Klimamarch søndag: “Den Grønne Trepart er katastrofal”
22.11.2024 16:20:43 CET | Den Grønne Ungdomsbevægelse | Pressemeddelelse
Den Grønne Ungdomsbevægelse kalder til klimamarch søndag d. 24. kl 13.00 for et levedygtigt landbrug. Marchen er en demonstration mod den grønne trepart, og kravet bag marchen er blandt andet en omstilling væk fra klimaskadelig dyreproduktion.

Regeringen beskriver selv den Grønne Trepart som en historisk og ambitiøs aftale, men det ser Den Grønne Ungdomsbevægelse ikke meget hold i. Aftalen fastholder Danmark som verdens førende producent af dyr pr. indbygger, hvilket bevægelsen ser som en hovedårsag til biodiversitetskrisen og de hårdt pressede danske farvande.
“Mette Frederiksen kalder det her en generationskontrakt, men det her er ikke en kontrakt, jeg har skrevet under på,” udtaler Thea Ross Korsholm, aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse. “Det er politikernes ansvar at gøre det nemmere at leve grønt. Men med den her aftale fastholdes Danmark som verdens største dyreproducent pr. indbygger og som landet med mindst natur. Det er uholdbart, hvis vi vil bekæmpe klimakrisen,” fortsætter Thea Ross Korsholm.
Den Grønne Trepart fastholder Danmarks verdensrekord i dyreproduktion
Over 85 % af landbrugets udledninger kommer fra dyreproduktionen - en sektor som den Grønne Trepart-aftale ikke kommer til at reducere nævnelsesværdigt. Tværtimod investerer aftalen 10 milliarder kroner i pyrolyseteknologi i håbet om netop at fastholde en høj dyreproduktion. Eksperter sår dog tvivl om, hvorvidt dette kommer til at bringe tilstrækkeligt med drivhusgasreduktioner.
“Regeringen vælger igen og igen at satse på umodne teknologier, som eksperterne advarer mod, fordi de er for usikre. De fortæller os, at der kun er én sikker vej til, og det er færre dyr - men politikerne vælger at lytte til landbrugslobbyen!” udtaler Olivia Bang Brinck, medarrangør af klimamarchen. Hun fortsætter: “På søndag går jeg på gaden for en fremtid, hvor vi dyrker mad til mennesker i stedet for svin, og hvor både jorden og farvandene trives.”
Klimamarchens krav
Bevægelsen mener, at den Grønne Trepart ikke alene er utilstrækkelig, men direkte uansvarlig i en tid præget af klima- og biodiversitetskrise. Derfor kræver de, at aftalen genforhandles med videnskaben som grundlag – ikke lobbyinteresser. Klimamarchen, der finder sted på søndag, har tre centrale krav:
-
Reduktion af den animalske produktion med 80 %
Danmark producerer årligt 200 millioner dyr, hvilket står bag 85% af landbrugets udledninger. Klimarådet anbefaler en minimumsreduktion på 40% for at nå klimamålene, men den Grønne Trepart ignorerer dette. Det er, ifølge bevægelsen, uansvarligt. -
CO2e-afgift på 1.500 kroner pr. ton
Arrangørerne mener, at vejen til et levedygtigt landbrug er igennem en CO2e-afgift, men at en CO2e-afgift kun er god, hvis den har tilstrækkelig effekt. De mener, at man skal følge Klimarådets anbefaling om på 1.500 kr. pr. ton CO2e i 2030, hvilket er langt fra aftalens afgift på 120 kroner i 2030. -
30 % vild natur i Danmark i 2030
Danmark har internationalt forpligtet sig til 30 % vild natur, men Grøn Trepart sigter kun mod 20 %. Samtidig kritiserer biodiversitetsrådet statens definition af vild natur, der blandt andet inkluderer golfbaner og marker. Ifølge eksperter udgør reelt vild natur kun omkring 1,6% af Danmark i dag.
Tid og sted
Marchen starter ved Christiansborg Slotsplads. Programmet er spækket med store navne blandt andet Mickey Gjerris, Malte Tellerup og Louise Køster samt musiske indslag fra AySay (duo) og Octopussy Riot. Programmet findes nedenfor, og ellers findes flere detaljer såsom ruteplan for marchen på Facebook-begivenheden på følgende link.
PROGRAM:
Kl. 13.00 Velkomst v/ vært Lea Korsgaard
Kl. 13.05 Oplæsning af Levedygtigt Landbrug - Manifest fra forfatterne
Kl. 13.15 Tale v. bioetiker Mickey Gjerris
Kl. 13:25 Tale v. forfatter Malte Tellerup
Kl. 13.35 Tale v. jordbruger Louise Køster
Kl. 13.45 March - ruten går bl.a. forbi Trepartsministeriet
Kl. 14.30 Musik: AySay (duo)
kl. 14.45: Tale v. Den Grønne Ungdomsbevægelse
kl. 14.55 Musik: Octopussy Riot
Kontakter
Elise SydendalHenvendelser vedrørende Grøn Trepart-kampagne
Tlf:30 63 66 36elisesydendal@gmail.comEmil Bejer-PedersenHenvendelser vedrørende landbrug og Grøn Trepart
Tlf:+45 61 60 88 34Links
Om Den Grønne Ungdomsbevægelse
Den Grønne Ungdomsbevægelse kæmper for en grøn og retfærdig fremtid. Vi er en græsrodsbevægelse af unge over hele landet og er partipolitisk uafhængige.
Følg pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
No future uden Fridays For Future14.4.2026 10:03:53 CEST | Pressemeddelelse
Danske skoleelever vil igen strejke for klimaet, efter at Fridays For Future officielt genopstår i dag kl. 16 med deres første møde på Store Kongensgade 40C. I en verden i opbrud og kaos træder fremtidens generation til og viser os vejen til en grønnere og fredligere fremtid.
Lige nu: aktivister trænger ind i ATP14.4.2026 08:20:38 CEST | Pressemeddelelse
Lige nu blokerer en større gruppe aktivister fra forskellige Palæstina-solidaritetsbevægelser for indgangen til ATP’s hovedsæde i Hillerød. Aktivisterne kræver at ATP afinvesterer fra Terma, som de beskylder for at være medskyldige i folkemordet i Gaza.
Beskatning af privatfly kan betale Danmarks klimagæld – nu tager civilsamfundet sagen i egen hånd13.4.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag lancerer en gruppe klimaaktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse et nyt borgerforslag, der skal få Danmark til at indføre en national klimaafgift på privatfly og øremærke pengene til klima.
"Guerrilla" lysprojektioner i Aarhus i weekenden23.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Guerrilla-projektioner med grønne budskaber kunne spottes forskellige steder i Aarhus i løbet af weekenden. Projektionerne er lavet af Den Grønne Ungdomsbevægelse og baseret på deres fem krav til folketingskandidaterne. “Det er en måde at tage noget magt over gadebilledet. Vi har ikke lige så mange penge som f. eks erhvervslivet under valgkampen, men derfor er vores budskab jo stadig vigtige”, siger Sara Arvidsson Corneliussen fra bevægelsen. Mandag aften kl 20, dagen før folketingsvalget, vil den sidste projektorvisning ske på demokratihuset Sager Der Samler, hvor alle er velkomne til at se på. Aktivisterne håber at projektionerne kan være med til at vække noget i dem, der ser dem: “Vi vil med projektionerne gerne sætte fokus på de fem krav vi har til politikerne, som alle handler om grøn velfærd og en retfærdig grøn omstilling. Motiverne viser problemerne, der er i dag, men vi forsøger også at vise håbet og alternativerne frem. Grundlæggende er vores krav jo mere håb for fremtiden. V
Ungdommens klimatopmøde i Kødbyen21.3.2026 17:57:58 CET | Pressemeddelelse
Ungdommens Demokratihus er søndag eftermiddag fyldt af unge klimavælgere, der griber chancen for at kræve svar fra en række folketingskandidater.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum