NEKST vil bane vej gennem tilladelsesjungle for at sikre hurtigere udbygning af elnettet
Opgaven var klart defineret fra start for regeringens energikrisestab for elnet. Der skal mere fart på udbygningen, hvis den grønne omstilling skal sikres. Nu er NEKST-arbejdsgruppen klar med sine anbefalinger, der blandt andet vil skabe hurtigere processer og bedre koordinering af godkendelser.
Landzonetilladelse, UXO-undersøgelse, § 4-tilladelse, screeningsafgørelse og selvfølgelig miljøtilladelsen. Når du er i mål med dem, har du stadig lang vej endnu, før dit eludbygningsprojekt kan blive til virkelighed. Det viser NEKST-arbejdsgruppen Hurtigere udbygning af elnettets kortlægning af op til 39 tilladelser, som man skal igennem, for at etablere elnet.
Udover at der skal søges om mange tilladelser, så er det en udfordring, at de skal indhentes hos forskellige godkendelsesinstanser, og de skal koordineres med adskillige aktører, som blandt andet netvirksomheder, kommunale og statslige myndigheder. Det er én af de primære årsager til, at der kan være langt fra plan til mast, når elnettet skal udbygges.
Nu er NEKST-arbejdsgruppen klar med sine anbefalinger, og her står det højt på listen, at der skal skabes hurtigere processer og mere koordinering af godkendelser. Det skal blandt andet ske ved at strømline arbejdsgange og dele viden på tværs af aktører.
"Sammen med arbejdsgruppen er jeg meget glad for at lancere specifikke håndtag til at udbygge elnettet hurtigere. Det er en landvinding, at vi har kortlagt hele processen, herunder samtlige involverede aktører og lovkomplekset, og fået skabt overblik over, hvor mange andre initiativer, der allerede er sat i gang. Dertil har vi så 34 stærke og konkrete anbefalinger til, hvordan vi kan rydde flere sten af vejen," siger forperson Kristina Lee
Ifølge NEKST mangler der ofte transparens omkring sagsbehandlingstider hos de relevante myndigheder, samt transparens omkring tilslutningstider hos netselskaberne og Energinet. Dette udfordrer både kunder og aktører i udbygningsprocessen og gør planlægningen af projekterne skrøbelig og sårbar overfor forsinkelser.
NEKST-arbejdsgruppen har nu afleveret sine i alt 34 anbefalinger til regeringen, der tager arbejdet videre.
"Vi står midt i en grøn omstilling, hvor det er afgørende, at elnettet skal kunne følge med. Derfor skal vi heller ikke spilde tid på processer, der kan speedes op, og på manglende koordinering, der forsinker udbygningen. Det er fedt, at NEKST nu kommer med konkrete anbefalinger til, hvor og hvordan vi kan fjerne de forhindringer, som gør det svært for både netselskaber, Energinet og myndigheder at rykke hurtigt. For vi skal sikre, at den grønne omstilling ikke bliver bremset unødvendigt," siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
En ny måde
Helt konkret peger arbejdsgruppen blandt andet på, at der skal sikres bedre og mere smidige myndighedsprocesser ved at ensarte sagsbehandlingen, udnytte synergier og standardisere processer. Herudover skal der opdyrkes et tæt og effektivt samarbejde mange aktører imellem.
NEKST anbefaler også, at videndeling på tværs af aktørlandskabet styrkes for at sikre fælles forståelse. Netudbygningen kan samtidig ikke stå alene. Arbejdsgruppen har derfor også anbefalinger vedrørende netaflastning og alternativer til netudbygning ved blandt andet at styrke muligheder for fleksibilitet i forbrug og produktion.
Sidst men ikke mindst peger arbejdsgruppen på, at aktørerne skal turde læne sig ind mod hinanden for at nå i mål med implementeringen af anbefalingerne. Ifølge arbejdsgruppen er der brug for et opgør med den måde, aktørerne plejer at arbejde med udbygningen af elnettet. Det kræver blandt andet, at man tør gøre tingene på en ny måde. Mange af arbejdsgruppens anbefalinger kan derfor også implementeres uden regelændringer, men ved at sektorens aktørerne sætter sig sammen for at finde nye og mere effektive veje at samarbejde med hinanden på.
Anbefalingerne er udtryk for konsensus.
Læs rapporten og se anbefalingerne her
Læs mere om arbejdsgruppen og se medlemmerne:
NEKST - hurtigere udbygning af elnettet
Arbejdsgruppen var tidligere på året ude med sine delanbefalinger. Desuden kortlagde arbejdsgruppen i sin delafrapportering over 65 initiativer, der allerede er igangsat for at sikre hurtigere udbygning af elnettet. Læs mere her.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Flere penge til pulje for grønne investeringer26.6.2025 15:41:57 CEST | Pressemeddelelse
CO2-intensive virksomheder og kommercielle indenrigsfærger skal have lettere ved at omstille sig. Regeringen hæver derfor den øvre grænse for støtte i Investeringsstøtteordningen, der hjælper de udledere, som har sværest ved at omstille sig.
Nye anbefalinger til en mere robust vandsektor i fremtiden26.6.2025 07:58:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har nu fået de første anbefalinger fra Vandreguleringsudvalget. Målet er en robust sektor, der også i fremtiden har høj forsyningssikkerhed og yder beskyttelse af drikkevand og vandmiljøer.
Et grønnere Danmark: Arbejdet med nye klimateknologier og -tiltag skal styrkes10.6.2025 09:00:08 CEST | Pressemeddelelse
Som opfølgning på Aftale om et Grønt Danmark er et nyt klimatiltagsudvalg blevet nedsat. Udvalget skal hjælpe med at styrke både implementering og udrulning af nye innovative løsninger i det danske landbrug.
Ny aftale om mere energieffektive bygninger er på plads23.5.2025 08:59:23 CEST | Pressemeddelelse
Staten har indgået en aftale med Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner, der skal forbedre energieffektiviteten af de offentligt ejede bygninger. Aftalen betyder også, at energimærkningsordningen for bygninger bliver digitaliseret og gjort mere simpel.
Ny politisk aftale om grøn strøm fra havvindmøller bidrager til et grønnere og mere sikkert Danmark19.5.2025 16:08:41 CEST | Pressemeddelelse
I en usikker verden skal Danmark og Europa producere mere grøn energi selv. Det baner en bred politisk aftale vejen for med rammerne for nye udbud af havvindmølleparker, der potentielt kan levere strøm til tre millioner husstande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum