Verdensberømt dræber-hval død i europæisk delfinarium
Spækhuggeren Keto, der dræbte sin amerikanske træner for nogle år siden, er død i sit klorbassin efter 29 års misbrug som showdyr.
“Det er skandaløst, at det stadig er tilladt, at holde vilde dyr indespærret, og tvinge dem til at underholde turister”, siger World Animal Protection, der er alarmerede over det fjerde dødsfald blandt de indespærrede hvaler i forlystelsesparken, Loro Parque.

Fredag aften meddelte det spanske delfinarium på Facebook og deres egen hjemmeside, at Keto var død efter kort tids sygdom, og at hele holdet i Loro Parques delfinarium følte "et uerstatteligt hul i deres hjerter".
"Keto var ikke bare en spækhugger, han var en del af vores familie," skrev dyreparken.
Keto er den fjerde hval inden for få år, der dør før tid i delfinariet, der har været udsat for vedvarende kritik af globale og nationale dyreorganisationer for deres shows med delfiner og spækhuggere.
Hunnen Skyla samt hun-kalven, Ula, døde i 2021, hunnen Kohana døde året efter og nu er hannen Keto altså afgået ved døden.
I naturen kan spækhuggere normalt leve til de er mellem 80 og 90 år. Ingen af hvalerne i Loro Parque er blevet mere end 29 år.
“Det må efterhånden stå lysende klart, at det er totalt uacceptabelt, at behandle vilde dyr så respektløst i årevis. Dyrene bliver både fysisk og mentalt syge af, at være spærret inde på så lidt plads i små klorbassiner, hvor de er afskåret fra at udfolde deres naturlige instinkter og adfærd,” siger Stephanie Kruuse Klausen, wildlife ekspert, World Animal Protection DK.
“Keto var avlet og født i fangenskab i et klorbassin i Seaworld, Miami, og har aldrig svømmet i saltvand, eller dykket dybere end nogle få meter. I naturen færdes de over mange hundrede kilometer, og kan dykke helt ned til mere end 250 meter, når de jager og leger,” fortæller Stephanie Kruuse Klausen.
“I 2009 slog den sin træner Alexis Martinez ihjel under træning i Seaworld. Sandsynligvis i desperat frustration over det begrænsede liv i det amerikanske delfinarium. Efter den tragiske episode blev den solgt til Loro Parque, hvor det spanske delfinarium fortsatte med at udnytte hvalen som showdyr,” fortæller Stephanie Kruuse Klausen.
Spækhuggere og delfiner er en lukrativ forretning, og kan indbringe op mod 14 millioner kroner årligt som underholdningsdyr i et delfinarium. Alt efter om man kan svømme med dem, få taget billeder med dem, og hvor meget merchandise, der sælges i forbindelse med deres optræden.
“Delfin-industrien er global og strækker sig over det meste af verden. Den bliver desværre også holdt i live af verdens største rejsebureau, TUI, der er en af de få tilbageværende arrangører, der stadig formidler billetter til delfinarier.
Mens de fleste i rejsebranchen har droppet delfinunderholdning, sender TUI hvert år et stort antal turister til Loro Parque og andre delfinarier rundt om i verden," siger Stephanie Kruuse Klausen, der mener at Ketos død må være et wakeup call til den del af turistindustrien, der stadig udnytter vilde dyr i fangenskab:
"Delfiner og spækhuggere er vilde dyr, der aldrig kan få opfyldt deres naturlige behov i et delfinarium. Det er en skændsel at holde dem indespærret som i Loro Parque. Vilde dyr skal ses og opleves i naturen, hvor de hører til."
Fakta:
Spækhuggere bliver sjældent mere end 30 år gamle i delfinariernes små beton-bassiner, i naturen kan de til gengæld leve til de er mellem 80-90 år gamle.
Den ældste dokumenterede spækhugger blev kaldt Granny og var over 100 år gammel.
Keto blev 29 år, og har aldrig svømmet i havvand, og har kun dykket nogle få meter.
I oceanerne færdes spækhuggere over mange kvadratkilometer, og kan dykke mere end 250 meter, når de jager i flok efter fisk.
Nøgleord
Kontakter
Kenan SeebergPressechefWorld Animal Protection Danmark
Tlf:+45 21731722kenanseeberg@worldanimalprotection.dkBilleder


Om World Animal Protection Danmark
World Animal Protection er en global organisation, der kæmper for dyrene. Vi har indsatser i omkring 50 lande og kontorer 12 forskellige steder i verden. Året rundt arbejder vi fokuseret sammen med forskere, medier, lokalbefolkninger, regeringer og andre organisationer. Globalt, regionalt og lokalt.
Vores mål er en bedre verden. For alle.
Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Eksperter advarer: Ødelæggelseslov truer enorme regnskovsområder25.7.2025 13:23:00 CEST | Nyhed
Den brasilianske kongres har netop vedtaget en lov, der truer millioner af dyr og oprindelige folk i regnskoven, og som kan påvirke hele klodens klima.
Blodig hvalmassakre i turistparadis22.7.2025 14:46:39 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hundrede hvaler - heraf mindst 15 gravide hunner - blev dræbt i sommerens femte drivjagt på Færøerne, der bringer antallet af døde hvaler op over 500 alene i år.
EU-politikere raser over milliardstøtte til dyremishandling6.7.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være slut med, at tyrefægtning støttes af danske skattekroner, mener dyreorganisation og politikere, der nu kræver svar fra Kommissionen.
Dyreorganisation raser over brutal jagt: Næsten 250 hvaler dræbt i blodig massakre på Færøerne.13.6.2025 14:55:57 CEST | Nyhed
246 grindehvaler blev torsdag blev jaget ind i bugten ved Leynard på Færøerne og slagtet med lanseknive. Ifølge øjenvidner var der 30 gravide hunner samt et ukendt antal helt unge dyr. Færøernes præsident må stoppe de brutale hvaljagter, forlanger World Animal Protection Danmark.
Ny undersøgelse: Facebook er største platform for udbredt dyremishandling.28.5.2025 06:00:00 CEST | Nyhed
Nye data kortlægger massivt dyrplageri af hunde, katte og aber på sociale medier – særligt Facebook halter bagefter med at fjerne voldsomt sadistisk indhold.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum