte af den. Den lange ventetid kan også have betydning for de dømtes udgangsforløb og i sidste ende deres mulighed for prøveløsladelse. ”En lang ventetid på overførsel af dømte seksualforbrydere til visitationsordningen kan betyde, at der er dømte seksualforbrydere, der ikke får den relevante sexologiske eller psykiatriske behandling, mens de afsoner. Både af hensyn til samfundet og den enkelte ind
Delvis lukkede døgninstitutioner bør sikre et bedre kendskab til de særlige regler og retssikkerhedsgarantier, der gælder ved brug af magt26.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets syv delvis lukkede døgninstitutioner for børn og unge bør gøre mere for at sikre, at de har tilstrækkeligt kendskab til de særlige regler og retssikkerhedsgarantier, der gælder ved brug af magt på disse institutioner. Det fremgår af ombudsmandens nye temarapport på børneområdet efter at have gennemført tilsyn på landets syv delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner. De særlige regler omfatter bl.a. adgang til at tilbageholde børnene og de unge ved, at yderdøre og vinduer i perioder kan låses. Der er også en videre adgang til fysisk at fastholde et barn eller en ung. ”Fysisk fastholdelse og tilbageholdelse er voldsomme indgreb i forhold til børn og unge. Derfor er det vigtigt, at institutionerne sikrer, at de har tilstrækkeligt kendskab til de særlige regler og retssikkerhedsgarantier, der gælder ved sådanne indgreb”, siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad. Skal informere om rettigheder Ombudsmanden peger i rapporten og
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum