Årets tilbudsfester følges tæt af it-kriminelle
28.11.2024 08:08:54 CET | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse
Når Black Friday og Cyber Monday frister tusindvis af danskere de kommende dage, har de it-kriminelle for længst lagt deres strategi for at narre så mange som muligt. Flere vil falde i, advarer it-sikkerhedsekspert.

Med udsigt til gode tilbud på stort set alt på både Black Friday og den efterfølgende Cyber Monday sidder de it-kriminelle mere på lur end på noget andet tidspunkt af året, og de vil gøre alt for at lokke danskerne i deres veltilrettelagte fælder.
Det vurderer it-sikkerhedsekspert Jørn Guldberg fra Ingeniørforeningen, IDA, der advarer om, at ikke mindst Black Friday kan lokke flere danskere i de it-kriminelles fælde.
”Danskernes parader er nede, når der er lagt op til shopping-fest. Det betyder blandt andet, at vi ikke kigger ordentligt efter, når vi modtager tilbudsmails eller sms’er. Det udnytter de it-kriminelle til både at oprette falske netbutikker og i endnu højere grad til at sende falske beskeder fra enten butikker eller transportfirmaer, som fupper danskerne med links til falske hjemmesider, hvor man skal afgive MitID-oplysninger eller kortoplysninger”, siger han.
"Phishing", som metoden hedder, er en af de mest udbredte, og er også den, de it-kriminelle bruger i perioden op til, at danskerne skal tjekke om de eventuelt får skat tilbage.
Modsat den danske årsopgørelse er Black Friday og Cyber Monday et globalt fænomen, og det betyder også, at de helt store og professionelle grupperinger af it-kriminelle er i fuld gang.
”Det er efterhånden en hel industri, vi taler om. De er svære at spore, men vi har en formodning om, at det er internationale karteller, der har det her som deres indtægt”, siger Jørn Guldberg.
Allerede nu advarer både politiet og flere banker om, at de it-kriminelle allerede er gang, og ifølge Guldberg er de it-kriminelle ikke længere de rene amatører, men er nu velinformerede og arbejder professionelt og struktureret.
”De it-kriminelle er blevet meget dygtigere og har for længst taget kunstig intelligens i brug. Hvor det før var halvdårlige kopier af myndigheder eller firmaers logoer og tekster fyldt med stavefejl, ser angrebene i dag meget ægte ud, og det er derfor lettere at falde i fælden”, siger han.
Kontakter
Ulrik Frandsen 23 65 09 69
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Ingeniøroptaget falder for andet år i træk27.7.2026 18:13:10 CEST | Pressemeddelelse
De unge står i kø for at blive ingeniører, og civilingeniører er for tredje år i træk den mest søgte uddannelse. Alligevel får færre en plads. IDA peger på, at den udvikling er ude af trit med samfundets behov.
Historisk mange kvinder har søgt ind på civilingeniøruddannelsen10.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig har flere kvinder søgt ind på civilingeniøruddannelsen end i år. Nye tal viser, at 32,4 procent af årets ansøgere til civilingeniøruddannelsen er kvinder. Det højeste niveau, siden man begyndte at måle i 1996.
Ingeniører topper igen-igen listen over de mest søgte uddannelser5.7.2026 19:51:57 CEST | Pressemeddelelse
Ansøgningerne til civilingeniøruddannelserne stiger igen i 2026 og topper listen over de mest søgte uddannelser.
IDA roser regeringen: Danmark har fået sin første teknologi-regering!2.6.2026 16:15:20 CEST | Pressemeddelelse
"Et trygt og sikkert Danmark kræver fokus på teknologi. Der er krig i Europa og i Mellemøsten. Vores energiforsyning og elnet er under pres, kunstig intelligens buldrer frem, og den grønne omstilling kræver stadig nye løsninger. I alle de store spørgsmål, vi står over for, spiller teknologi en hovedrolle. Derfor er det simpelthen så vigtigt, at teknologi går igennem regeringsgrundlaget som en rød tråd. Som en mulighed, vi skal gribe, og som et felt, hvor vi skal have kontrol over udviklingen. Jeg tror aldrig, det er set før. Det er modigt og ansvarligt og det fortjener stor ros”, siger Laura Klitgaard, formand i IDA.
Ny undersøgelse: Sundhedsteknologier giver tryghed og aflaster pårørende29.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny befolkningsundersøgelse fra IDA viser bred opbakning blandt danskerne til sundheds- og velfærdsteknologier, så længe datasikkerheden er på plads. Det er et klart mandat fra danskerne, siger IDAs formand og opfordrer politikerne til at udarbejde en strategi, der kan styrke kvaliteten og udbrede løsningerne i hele landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum