Lille ø – hvad nu?

Det giver ingen mening, at Bornholm undtages fra målene om kvælstofreduktioner i Aftale om et grønt Danmark. Næringsstoffer fra landbruget dræber ikke kun livet i havet, men er også et kæmpeproblem for naturen på land, og aftalen vil indebære, at vi her på Bornholm kan se langt efter at opfylde EU’s vandrammedirektiv og andre natur- og miljømål.

Kronik af Mona Klippenberg og Michael Stoltze, Bornholm

Desto vigtigere er det, at vi udnytter de muligheder, som ligger i aftalen, og at vi retter indsatsen mod arealer, hvor det kan svare sig bedst fra både et natur- og samfundsøkonomisk perspektiv. Vi bør også have en god snak om alternativer til det eksisterende slagteri i Rønne. For som tidligere viceformand i Landbrug og Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed, bekræfter, har hensynet til slagteriet bidraget væsentligt til særbehandlingen af det bornholmske landbrug.

På høje tid
Folketingets flertal præsenterede 18. november en aftale, der blandt andet skal reducere landbrugsarealerne med cirka 15 % og lægge grundlag for mere natur og skovbrug, mindre udslip af klimagasser, et renere vandmiljø og bedre drikkevandsbeskyttelse.
Aftalen er i høj grad tiltrængt. Danmark har mindst og dårligst natur i EU, og vi er til trods for gentagne frister ikke engang i nærheden af at opfylde EU’s vandrammedírektiv om god miljøtilstand i søer, vandløb, kystvand og grundvand. For havets og fjordenes vedkommende er der de seneste år tvært imod sket en stærk forværring af miljøtilstanden, med algeopblomstring, iltsvind og fiskedød.

Koordinere med naboer
Selvom dette i høj grad gælder havområder ved Bornholm, slipper de bornholmske landmænd for at levere på kvælstofreduktioner. Begrundelsen er, at Bornholm ”kun” er skyld i 3 % af de samlede udledninger til Østersøen, og at indsatsen derfor skal koordineres med Sverige og Tyskland.

Men som påpeget af fagfolk, er det en lidt underlig undskyldning. For vi har i flere årtier gennem Helsingforskommissionen (Helcom) om beskyttelse af det maritime miljø i Østersøen samarbejdet med blandt andet Sverige og Tyskland, og indtil nu har det været Danmark, der ikke har været villig til at strække sig langt nok, når det gælder reduktion af næringsstoffer.

Besværligt fedtemøg
Det er desuden ikke kun udledninger fra andre lande, som påvirker bornholmske farvande. Professor i kystøkologi, Karen Timmermann, har forklaret på TV2, at det ”med overvejende sandsynlighed” er næringsstofkilder fra Bornholm, som driver væksten af de stinkende bunker af brune alger, kaldt fedtemøg, der hober sig op på især sydbornholmske strande: ”Fedtemøg bliver produceret der, hvor koncentrationen af næringsstoffer er højest. Så jo tættere på kysten fedtemøget er, jo større betydning har den lokale kilde.”

Venstre tog derfor fejl, da partiet i december 2015 hævdede, at den meget omdiskuterede landbrugsaftale, som tillod landmændene at øge næringsmængderne, ikke kom til at skade havmiljøet eller lystfiskeriet.

Andre muligheder
Når der ikke stilles kvælstofkrav til bornholmske landmænd, forringer det også mulighederne for at skabe god natur på land, eftersom næringsstoffer fra landbruget giver en fattigere natur og er en vigtig årsag til biodiversitetskrisen.

Målet om omdannelse af landbrugsjord til natur og skovbrug gælder imidlertid også på Bornholm, og vi kan søge projektmidler til at etablere vådområder, skov og store, sammenhængende naturområder, som udover at gavne biodiversiteten vil trække CO2 ud af atmosfæren, bidrage til rent drikkevand, reducere oversvømmelser og andre konsekvenser af klimaforandringerne og på længere sigt give mere bæredygtige bygningsmaterialer.

Hvad med slagteriet?
Vi kan ikke komme udenom, at dyreproduktion udgør en stor belastning på naturen, og fra forskerhold er det blevet sagt, at Bornholm egentligt ikke egner sig for intensivt husdyrhold, fordi tabet af kvælstofnæring ikke når at bliver omsat på den korte rejse mod havet.
Da vores lokalsamfund for ti år siden kæmpede for at redde slagteriet i Rønne, var der ikke så meget fokus på miljøudfordringerne, men det er der altså i den grad nu.

Slagteriaftalen udløber om kort tid, og derfor behøves en debat om fremtidens slagteri på Bornholm. Bør vi ikke heller have et multislagteri, der kan håndtere alle større husdyr og har en størrelse, som passer til den produktion, der er bæredygtig for Bornholm? Skal det fortsat ligge i den nordlige udkant af Rønne, der jo kunne blive et meget attraktivt boligområde? Og må ejeren nødvendigvis hedde Danish Crown?

Starte på Sydbornholm
Udover at udnytte mulighederne i trepartsaftalen, bør vi sørge for at rette indsatsen mod arealer, som også kan tjene andre gode formål.

Næringsudledningerne er vistnok størst på Sydbornholm, og samtidigt er dette et område, det er vigtigt at beskytte af hensyn til turismen og friluftslivet, så hvorfor ikke starte med at udtage landbrugsjord langs Læså og Øle Å samt i et bælte langs kysten?

Bornholm-modellen
Vi har tidligere foreslået en Bornholm-model for genopretning af en rig og robust natur på land og i havet, som i store træk går ud på, at vi skal beskytte og gendanne naturen på de højtliggende områder midt på øen samt langs de større vandløb og kysterne.

Højdedragene i Almindingen og andre højtliggende områder omkring vandskellene har betydning for naturkvaliteten på hele øen, og tidligere tiders dræning, som f.eks. Udkæret, har haft katastrofale følger for vandløbene, som har deres udspring der. Når drængrøfterne nu i forbindelse med den planlagte naturnationalpark fjernes, vil grundvandsstanden stige, så kilderne begynder at springe naturligt og levere rent vand ud over Bornholm året rundt.

Ved at udlægge udyrkede bræmmer og udtage lavbundsarealer omkring åer til natur, ekstensiv græsning eller naturnært skovbrug, vil man kunne binde naturområder sammen og begrænse tab af næringsstoffer til havet. Det samme gælder langs kysterne, hvor der navnlig er store tab af næringsstoffer på arealer, der ligger mindre end 500 meter fra havet og skråner mod kysten.

Vi har på baggrund af Bornholms terræn og anbefalinger fra forskere ved universiteterne i København og Aarhus udarbejdet et kort, der viser interesseområder for etablering af natur og skovbrug på Bornholm.

På bekostning af andre erhverv
Når landbruget har fået lov til at udlede så meget næring, at det har ødelagt vores natur, skyldes det, at vi alt for længe har købt argumentet om, at det har været nødvendigt af hensyn til økonomi og arbejdspladser.

Men samtidigt har det ramt andre erhverv, og det vil koste staten utallige millioner af kroner at genoprette den ødelagte natur, så samfundsøkonomisk har det været et tabsprojekt.

Både erhvervs- og hobbyfiskeriet er for eksempel så godt som forsvundet på grund af næringsforureningen, og vi må regne med, at turisterhvervet og en række følgeerhverv vil lide store tab, hvis algeopblomstringen fortsætter. For hvis Bornholms strande er fulde af fedtemøg, vil nok mange turister betakke sig og i stedet vælge Vesterhavet eller andre skandinaviske kystområder.

Tale sammen
Vi er klar over, at vores forslag nok ikke vil blive så godt modtaget blandt svineproducenterne, men vi i tror bestemt, at mange af dem efterhånden vil indse, at en styret omstilling af det bornholmske landbrug vil være til det bedste for både dem selv og vores lokalsamfund.
Så vi ser frem til, at de vil være med til at diskutere landbrugets fremtid på en saglig og konstruktiv måde, blandt andet gennem et lokalt trepartssamarbejde.