Slut med krokodille- og slangeskind på London Fashion Week
Som den første af de fire store modeuge-events, har Londons modeuge indført totalforbud mod brug af skind fra vilde dyr.
Den britiske organisation bag Londons modeuge, British Fashion Council, har indført forbud mod design på catwalken i Londons modeuge, der benytter skind fra vilde dyr.
I forvejen har den britiske modeuge allerede et forbud mod pels.
Dermed skal alle mærker, der ønsker at deltage i det officielle London Fashion Week-program, forpligte sig til ikke at bruge pels eller vilde dyreskind i deres kollektioner.
World Animal Protection har sammen med deres partner Collective Fashion Justice, opfordret British Fashion Council til at tage dette vigtige skridt.
”At udnytte vilde dyr udelukkende for deres skind er uetisk og unødvendigt. Millioner af dyr lider og dør stadig for moden skyld, selvom der findes så mange innovative og spændende dyrevenlige materialer, som designere og tøjfirmaer kan vælge at arbejde med,” siger Stephanie Kruuse Klausen, kampagneansvarlig og wildlife ekspert i World Animal Protection Danmark.
Londons modeuge er en af de vigtigste begivenheder på den internationale modekalender. Derfor sender deres forbud mod vilde dyreskind et stærkt signal til hele modebranchen verden over om, at det skal være slut med at dræbe dyr for deres skind.
Man taler om de ’fire store modeuger’, som udgøres af London, Paris, Milano og New York.
Af disse er London Fashion Week indtil videre den eneste, der har taget et så afgørende standpunkt mod pels og dyreskind.
“Vi er meget glade for, at British Fashion Council har udvidet sit forbud mod pels til også at omfatte vilde dyreskind. Det er en betydelig milepæl, som forhåbentlig vil sende et vigtigt eksempel for andre internationale modeuger,” siger Stephanie Kruuse Klausen, World Animal Protection.
I dialog med World Animal Protection DK indførte Copenhagen Fashion Week i 2024 forbud mod skind og fjer fra vilde dyr.
Den danske modeuge har også forbud mod brug af pels fra vilde dyr på catwalken.
Nøgleord
Kontakter
Kenan SeebergPressechefWorld Animal Protection Danmark
Tlf:+45 21731722kenanseeberg@worldanimalprotection.dkBilleder
Om World Animal Protection Danmark
World Animal Protection er en global organisation, der kæmper for dyrene. Vi har indsatser i omkring 50 lande og kontorer 12 forskellige steder i verden. Året rundt arbejder vi fokuseret sammen med forskere, medier, lokalbefolkninger, regeringer og andre organisationer. Globalt, regionalt og lokalt.
Vores mål er en bedre verden. For alle.
Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
10 kendte taler dyrenes sag3.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
World Animal Protection Danmark er stolte over at præsentere ti kendte danskere som dyreorganisationens ambassadører - også kaldet Animal Protectors.
Verdensberømt dræber-hval død i europæisk delfinarium23.11.2024 11:58:21 CET | Nyhed
Spækhuggeren Keto, der dræbte sin amerikanske træner for nogle år siden, er død i sit klorbassin efter 29 års misbrug som showdyr. “Det er skandaløst, at det stadig er tilladt, at holde vilde dyr indespærret, og tvinge dem til at underholde turister”, siger World Animal Protection, der er alarmerede over det fjerde dødsfald blandt de indespærrede hvaler i forlystelsesparken, Loro Parque.
Belgien bandlyser delfin-underholdning19.11.2024 16:29:05 CET | Nyhed
Som det fjerde europæiske land forbyder Belgien delfinarier. “Det er et vink med en vognstang til TUI og den fodslæbende del af turistbranchen,” mener begejstret dyreorganisation, der hilser forbuddet velkommen.
Hård kritik af tiger som underholdning ved fodboldopgør11.11.2024 17:17:09 CET | Nyhed
Kritikken hagler ned over Louisiana State University i USA efter de brugte en levende tiger som underholdning ved amerikansk fodboldkamp på tætpakket stadion. Traditioner kan aldrig retfærdiggøre, at vilde dyr udnyttes som ren kommerciel underholdning, siger World Animal Protection DK.
Lad dig ikke narre af falske dyreredninger på nettet22.10.2024 12:34:38 CEST | Pressemeddelelse
Dyreorganisationer slår alarm over udbredelsen af iscenesatte redninger af forsvarsløse dyr på de sociale medier
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum