Kaj Larsen A/S bliver en del af InstallatørGruppen
11.11.2024 13:00:32 CET | Installatørgruppen | Pressemeddelelse
Kaj Larsen A/S bliver den nyeste tilføjelse til InstallatørGruppen, som er en af Danmarks største installationsvirksomheder. Virksomheden kommer derfor til at udgøre en del af de 27 danske installationsvirksomheder indenfor el-, vvs, fiber samt ventilations- og kølesystemer.

Kaj Larsen A/S er en VVS- og el-virksomhed, der er stærkt repræsenteret i Nordvestsjælland. Virksomheden beskæftiger cirka 100 medarbejdere og løser enhver opgave indenfor VVS-tekniske anlæg, kloak og el-arbejde. Kaj Larsen A/S blev stiftet i 1966 og drives i dag af Jan Larsen på hovedsædet i Nykøbing, mens opgaver bliver udført på hele Sjælland.
Med 58 år i Nordvestsjælland er Kaj Larsen A/S stærkt lokalt forankret, og flere af medarbejderne har været ansat i en lang årrække, samtidigt med at flere af kunderne har fulgt dem i mange år.
Jan Larsen, direktør i Kaj Larsen A/S: "Vi er glade for, at vi bliver en del af InstallatørGruppen, hvor vi får mulighed for at styrke vores eksisterende kompetencer og ressourcer og dermed sikrer en stærkere plads i markedet. Det er en god mulighed for at blive en del af en stor gruppe med mange fordele, samtidig med at vi kan bevare virksomhedens kultur og dygtige medarbejdere. Vi ser frem til samarbejdet med InstallatørGruppen og de andre virksomheder i gruppen.”
Ligesom de andre virksomheder i InstallatørGruppen vil Kaj Larsen A/S beholde deres firmanavn, ledelse, medarbejdere, kontor og dermed opretholde deres lokale forankring og tætte kunderelationer.
Peter Frandsen, Direktør i InstallatørGruppen: ”Vi glæder os meget til at byde ledelse og medarbejdere i Kaj Larsen A/S velkomne i Gruppen. Kaj Larsen A/S er en stærk virksomhed med opgaver indenfor VVS, kloak og el, og deres kompetencer og stærke geografiske dækning i Nordvestsjælland vil styrke InstallatørGruppen. Vi ser meget frem til samarbejdet med Kaj Larsen A/S.”
InstallatørGruppen består af 27 danske installationsvirksomheder med en samlet omsætning på omkring DKK 2,6 mia. og cirka 1500 medarbejdere.
Transaktionen er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse.
Kontakter
Cathrine PoulsenHead of PR & Communications
Tlf:+45 2964 0796cp@installatorgruppen.dkOm InstallatørGruppen
InstallatørGruppen er etableret i 2023 og består af virksomheder indenfor el-, vvs-, fiber samt ventilations- og kølesystemer. Gruppens mål er at skabe en landsdækkende markedsleder indenfor el, vvs-, ventilations- og kølesystemer baseret på lokal forankring og stærke kunderelationer kombineret med bredt markedskendskab og stordriftsfordele samt systematiske investeringer i bæredygtighed og miljø, arbejdsliv og faglig kvalitet for at professionalisere branchen. InstallatørGruppen ejes af FSN Capital og de enkelte virksomheder.
Følg pressemeddelelser fra Installatørgruppen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Installatørgruppen
Erik Lytzen A/S er en del af InstallatørGruppen1.7.2026 14:52:58 CEST | Pressemeddelelse
Efter modtagelse af godkendelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelse er Erik Lytzen A/S nu en del af InstallatørGruppen.
InstallatørGruppens klimamål er nu godkendt af SBTi18.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
InstallatørGruppen har fået sine klimamål godkendt af Science Based Targets initiative (SBTi). SBTi bekræfter dermed, at Gruppens mål for reduktion af drivhusgasudledninger er i overensstemmelse med den nyeste klimavidenskab og SBTi's kriterier for ambitiøs, virksomhedsbaseret dekarbonisering. SBTi har valideret InstallatørGruppens "near-term", "long-term" og "net-zero" emissionsreduktionsmål. Her forpligter Gruppen sig til at reducere sine absolutte scope 1 og 2 drivhusgasudledninger med 42% inden 2030 og 90% inden 2050, begge fra et 2024-basisår. Herudover forpligter selskabet sig til at reducere scope 3 udledninger fra brug af solgte produkter med 25% inden 2030 og 90% inden 2050, samt til at sikre, at 70% af Gruppens leverandører målt på omsætning vil have videnskabeligt baserede drivhusgasreduktionsmål inden 2030. InstallatørGruppen forpligter sig desuden til at opnå net-zero drivhusgasudledninger på tværs af værdikæden inden 2050. Niels Eldrup Meidahl, Group CEO, InstallatørGrupp
InstallatørGruppen styrker platform med opkøb af Elektro ERTI12.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
InstallatørGruppen har gennemført overtagelsen af Elektro ERTI AG i Bern og markerer dermed sin første ekspansion uden for storbyområdet Zürich. Med denne tilføjelse består InstallatørGruppen i Schweiz af fem virksomheder, hvilket bringer det samlede antal selskaber på tværs af Danmark og Schweiz op på 47.
HAC EL A/S bliver en del af InstallatørGruppen7.5.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
InstallatørGruppen har indgået aftale om at opkøbe HAC EL A/S, en elinstallationsvirksomhed i Kjellerup i Midtjylland. Overtagelsen er InstallatørGruppens 42. opkøb i Danmark og bringer det samlede antal virksomheder på tværs af Danmark og Schweiz op på 46.
Alpha Electric A/S bliver en del af InstallatørGruppen6.5.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
InstallatørGruppen har indgået aftale om at købe Alpha Electric A/S, en veletableret el-installatørvirksomhed med base i Slangerup. Virksomheden er InstallatørGruppens 41. opkøb i Danmark og bringer det samlede antal selskaber i Danmark og Schweiz op på 45.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum