Vejdirektoratet

Lindetræer pryder igen alléen ved Hvidkilde Gods

Del

Vejdirektoratet har netop genplantet lindetræer som erstatning for de gamle, fældede træer på den historiske allé langs Fåborgvej på Sydfyn.

Vejdirektoratet har plantet nye lindetræer på Fåborgvej ved Hvidkilde Gods. Foto: Vejdirektoratet
Vejdirektoratet har plantet nye lindetræer på Fåborgvej ved Hvidkilde Gods. Foto: Vejdirektoratet

På alléen ved Hvidkilde Gods i Svendborg Kommune stod der tidligere en række lindetræer og hestekastanjer, som var omkring 200 år gamle. De blev fældet i efteråret 2022, da Vejdirektoratet vurderede, at de var til fare for trafikken.

Træerne havde fået en svampeinfektion, som nedbrød dem, og der var derfor risiko for, at de med tiden kunne vælte ud over kørebanen.

Derfor besluttede Vejdirektoratet at fælde træerne og genplante alléen i forbindelse med anlæg af en ny cykelsti ved Hvidkilde Gods. Arbejdet med at genplante alléen begyndte onsdag og er nu færdigt.

”Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, at vi var nødsaget til at fjerne den store, smukke træallé, som tidligere stod her, men vi kunne ikke gå på kompromis med trafikanternes sikkerhed. Vi ved godt, at de nye lindetræer ikke ser ud af meget nu, men de skal nok vokse sig store og smukke med tiden,” lyder det fra projektleder Peter Lund Hansen fra Vejdirektoratet.

Det varme efterår har forsinket processen med at plante de nye lindetræer. For at give træerne optimale forhold skal de plantes lige efter løvfald, hvor de har smidt deres blade. Med de varme temperaturer der har været i efteråret, har opgaven ladet vente på sig.

Nye tiltag skal beskytte alléen

De nye lindetræer er blevet placeret længere væk fra vejen og bag et nyt autoværn, som både skal beskytte cyklister og bilister på strækningen.

Derudover har Vejdirektoratet lagt kantsten langs alléen, der skal gøre det sværere for sand og skidt at løbe ned til trærødderne. Jorden omkring træerne er desuden blevet skiftet, så sorten får den rette næring.

”Vi har lavet en aftale med vores entreprenør om, at de skal stå for at passe og pleje træerne de næste fem år, så vi sikrer, at træerne får de bedste betingelser for at vokse sig store,” siger projektleder Peter Lund Hansen.

Der mangler fortsat at blive plantet lindetræer ved udsigtspunktet over Hvidkilde Sø vest for Hvidkilde Gods. Dette vil ske inden for de kommende uger.

Vejdirektoratet planter i alt 50 nye lindetræer på strækningen.

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye