Vejdirektoratet

Nu er den første salt faldet

Del

Vejdirektoratets saltbiler blev natten til mandag sendt på vejene for første gang denne vintersæson, og det var Jylland, der fik den første dosis salt.

Natten til mandag blev Vejdirektoratets saltbiler sendt på vejene for første gang denne vintersæson. Arkivfoto: Vejdirektoratet
Natten til mandag blev Vejdirektoratets saltbiler sendt på vejene for første gang denne vintersæson. Arkivfoto: Vejdirektoratet

Der er saltet i store dele af Jylland. Natten til mandag blev saltbiler sendt i aktion for Vejdirektoratet for første gang denne vinter for at salte, og tidspunktet, det skete, svarer nogenlunde til de sidste mange år. 

De seneste 14 år, som Vejdirektoratet har data for, ligger tidspunktet for vintersæsonens første rigtige saltning cirka mellem midt oktober og midt november.

35 saltbiler har været på vejen i nat, og de har saltet fra Varde og østpå til Vejle og nordpå til Lemvig. I Nordjylland er det Hadsund landevej og E45 Randers til Støvring.

”Der er altså tale om et første lille fingerpeg på vinterens egentlige begyndelse, når den første rigtige saltning finder sted. Det er når to ruter eller mere har behov for saltning,” siger Freddy Emil Knudsen fra Vejdirektoratets Vintertjeneste.

En saltrute på statsvejene er typisk 50 km lang og tager knap 3 timer at køre igennem.

Selve indsatsen med både saltbiler og sneplove styres af Vejdirektoratets Vintertjeneste, der har sæde i Vejdirektoratets Vintervagtcentral i Aalborg. Centralen er bemandet med uddannede vintervagter, som hele vinteren overvåger vej- og vejrsituationen og bekæmper glatføre på statsvejene.

Læs mere om Vintertjenesten her

Nøgleord

Kontakter

Billeder

De seneste 14 år har tidspunktet for vintersæsonens første rigtige saltning ligget mellem midt oktober og midt november. Grafik: Vejdirektoratet
De seneste 14 år har tidspunktet for vintersæsonens første rigtige saltning ligget mellem midt oktober og midt november. Grafik: Vejdirektoratet
Download

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Vejdirektoratet omlægger trafikken ved Brovejen og Norgesvej på Masnedø7.11.2024 14:00:00 CET | Pressemeddelelse

I oktober skulle trafikanterne vænne sig til trafikregulering ved Masnedsundbroen, da det østlige kørespor på broen blev lukket midlertidigt for at kunne lave en ny kørebane ind mod jernbanen fra Masnedsundbroen og den nye adgangsvej. Nu bliver næste fase sat i gang, og det betyder, at trafikanterne nu skal køre et længere stykke på den nye adgangsvej. Der er opsat midlertidig lysregulering ved Brovejen og Norgesvej. Trafikken afvikles i den østlige side, og en ny kørebane i vestlig side etableres Denne omlægning er igangsat mellem den 6. og 7. november 2024. Vejdirektoratet beklager de gener, trafikomlægningen måtte medføre.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye