Ny analyse: Sådan kan ustabilitet i Mellemøsten påvirke dansk forsyningssikkerhed
Styrelsen for Forsyningssikkerhed har netop udgivet en analyse, der sætter fokus på, hvordan den nuværende ustabilitet i Mellemøsten kan påvirke forsyningssikkerheden i Danmark.
Mellemøsten spiller en central rolle i den globale handel, og selvom Danmark indtil videre ikke har oplevet alvorlige konsekvenser, kan konflikter i området påvirke forsyningen af varer. Analysen hjælper myndigheder med at forberede sig på mulige udfordringer.
Analysen ser på Danmarks afhængigheder af import fra lande i området samt situationens indvirkning på fragtruter og logistiske knudepunkter. Analysen peger på produktkategorier, som danske myndigheder og virksomheder bør være særligt opmærksomme på, da de kan være afhængige af import enten indirekte eller direkte.
Længere transporttider og højere fragtomkostninger er stadig en faktor, som både myndigheder og virksomheder må forholde sig til, da det kan påvirke forsyningen af varer.
Fg. direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed, Henrik F. Brodersen, siger:
”Vi lever i en tid, hvor globale kriser hurtigt kan påvirke vores adgang til kritiske varer. Ustabiliteten i Mellemøsten er et eksempel på dette, og vores analyse giver myndigheder indsigt i, hvilke udfordringer der kan opstå, så de kan tage de nødvendige skridt i tide, hvis der bliver behov for det. Styrelsen for Forsyningssikkerhed følger udviklingen og står klar med rådgivning, så myndigheder kan være forberedte på fremtidige udfordringer.”
Hvad bør myndigheder være opmærksomme på?
Styrelsen for Forsyningssikkerhed anbefaler danske myndigheder at være opmærksomme på deres forsyningskæder fra regionen. Det anbefales bl.a. at være opmærksom på kemikalierne phenol og brom, som f.eks. indgår i produktion af lægemidler og pesticider, og hvor Israel står for store andele af den globale nettoeksport.
Derudover har Israel betydelige globale nettoeksportandele inden for en række produktkategorier, der bl.a. anvendes i halvledere, gødningsstoffer og hospitalssektoren.
Styrelsen for Forsyningssikkerhed anbefaler, at myndigheder løbende orienterer sig i globale og lokale forhold, der kan påvirke forsyningen af produkter. Styrelsen opfordrer således til, at myndighederne løbende vurderer deres afhængigheder af kritiske varer og undersøger muligheder for andre forsyningskilder.
Samtidig er det vigtigt fortsat at være opmærksom på forhold i regionen, der kan påvirke adgangen til centrale handelsveje, og som kan føre til transportforsinkelser og prisstigninger.
Fakta fra analysen:
- Ustabiliteten i Mellemøsten har endnu ikke haft alvorlige konsekvenser for dansk forsyningssikkerhed, men udgør fortsat en risiko for længere transporttider og stigende fragtpriser globalt.
- Generelt set har Danmark begrænset direkte import fra regionen. For enkelte produktkategorier, som elektrokardiografer og hydroxid og peroxid af magnesium, er importen fra Israel på over 40% af Danmarks samlede import.
- Dansk forsyning kan også blive påvirket indirekte, idet Israel og Saudi-Arabien har betydelig global nettoeksport inden for flere produktkategorier. Det gælder bl.a. for kemikalierne phenol og brom, som f.eks. indgår i produktion af lægemidler og pesticider. Det vil derfor være sværere at diversificere import af disse produkter.
Nøgleord
Kontakter
Cathrine Jarlbæk HomannKommunikationskonsulent
Tlf:3046 3287cho@sfos.dkStyrelsen for Forsyningssikkerhed er en dansk styrelse under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Styrelsens opgave er at understøtte det danske samfunds beredskab i forhold til nuværende og fremtidige kriser, hvor der kan forudses knaphed på særlige kritiske ressourcer.
Om Styrelsen for Forsyningssikkerhed
Styrelsen for Forsyningssikkerhed rådgiver og hjælper statslige myndigheder med at identificere deres kritiske ressourcer, kortlægge forsyningskæder, analysere potentielle sårbarheder og udarbejde handleplaner.
Styrelsen udarbejder også bl.a. analyser af dansk forsyningssikkerhed, såsom af strategiske afhængigheder, tværgående sårbarheder og scenarieanalyser. I efteråret 2024 udgav styrelsen rapporten Forsyningssikkerhed for samfundets vigtigste funktioner, som viser, hvordan det står til med forsyningssikkerheden hos en lang række private virksomheder og offentlige myndigheder.
Følg pressemeddelelser fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed
Nordic Summit: Security of Supply samler lande om forsyningssikkerhed4.10.2024 10:28:12 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde afholdes Nordic Summit: Security of Supply af Styrelsen for Forsyningssikkerhed med minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen. Her samles nordiske myndigheder med det klare mål at løfte samarbejdet om sikre forsyninger, så vores del af verden bliver mindre sårbar over for usikkerheder i de globale forsyningskæder.
Nye anbefalinger: Sådan kommer myndigheder i gang med forsyningssikkerhed19.9.2024 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Globale kriser, nedbrud i it-systemer, mangel på medicin og andre forstyrrelser i vores forsyningskæder. Aldrig har det været vigtigere, at danske myndigheder tager forsyningssikkerhed alvorligt. Derfor kommer Styrelsen for Forsyningssikkerhed nu med konkrete anbefalinger til, hvordan myndighederne kan stå endnu stærkere til den næste krise.
Ny undersøgelse: Stort behov for styrket forsyningssikkerhed22.8.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
83 % af danske virksomheder og myndigheder ønsker bedre forsyningssikkerhed, når det gælder forsyningen af varer. Det viser en ny stor undersøgelse med næsten 3.000 deltagere. ”Danmarks sikkerhed er tæt forbundet med vores forsyningssikkerhed, så vi må alle i arbejdstøjet,” siger fg. direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed Henrik F. Brodersen.
Erhvervsliv og det offentlige skulder ved skulder om forsyningssikkerhed13.11.2023 12:01:35 CET | Pressemeddelelse
Et solidt samarbejde mellem myndighederne og det private erhvervsliv er essentielt, hvis Danmark skal være bedre forberedt på nye forsyningskriser, hvor vores adgang til vigtige varer bliver udfordret. Nu tager Styrelsen for Forsyningssikkerhed derfor hul på et styrket samarbejde med Dansk Industri og Dansk Erhverv i et nyt Erhvervsforum for forsyningssikkerhed.
Regeringen lancerer ny strategi for forsyningssikkerhed11.9.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Store globale kriser som covid-19 og krigen i Ukraine har vist, at varer og ressourcer kan være svære at få til Danmark under kriser. I den globale handel er vi på nogle områder blevet for afhængige af enkelte lande. Det gør os sårbare. Derfor skal alle de statslige myndigheder med ansvar for landets vigtigste funktioner fremover have mere fokus på, hvor der kan opstå problemer med forsyningen. Det skal være med til at sikre, at vores samfund også kan fungere under fremtidige kriser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum