Vejdirektoratet

Sjældne krigsfund langs E45 giver nye indsigter i Danmarks jernalder

Del

Vejdirektoratets arbejde med at udvide E45 Østjyske Motorvej har netop banet vejen for spektakulære arkæologiske opdagelser fra jernalderen. Med fundet af en sjælden ringbrynje og en usædvanlig samling af våben kan Vejlemuseerne nu give et unikt indblik i fortidens krigsførelse og politiske magtstrukturer.

I jernalderen, for knap 2.000 år siden, gravede en stormand våben nok til en mindre hær ned i to huse nær Hedensted.
I jernalderen, for knap 2.000 år siden, gravede en stormand våben nok til en mindre hær ned i to huse nær Hedensted. Foto: Vejdirektoratet

Som en del af forpligtelsen til at afdække og bevare Danmarks kulturarv, arbejder Vejdirektoratet tæt sammen med de lokale museer for at sikre, at fortidsminder ikke går tabt, når der graves ud til de ekstra spor langs E45 Østjyske Motorvej.

De sidste par år har det derfor vrimlet med arkæologer langs motorvejen mellem Vejle og Aarhus, og de har løbende gjort spændende fund, der blandt andet har bragt dem mere end 10.000 år tilbage i tiden.

Læs artiklen: Fund fra fortiden langs E45-motorvejen | Vejdirektoratet

Et af de museer, der har fået lov at gå på opdagelse langs motorvejen i Vejle og Hedensted kommune, er Vejlemuseerne.

”Vi sætter stor pris på samarbejdet med Vejdirektoratet og muligheden for at være de første, der går i jorden, inden motorvejen udvides. Det er jo vores fælles forhistorie, vi forsøger at afdække – og den skal vi værne om,” siger arkæolog Elias Witte Thomasen fra Vejlemuseerne.

”Og så er det helt unikt for os, at vi kan grave efter fortidsminder på en 16 kilometer lang strækning. I det lange snit kan vi gå på opdagelse i flere forskellige typer af landskab på tværs af kommuner og virkelig se forhistorien fra alle dens vinkler og perioder,” tilføjer Elias Witte Thomasen.

Vejlemuseerne har været i gang i knap to år og kan nu endelig løfte sløret for nogle af deres spektakulære fund nær Hedensted.

En stormandsresidens og en ofret ringbrynje  

Langs E45 ved Løsning Søndermark i Hedensted Kommune har Elias Witte Thomasen ansvaret for et af museets arkæologiske udgravninger, og tilbage i august går det pludselig op for ham og hans team, at de er stødt på noget helt specielt.

”Vi finder spor af en ældgammel bebyggelse fra jernalderen, der fra år 0 til år 450 har vokset sig til et niveau, hvor man kan tale om en form for stormandsresidens. Gennem fund af blandt andet flere halsringe kan vi se, at der har levet store ledelsesfigurer, som har haft den sociale og økonomiske kapital til at samle krigere omkring sig og drage ud og deltage i krigshandlinger,” fortæller Elias Witte Thomasen.

Sporene fra krigshandlinger finder arkæologerne i stormændenes huse, hvor der er blevet nedgravet en usædvanlig samling af våben såsom lanser, spyd og sværd.

Men det er en helt særlig genstand, der for alvor vækker arkæologernes opmærksomhed.

”Blandt krigsudstyret dukker der lige pludselig en stor velbevaret ringbrynje op, som vi ikke tidligere har fundet i en sydskandinavisk jernalderbebyggelse. Og det kribler jo altid lidt ekstra i fingrene, når man støder på så unikke fund,” fortæller Elias Witte Thomasen.

null
Den meget velbevarede ringbrynje fortæller en historie om politisk magt og krigsførelse. Foto: Vejlemuseerne

Ringbrynjen er blevet gravet op og er nu i hænderne på museets konservatorer, der skal sikre den mod nedbrydelse før videre undersøgelse.

Ny viden om politiske magtstrukturer i Sydskandinavien

Arkæologerne mener, at det nedgravede krigsudstyr formentlig har tilhørt en besejret hær, og at stormændene efterfølgende har ofret krigsbyttet som en form for taksigelse.

Fundene er altså med til at give Vejlemuseerne et unikt indblik i fortidens krigsførelse i Danmark, men set fra et større perspektiv kan de mange fund ifølge Vejlemuseerne også få betydning ud over Danmarks grænser.

”Fundene fortæller os på den ene side, at dem der har boet her højst sandsynligt har haft en vis kontrol og et magtforhold over et større område og måske fungeret som en form for høvdinge på egnen. Men de fortæller os også noget om de politiske magtstrukturer i hele Sydskandinavien, og hvor der har eksisteret større magtcentre, hvorfra man har mødtes og deltaget i krigshandlinger sammen,” fortæller Elias Witte Thomasen.

Det er indsigter som disse, som Vejlemuseerne nu skal hjem og undersøge nærmere – og på sigt regner Elias Witte Thomasen med, at flere af genstandene fra udgravningerne vil blive udstillet for offentligheden.

ARKÆOLOGISKE UNDERSØGELSER LANGS E45

Inden Vejdirektoratet bygger nye veje, gennemfører de lokale museer undersøgelser for at sikre, at der ikke går væsentlige fortidsminder tabt i området.

Med en gravemaskine skraber arkæologerne jordlagene forsigtigt igennem og registrerer eventuelle fund. Hvis der findes fortidsminder, vurderes det om en fuld udgravning er nødvendig. Når arkæologerne er færdige, dækker de søgegrøfterne til igen.

I forbindelse med udvidelsen af E45 arbejder arkæologerne tæt sammen med Vejdirektoratet, så udgravningerne ikke kommer til at stå i vejen for anlægsarbejdet.

De arkæologiske undersøgelser har stået på siden 2022 og forventes at være afsluttet i 2025.

Kilde: Vejdirektoratet

Læs mere og hent flere pressefotos hos Vejlemuseerne.dk

null
Ringbrynjen bliver gravet op og forsejlet, så den kan komme i hænderne på museets konservatorer. Foto: Vejdirektoratet

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Arkæolog og udgravningsleder Elias Witte Thomasen fra Vejlemusserne.
Arkæolog og udgravningsleder Elias Witte Thomasen fra Vejlemusserne.
Foto: Vejdirektoratet
Download
Stor udgravningen ved Løsning Søndermark langs E45 Østjyske Motorvej.
Stor udgravningen ved Løsning Søndermark langs E45 Østjyske Motorvej.
Foto: Vejlemuseerne
Download
Inden Vejdirektoratet bygger nye veje, gennemfører de lokale museer undersøgelser for at sikre, at der ikke går væsentlige fortidsminder tabt i området.
Inden Vejdirektoratet bygger nye veje, gennemfører de lokale museer undersøgelser for at sikre, at der ikke går væsentlige fortidsminder tabt i området.
Foto: Vejdirektoratet
Download
Den meget velbevarede ringbrynjeder, der fortæller en historie om politisk magt og krigsførelse.
Den meget velbevarede ringbrynjeder, der fortæller en historie om politisk magt og krigsførelse.
Foto: Vejlemuseerne
Download
I jernalderen, for knap 2.000 år siden, gravede en stormand våben nok til en mindre hær ned i to huse nær Hedensted.
I jernalderen, for knap 2.000 år siden, gravede en stormand våben nok til en mindre hær ned i to huse nær Hedensted.
Foto: Vejlemuseerne
Download
Arkæolog og udgravningsleder Elias Witte Thomasen graver sammen med sin kollega ringbrynjen op og forsejler den, så den kan komme i hænderne på museets konservatorer.
Arkæolog og udgravningsleder Elias Witte Thomasen graver sammen med sin kollega ringbrynjen op og forsejler den, så den kan komme i hænderne på museets konservatorer.
Foto: Vejdirektoratet
Download
Et er flere sværd fundet i den gamle jernalderbebyggelse.
Et er flere sværd fundet i den gamle jernalderbebyggelse.
Foto: Vejdirektoratet
Download
Udover vågen bliver der også fundet store mængder keramik, flint, mm., der viser at stedet har været beboet gentagende gange i løbet af mange tusinde år.
Udover vågen bliver der også fundet store mængder keramik, flint, mm., der viser at stedet har været beboet gentagende gange i løbet af mange tusinde år.
Foto: Vejdirektoratet
Download
Med vand og skovl solder arkæologerne jorden fra udgravningen i gennem en spandfuld jord ad gangen.
Med vand og skovl solder arkæologerne jorden fra udgravningen i gennem en spandfuld jord ad gangen.
Foto: Vejdirektoratet
Download
Spor af en ældgammel bebyggelse fra jernalderen, der fra år 0 til år 450 har vokset sig til et niveau, hvor man kan tale om en form for stormandsresidens.
Spor af en ældgammel bebyggelse fra jernalderen, der fra år 0 til år 450 har vokset sig til et niveau, hvor man kan tale om en form for stormandsresidens.
Foto: Vejdirektoratet
Download
Udgravningsleder Elias Witte Thomasen i færd med at udgrave den enorme våbenofring.
Udgravningsleder Elias Witte Thomasen i færd med at udgrave den enorme våbenofring.
Foto: Vejlemuseerne
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Spærringen af Skærbækvej ved Taulov forlænges til 8. januar 202525.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

Skærbækvej mellem Kolding Landevej og Dronningens Kvarter har siden ultimo august været spærret, da en ny cykelsti langs Skærbækvej blandt andet skal etableres i forbindelse med ombygningen af tilslutningsanlæg 61 ved Taulov. Denne spærring forlænges nu indtil den 8. januar 2025. Det vil fortsat være muligt at komme nordfra motorvejen og køre ind og ud ad Dronningens Kvarter. Den nuværende skiltede omkørsel via Kolding Landevej og Dronningens kvarter fortsætter ligeledes. Cyklister og gående kan som nu fortsat anvende Skærbækvej frem til Adelvej. Spærringen forlænges, så kommende aktiviteter i projektet kan forkortes. I januar begynder næste fase af arbejdet, som også vil betyde omlægning af trafikken. Vejdirektoratet beklager de gener, den forlængede spærring måtte medføre.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye