PwC styrker konsulentforretningen med tre markante partnerprofiler
Tre erfarne partnere, Morten Mønster, Bo Svejstrup og Nathalie Blicher Danielsen, tiltræder PwC som led i at styrke virksomhedens konsulentforretning. Med deres omfattende erfaring og stærke kompetencer skal de bidrage til at skabe yderligere værdi for PwC’s kunder og konsolidere PwC’s position som en førende rådgiver på markedet.

Tilgangen af de tre partnere understøtter PwC’s nye strategi ‘Sammenhængskraft’, herunder øget fokus på strategiske emner som finance og digital transformation (optimering og modernisere af en virksomheds økonomifunktion), der bliver af stigende strategisk betydning, samt indenfor energi- og den finansielle sektor. PwC ønsker således at styrke virksomhedens relevans i relation til at sikre kunder adgang til markedets bedste rådgivningskompetencer.
Strategisk styrkelse af rådgivning til Danmarks største virksomheder
Morten Mønster tiltrådte som partner den 1. november og som markedsleder af PwC’s rådgivning til nogle af Danmarks største virksomheder. Morten bringer en stærk international baggrund med erfaring fra ledende roller i KPMG og Deloitte samt tidligere partner hos PwC i både Norge og USA.
“Vi er meget glade for at byde Morten velkommen tilbage i PwC. Hans erfaring og netværk, kombineret med hans stærke kompetencer inden for strategisk og finansiel rådgivning, vil bidrage markant til vores rådgivning af de største danske virksomheder,” siger Mads Nørgaard Madsen, partner og leder af PwC’s konsulentforretning.
Morten har gennem sin internationale ledelse og rådgivningskarriere fokuseret særligt på store omstillingsprocesser hvor han bl.a. har arbejdet bredt inden for den internationale og danske energi- og rådgivningssektor. Senest har han også fungeret som interim CFO i Dansk Røde Kors.
“Jeg ser frem til at være med til at styrke PwC’s rådgivning og hjælpe vores kunder med at navigere i komplekse udfordringer. PwC har et meget stærkt brand og team med en klar vision, som jeg er begejstret for at blive en del af,” udtaler Morten Mønster.
Fokus på transformation og digitalisering inden for finansielle services
Bo Svejstrup er tiltrådt som leder af PwC’s services inden for den finansielle sektor. Bo kommer fra en stilling som CTO i Danske Bank, hvor han har stået i spidsen for den globale Technology & Service-organisation og har ledet omfattende digitale transformationer.
“Bo er en stærk kapacitet med solid erfaring i at gennemføre komplekse transformationer. Hans digitale indsigt og strategiske forståelse vil være en stor styrke for vores kunder i den finansielle sektor både i og uden for Danmark, udtaler Mads Nørgaard Madsen.
Bo selv ser frem til at bringe sine erfaringer i spil: “Finansielle services står over for afgørende forandringer, og det kræver en kombination af dyb indsigt og strategisk handlekraft. Jeg ser frem til at styrke PwC’s position som en ledende rådgiver og til at hjælpe vores kunder med at udnytte de muligheder, den digitale transformation åbner for.”
Ekspertise i business transformation
Nathalie Blicher Danielsen er tiltrådt som partner og leder for PwC’s Business Transformation-enhed. Hun kommer fra en stilling som partner hos Deloitte Consulting, hvor hun har rådgivet kunder om komplekse transformationsprojekter.
“Nathalie bringer en dyb forståelse for forandringsledelse og transformation. Hendes erfaring fra ledende roller i både konsulenthuse og advokatfirmaer styrker vores evne til at bistå kunder i forretningskritiske processer,” fortæller Mads Nørgaard Madsen.
Nathalie ser et stort potentiale i at hjælpe PwC’s kunder med at navigere i komplekse forandringer: “PwC har et stærkt fokus på at understøtte virksomheder i deres transformationer, og jeg ser frem til at være en del af rejsen. Jeg glæder mig til at bringe mine erfaringer inden for organisatoriske forandringer i spil og hjælpe vores kunder med at opnå konkrete resultater.”
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
7 ud af 10 erhvervsledere frygter yderligere eskalering af handelskrig3.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort flertal af danske erhvervsledere frygter yderligere eskalering af handelskrigen, og over halvdelen forventer allerede en negativ effekt på virksomhedens profitabilitet i de kommende 12 måneder som følge af de ændrede toldsatser. Usikkerheden holder mange tilbage, men enkelte virksomheder handler og tilpasser sig den nye virkelighed, viser en ny pulsmåling fra PwC.
Stor stigning i efterspørgsel efter AI-kompetencer på det danske arbejdsmarked2.7.2025 09:50:06 CEST | Pressemeddelelse
Efterspørgslen efter AI-kompetencer på det danske jobmarked stiger kraftigt. Således er antallet af danske jobopslag med krav om AI-kompetencer steget fra blot 263 jobopslag i 2018 til 23.000 i 2024. Det viser PwC’s AI Jobs Barometer 2025, som understreger AI's hastige indtog i en bred vifte af sektorer.
Slå til før renten stiger: Nu er det tid til at betale restskat, hvis du vil spare penge26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ved at være sidste udkald, hvis du vil undgå ekstra rentetillæg på din restskat. Ifølge PwC’s skatteekspert kan der være væsentlige besparelser at hente, hvis du betaler din restskat for 2024 senest den 1. juli 2025.
Nye krav til cybersikkerhed for virksomheder og myndigheder med kritiske funktioner ser dagens lys26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juli træder den danske lovgivning for EU-direktivet NIS2 i kraft, der skal øge cybersikkerheden blandt virksomheder og myndigheder. NIS2-direktivet bygger videre på forgængeren NIS1 og omfatter flere virksomheder end tidligere.
PwC styrker sin forretning inden for Financial Services18.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den finansielle sektor rammes i disse år af en ‘perfekt storm’ af regulering, teknologi og geopolitisk usikkerhed. PwC styrker derfor yderligere sin forretning inden for Financial Services.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum