Myrer bekæmper aktivt plantesygdomme i projekt ’AntFarm’
Myrer udskiller både antibiotiske stoffer og har et tæt samliv med bakterier, der kan bekæmpe flere forskellige sygdomme, viser en ny videnskabelig afhandling fra Aarhus Universitet. Nu tester forskerne bag undersøgelsen, om de kan opformere skovmyrer til økologisk bekæmpelse af plantesygdomme og skadedyr i fx æbleplantager.
Den lille flittige skovmyre kan andet og mere end at bygge høje tuer i granskoven. En netop offentliggjort videnskabelig artikel i tidsskriftet Microbial Ecology fortæller, at myrerne bekæmper en række plantesygdomme på blandt andet æbler.
Samtidig jager myrerne skadedyr som frostmålerlarver, der kan afløve æbletræer, for at fodre deres larver med dem.
Det åbner for helt nye perspektiver for en biologisk bekæmpelse af plantesygdomme.
I lyset af de nye resultater har forskerne nu igangsat projekt ’AntFarm’, der skal udvikle metoder til at opdyrke skovmyrer der på sigt skal anvendes i plantager, der dyrker økologiske æbler.
Meget renlige samfund
Myrer lever utrolig tæt sammen i meget store samfund. Som i alle andre tætte samfund er der en stor risiko for meget hurtigt at sprede sygdomme til hele samfundet.
En problemstilling myrerne har udviklet effektive tiltag mod gennem en lang evolution.
”Myrerne er ekstremt renlige”, forklarer seniorforsker Joachim Offenberg, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, der gennem mange år har studeret myrernes samfund og som er medforfatter på den videnskabelige artikel.
Myresamfund har deres egne møddinger, der ligger afsides i boet, og deres egne skraldemænd. Ja, nogle arter har ligefrem evnen til at fjerne affald fra deres bo og dumpe det i rindende vandløb.
Og så har myrerne, som det eneste dyr, udviklet en kirtel på kroppen, der udskiller antibiotiske stoffer.
Forskerne beskriver det som myrernes indre stabile forsvar.
Samspil med bakterier
Men myrerne har flere strenge at spille på.
Forskerne har tidligere vist, at skovmyrer reducerer sygdomme som skurv og æbleråd i æbleplantager. Men de var ikke helt klar over, hvad der reelt var årsagen til den positive effekt.
”Et muligt svar skal findes i de bakterier og svampe, der lever på myrernes ben”, fortæller Ida Cecilie Jensen, ph.d.-studerende ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, der har stået i spidsen for undersøgelserne.
Ved relativt simple eksperimenter viste forskerne, at de kunne forhindre æblerådssvamp i at vokse på agarplader, hvis myrer havde vandret rundt på pladerne.
De vaskede også myrerne med vand og kunne med dette vaske-vand bekæmpe vækst af æblerådssvamp.
Det lykkedes forskerne at isolere fem arter af mikroorganismer, der lever på myrernes ben. To af dem bekæmper både æbleråd og æbleskurv – sygdomme, der har stor økonomisk betydning for æbleproduktionen.
Den ene af de to mikroorganismer bekæmper ovenikøbet også to andre vigtige plantesygdomme nemlig gråskimmel og aks-fusarium, der angriber hundredvis af forskellige afgrøder.
De lovende effekter af myrerne mod forskellige sygdomme, samt deres effekt på skadedyr, gør dem til lovende kandidater i den biologisk bekæmpelse af sygdomme og skadedyr.
Bakterier har en meget kort generationstid og samspillet med bakterierne kan forstås som myrernes ydere forsvarsmekanisme, der hurtigt kan tilpasse sig nye forhold
Nye perspektiver med AntFarm
Verden bruger hvert år milliarder af kroner til kemiske sprøjtemidler, der bekæmper sygdomme på planter (pesticider). Men midlerne har en lang række skadelige virkninger og påvirker også menneskers sundhed.
”Hvis vi bruger myrer og de mikroorganismer, der er knyttet til myrerne, til at bekæmpe skadedyr og plantesygdomme, sikrer vi en langt mere bæredygtig og klimavenlig produktion”, siger en begejstret Ida Cecilie Jensen, der også peger på, at økologiske frugtavlere ellers kun har adgang til få midler til af bekæmpe sygdomme og skadedyr.
Forskerne har nu igangsat projekt AntFarm, der skal undersøge, om det er muligt på stor skala at opdyrke nye tuer af skovmyrer for på sigt at transplantere dem til økologiske æbleplantager.
”Vi forventer, at økologiske frugtavlere med myrernes hjælp får et højere og mere stabilt udbytte samtidig med at myrerne øger biodiversiteten i frugtplantager”, siger Ida Cecilie Jensen.
AntFarm skal igennem de kommende to år vurdere økonomien i at opformere myrer til biologisk bekæmpelse.
Men forskerne har store fremtidsforventninger til de antibiotiske stoffer fra myrernes mikroorganismer.
Rundt omkring i verden er forskere lige nu i gang med at undersøge, om vi også kan bruge de antibiotiske stoffer antibiotika myrerne og deres mikroorganismer til sygdomsbekæmpelse hos mennesker, der som bekendt plages af flere og flere sygdomme, der udvikler resistens mod allerede kendte antibiotika.
Studiet er støttet af GUDP/ICROFS gennem projektet Open Field Biocontrol (34009-19-1562) og af Novo Nordic Foundation gennem Plant Science, Agriculture and Food Biotechnology Project grants 2021.
AntFarm er støttet af GUDP/ICROFS Organic RDD 5 project, ICROFS står for Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer og er nedsat og økonomisk støttet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Læs den internationale artikel her: https://link.springer.com/article/10.1007/s00248-024-02464-2
Læse mere om AntFarm her: https://icrofs.dk/forskning/organic-rdd-8/antfarm
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Joachim Offenberg, seniorforsker, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet. Mail: joaf@ecos.au.dk; tlf.: 2558 0680
Ida Cecilie Jensen, ph.d.-studerende, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet. Mail: icj@ecos.au.dk; tlf.: 5186 4690
Peter BondoAarhus Universitet
Tlf:+4522617949pbc@ecos.au.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Nødområder til havs bør blive opdateret21.11.2024 11:44:33 CET | Pressemeddelelse
Danmarks i alt 21 marine nødområder og disses beredkabsplaner bør revideres, anbefaler forskere fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.
Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet er international partner i nyt britisk center til 337 millioner kroner14.11.2024 14:52:01 CET | Pressemeddelelse
Et britisk ’virtuelt’ center til 337 millioner kroner skal undersøge, om kultiveret kød, insektbaserede proteiner og proteiner fremstillet ved fermentering snart kan blive en bæredygtig og nærende del af vores kost.
Talentfulde unge fra Midtjylland skal lære om fremtidens bæredygtige fødevarer på AU Viborg13.11.2024 14:45:57 CET | Presseinvitation
Er køer bange for høje mennesker, og hvor tæt kan man komme på en ko, før den flytter sig? Og hvorfor er antibiotikaresistens en trussel mod dyrs og menneskers sundhed? Det er noget af det, som en række talentfulde unge fra Midtjylland har mulighed for at lære om og undersøge, når de besøger AU Viborg lørdag den 16. november. Pressen er inviteret.
Iltsvind fortsat på rekordniveau8.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
De danske farvande er under sjældent hårdt pres for årstiden med iltsvind på et areal svarende til Lolland-Falster og Bornholm tilsammen.
Rasmus bygger bro mellem landmænd og forskere8.11.2024 08:30:31 CET | Pressemeddelelse
Egentlig er han uddannet landmand, men da muligheden bød sig, skiftede han stalden ud med laboratoriet og blev forsker. Nu håber Rasmus Bak Stephansen, at han kan skabe større tillid mellem landbruget og forskningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum