Landbruget kræver skattefri kompensation for at skåne vandmiljøet

Hvis politikerne bag den grønne trepart vil have danske landmænd til at ændre dyrkningen af deres marker for at nedbringe forureningen med kvælstof, må der betales den fulde pris for det. Sådan lyder budskabet fra organisationen Bæredygtigt Landbrug, hvis formand svineproducent Peter Kiær har udtalt til flere medier, at kvælstofreduktionen bør betragtes som ekspropriation.

»Hvis ministeren holder fast i, at landmænd ikke får erstatning for værditabet, er det en klar krænkelse af ejendomsretten. Hvis det er den vej, de vil gå, kommer vil til at overveje et juridisk efterspil, for så er der reelt tale om ekspropriation,« har han sagt ifølge avisen Information.

Formanden for Landbrug & Fødevarer, svineproducent Søren Søndergaard, mener, at der allerede i dag findes ordninger for værditab, som giver fuld erstatning, når man ikke længere kan dyrke markerne som hidtil. Det citeres  han for at mene i landbrugsavisen. dk, men han kommer dog ikke ind på, hvilke ordninger det skulle være.

Begge talsmænd for landbruget deler den opfattelse, at hvis ikke landmændene får »fuld og hel« erstatning for den forringelse af jordpriserne, som en strammere kvælstofregulering medfører, vil det ifølge dem være i strid med den grundlovssikrede ejendomsret. Bæredygtigt Landbrug vil i så fald overveje at slæbe staten i retten for at få en erstatning svarende til ekspropriation.

Men ifølge flere jurister tyder meget på, at det kan blive svært for landmændene at opnå ekspropriation.

»Man har selvfølgelig en grundlovssikret ejendomsret til sin jord som landmand, men det giver ikke en grundlovsbeskyttet ret til at bruge sin ejendom på en måde, der er skadelig for omgivelserne,« vurderer juraprofessor ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter ifølge Information.

Gratis regulering er muligt
Umiddelbart fejlvurderer landbruget sine muligheder for overhovedet at opnå kompensation. Med det eksisterende lovgrundlag, som har været gældende i en årrække uden landbrugsprotester, vil ministeren for den grønne trepart Jeppe Bruus (S) med et pennestrøg kunne skåne vandmiljøet for de nødvendige tons forurening - og uden en krone i udgifter for skatteyderne.

Hvert forår fastsætter Landbrugsstyrelsen med baggrund i lovgivningen kvoter for, hvor mange kilo kvælstof det enkelte landbrug må anvende i den kommende dyrkningssæson. Kvoterne varierer efter de fem forskellige jordtyper fra grovsand, finsand, sandblandet lerjord, lerjord og humusjord. Kvoterne er accepteret af landbruget og har været det i en årrække uden juridiske anfægtelser.

Ved oprettelsen af Ministeriet for Den Grønne Trepart 29. august 2024 blev Landbrugsstyrelsen overdraget til minister Jeppe Bruus. Derfor er det ham, der sidder med musklerne til at gennemføre en gratis neddrosling af landbrugsforureningen med kvælstof.

Højesteret har allerede talt
Skulle landbruget alligevel vælge at anfægte den nødvendige regulering ved domstolene, så har kravet om skattefri ekspropriering næppe nogen chancer for at opnå juridisk anerkendelse.
Tilbage i 1998 afgjorde Højesteret et søgsmål om erstatning, som landbruget havde kørt mod statens to meter-bræmmer langs alle vandløb og søer siden august 1992. Se 'Bræmmedom.dk* nedenfor.

Miljøministeriet havde ændret vandløbsloven, så landbruget ikke længere måtte dyrke eller sprøjte jorden indenfor en afstand af to meter langs alle naturlige eller målsatte vandløb. Ændringen havde vist sig nødvendig for at skåne vandmiljøet for jorderosion af vandløbsbrinkerne samt sprøjtning og gødskning direkte over vandløbene.

Søgsmålet kørte gennem alle instanser, indtil Højesteret afgjorde sagen 21. september 1998. Landbrugets påstand blev her afvist med henvisning til, at det pågældende indgreb ikke kunne føre til ekspropriation, fordi det er af generel karakter og omfatter stort set alle jordbrugere. Når der er tale om et generelt indgreb, som gælder mange personer, taler det imod ekspropriation. 

Dertil kom, at hvis indgrebet skal stoppe en skadelig eller farlig erhvervsaktivitet, taler det også imod ekspropriation. Endelig vurderede Højesteret at indgrebets betydning ville være så ringe for den enkelte, at der ikke kunne blive tale om ekspropriation.

Alle begrundelser vil kunne finde anvendelse på den kommende kvælstofregulering, der stort set blot vil bringe udledningerne tilbage på samme niveau, som før den omdiskuterede landbrugspakke slap forureningen løs i 2015, bortset fra enkelte stærkt belastede områder.

Med lovgivningen i ryggen og ved at henvise til Højesteretsdommen fra 1998 kan Grøn Trepart-minister Jeppe Bruus (S) genindføre ’forureneren-betaler’ princippet, redde vandmiljøet – og skåne skatteyderne for milliardudgifter til landbruget.