Lindetræer pryder igen alléen ved Hvidkilde Gods
Vejdirektoratet har netop genplantet lindetræer som erstatning for de gamle, fældede træer på den historiske allé langs Fåborgvej på Sydfyn.
På alléen ved Hvidkilde Gods i Svendborg Kommune stod der tidligere en række lindetræer og hestekastanjer, som var omkring 200 år gamle. De blev fældet i efteråret 2022, da Vejdirektoratet vurderede, at de var til fare for trafikken.
Træerne havde fået en svampeinfektion, som nedbrød dem, og der var derfor risiko for, at de med tiden kunne vælte ud over kørebanen.
Derfor besluttede Vejdirektoratet at fælde træerne og genplante alléen i forbindelse med anlæg af en ny cykelsti ved Hvidkilde Gods. Arbejdet med at genplante alléen begyndte onsdag og er nu færdigt.
”Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, at vi var nødsaget til at fjerne den store, smukke træallé, som tidligere stod her, men vi kunne ikke gå på kompromis med trafikanternes sikkerhed. Vi ved godt, at de nye lindetræer ikke ser ud af meget nu, men de skal nok vokse sig store og smukke med tiden,” lyder det fra projektleder Peter Lund Hansen fra Vejdirektoratet.
Det varme efterår har forsinket processen med at plante de nye lindetræer. For at give træerne optimale forhold skal de plantes lige efter løvfald, hvor de har smidt deres blade. Med de varme temperaturer der har været i efteråret, har opgaven ladet vente på sig.
Nye tiltag skal beskytte alléen
De nye lindetræer er blevet placeret længere væk fra vejen og bag et nyt autoværn, som både skal beskytte cyklister og bilister på strækningen.
Derudover har Vejdirektoratet lagt kantsten langs alléen, der skal gøre det sværere for sand og skidt at løbe ned til trærødderne. Jorden omkring træerne er desuden blevet skiftet, så sorten får den rette næring.
”Vi har lavet en aftale med vores entreprenør om, at de skal stå for at passe og pleje træerne de næste fem år, så vi sikrer, at træerne får de bedste betingelser for at vokse sig store,” siger projektleder Peter Lund Hansen.
Der mangler fortsat at blive plantet lindetræer ved udsigtspunktet over Hvidkilde Sø vest for Hvidkilde Gods. Dette vil ske inden for de kommende uger.
Vejdirektoratet planter i alt 50 nye lindetræer på strækningen.
Nøgleord
Kontakter
Peter Lund HansenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 25 38plh@vd.dkElisabeth AaskovKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 32 62 04elaa@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Kom til informationsmøde om ny jernbane over Vestfyn22.11.2024 09:52:54 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet inviterer til informationsmøde tirsdag den 3. december i Vissenbjerg Idræts- og Kulturcenter, hvor den nye jernbane over Vestfyn bliver præsenteret og fagfolk står til rådighed for at svare på spørgsmål.
Sjældne krigsfund langs E45 giver nye indsigter i Danmarks jernalder22.11.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratets arbejde med at udvide E45 Østjyske Motorvej har netop banet vejen for spektakulære arkæologiske opdagelser fra jernalderen. Med fundet af en sjælden ringbrynje og en usædvanlig samling af våben kan Vejlemuseerne nu give et unikt indblik i fortidens krigsførelse og politiske magtstrukturer.
Flere til- og frakørsler langs E45 lukker i en periode20.11.2024 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
I forbindelse med udvidelsen af E45 Østjyske Motorvej lukker Vejdirektoratet i en periode for flere til- og frakørsler langs E45 ved Aarhus og Aarhus Syd Motorvejen. Trafikanter i en periode må ud på en omkørsel.
Flere lokale veje spærres under anlægsarbejdet for ny jernbane19.11.2024 11:15:40 CET | Pressemeddelelse
Arbejdet med at anlægge den kommende jernbane over Vestfyn betyder, at flere lokale veje spærres fra november. Spærringerne vil i perioder medføre omkørsel for lokale beboere.
Nu er den første salt faldet18.11.2024 10:59:23 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratets saltbiler blev natten til mandag sendt på vejene for første gang denne vintersæson, og det var Jylland, der fik den første dosis salt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum