InstallatørGruppen indgår aftale med virksomhed nr. 30
Nordbyens Energi & VVS A/S bliver den nyeste tilføjelse til InstallatørGruppen, som er en af Danmarks største installationsvirksomheder. Virksomheden bliver ligeledes den 30. virksomhed, som InstallatørGruppen indgår aftale med.
Nordbyens Energi & VVS A/S er leverandører af VVS-installation og -service og leverer totalløsninger inden for energikilder, VVS, ventilation og blik. Virksomheden har et stort fokus på bæredygtighed og har produkter og online ydelser, der øger bevidstheden om forbrug, og som kan være med til at reducere vand- og energiforbruget.
VVS-virksomheden er beliggende i Aarhus og beskæftiger omkring 35 medarbejdere. Ledelsen består af Henrik Rasmussen.
Henrik Rasmussen, direktør i Nordbyens Energi & VVS A/S: "Jeg er meget glad for at blive en del af InstallatørGruppen, hvor vi kan forbedre vores konkurrenceevne, udnytte synergier på tværs af virksomhederne samt styrke vores tilstedeværelse og kompetencer endnu mere, samtidigt med at vi kan bevare vores firmanavn, medarbejdere, tætte kunderelationer og lokale nærhed. Vi ser meget frem til samarbejdet.”
Ligesom de andre virksomheder i InstallatørGruppen beholder Nordbyens Energi & VVS A/S deres firmanavn, ledelse, medarbejdere, kontor og opretholder dermed deres lokale forankring og tætte kunderelationer.
Peter Frandsen, direktør i InstallatørGruppen: ”Vi er meget glade for at få Nordbyens Energi & VVS ind i InstallatørGruppen. Det har været vigtigt for os at få større del af vores forretning i Jylland, og med Nordbyens Energi & VVS kommer vi tættere på vores målsætning om at være en landsdækkende forretning. Vi ser derfor meget frem til at byde både ledelse og medarbejdere velkomne i gruppen.”
Med Nordbyens Energi & VVS A/S har InstallatørGruppen en samlet omsætning på omkring DKK 2,6 mia. og mere end 1500 medarbejdere. Senest indgik InstallatørGruppen aftale med Kaj Larsen A/S, hvoraf aftalen er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse.
Nøgleord
Kontakter
Cathrine PoulsenHead of PR & Communications
Tlf:+45 2964 0796cp@installatorgruppen.dkOm InstallatørGruppen
InstallatørGruppen er etableret i 2023 og består af virksomheder indenfor el-, vvs-, fiber samt ventilations- og kølesystemer. Gruppens mål er at skabe en landsdækkende markedsleder indenfor el, vvs-, ventilations- og kølesystemer baseret på lokal forankring og stærke kunderelationer kombineret med bredt markedskendskab og stordriftsfordele samt systematiske investeringer i bæredygtighed og miljø, arbejdsliv og faglig kvalitet for at professionalisere branchen. InstallatørGruppen ejes af FSN Capital og de enkelte virksomheder.
Følg pressemeddelelser fra Installatørgruppen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Installatørgruppen
Solplus A/S bliver en del af InstallatørGruppen14.12.2024 12:21:42 CET | Pressemeddelelse
Solplus A/S er den nyeste tilføjelse til InstallatørGruppen, som er en af Danmarks største installationsvirksomheder. Virksomheden kommer derfor til at udgøre en del af de 31 danske installationsvirksomheder indenfor el-, vvs, fiber samt ventilations- og kølesystemer.
Nordic Eltech ApS bliver en del af Kronjyllands El-service ApS13.12.2024 10:44:30 CET | Pressemeddelelse
Den midtjyske el-virksomhed Nordic Eltech bliver en del af Kronjyllands El-service, som er en del af InstallatørGruppen.
Kaj Larsen A/S bliver en del af InstallatørGruppen11.11.2024 13:00:32 CET | Pressemeddelelse
Kaj Larsen A/S bliver den nyeste tilføjelse til InstallatørGruppen, som er en af Danmarks største installationsvirksomheder. Virksomheden kommer derfor til at udgøre en del af de 27 danske installationsvirksomheder indenfor el-, vvs, fiber samt ventilations- og kølesystemer.
Jens Byskov A/S bliver en del af InstallatørGruppen8.10.2024 08:16:57 CEST | Pressemeddelelse
De vestjyske elektrikervirksomheder, Jens Byskov A/S, Højmark El, Henning Sørensen El A/S og Ørnhøj El A/S, bliver nyeste tilføjelse til InstallatørGruppen, som er en af Danmarks største installationsvirksomheder. Virksomhederne kommer derfor til at udgøre en del af de mere end 20 danske installationsvirksomheder indenfor el-, vvs, fiber samt ventilations- og kølesystemer.
Knud Jensen VVS bliver en del af InstallatørGruppen1.10.2024 09:11:59 CEST | Pressemeddelelse
VVS-virksomheden fra Sydsjælland, Knud Jensen VVS A/S, bliver den nyeste tilføjelse til InstallatørGruppen, som er en af Danmarks største installationsvirksomheder. Virksomheden kommer derfor til at udgøre en del af de nu 24 danske installationsvirksomheder indenfor el-, vvs, fiber samt ventilations- og kølesystemer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum